Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskes rejser i Sverige 203
gammelt Slot, hvor en Konge, hvis Navn jeg ikke erindrer, i det
lOde eller Ute Aarhundrede har indesluttet sine 2 Brødre i et lille
Kammer, og derpaa ladet Indgangen tilmure for at suite dem ihj^l,
hvilket ogsaa lykkedes" (s. 163).1
Det der fastholdt Heiberg i Stockholm, var som sagt ikke nogen
mere almene interesser, men en stærk forelskelse i den unge grevinde
Anna Margaretha Taube. Por hendes skyld blev andre opgaver
næsten ikke dyrkede, og fængslet af hende aflagde han kun et
flygtigt pligtbesøg i Uppsala, hvor om han kun fortæller, at han
med største förnöjelse har beseet domkirken. "Det er den højeste
og smukkeste Kirke jeg endnu har seet" — og karakteristisk for
hans uromantiske tankegång fortsætter han: "Den er naturligvis
i den gothiske Bygningsmaade, men med alt det slet ikke mørk
eller trist".
Øhlenschlægers rejser i Sverige 1829 og 1847 har kun såt
sig flygtige spor og er mest referater af officielle fester i hans
"Er-indringer" IV (1851), s. 71-88 og 274—280 (og af Beskow 319—
346) og breve (Mindeblade om Øhlenschlæger og hans kreds, ved
L. Mynster, passim). Det samme gælder Ingemann, som i 1833
rejste her. (Se "Breve" s. 286—287). Hvad de siger er altsammen
venligt, men ved at blive traditionelt. De personlige förbindelser,
som navnlig Øhlenschlæger knytter, bliver af ikke ringe betydning,
men hverken hans vers eller prosa vidner om nogen intimere
til-egnet förståelse af Sverige. Det er blot landet med det gamle
brødrefolk.
Noget mere giver St. St. Bucher. Han var også en
varm-hjertet Skandinav, men rejser dog ikke blot for at dyrke sine
sympatier. Han vilde se at lære noget af den svenske husflid, navnlig
lærredsvævningen, til brug for sine fattige jyske bønder. Han
rejste i 1837 — kanalvejen tilbage — og skrev kort derefter en
samling digte om rejsen: "Svithiod", og 1840 en lille prosaberetning:
"Sommerrejse i Sverige".
Digtene er gennemgående jaskede og banale, navnlig de månge
1 Han havde Arndts »Reise» med som en slags Baedeker, men synes
altså ikke at have søgt dens oplysninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
