Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en kjøbenhavnsk samlers fund
lutherbilledet af cranach
1 en Tid, hvor det synes, som Rom eller Luther atter skal være Døgnets brændende Spørgsmaal,
er det egnet til at vække Opsigt langt udenfor Malerisamlernes Kredse, at et samtidigt Billede
af den store Reformator, ovenikøbet malet af Cranach, er dukket op her i Landet og nu findes
i en kendt kjøbenhavnsk Samlers Besiddelse.
ET Bevis paa, at den energiske Samler selv i disse
Tider — som maa siges at være ugunstige — kan
slumpe til at faa en Appelsin i sin Turban,
afgiver en kendt kjøbenhavnsk Kunstelsker, der for
nylig har købt et
gammelt Billede, som efter
en omhyggelig
Restaurering viste sig at være
en ægte Lucas Cranach.
Det drejer sig
ovenikøbet om et Kunstværk,
som den wittenbergske
Mester har malet i et af
sine bedste Øjeblikke
og som forestiller en
endnu mere celeber
Person end ham selv,
nemlig hans Ven og
Sjælesørger, Dr.
Martin Luther.
Det er sjældent at
træffe en saa god
Repræsentant for den
tyske Renæssancekunst,
særlig for Cranachs
Vedkommende. Hans
Produktion var jo som
bekendt overvældende
— og som Følge af
denne Kendsgerning,
har den vel ogsaa i
lange Tider været noget
undervurderet i Forhold
til Durer og Holbein. I
de senere Aar har
Cranach — paa Grund af
sin udprægede Sans for
lineær Stil — faaet en
genopblussende
Mondænitet, ogsaa her i
Landet, hvor bl. a. to
prominente Tegnere,
Vald. Andersen og særlig Fru Gerda Wegener, en Tid
synes at have modtaget en Del Paavirkning fra de sachsiske
Kurfyrsters Hofmaler. Det nyopdagede Billede har desuden
et Pius af stor Betydning, idet man sjældent har Lejlighed
til at beundre en saa indtrængende og fyldestgørende
Karakteristik af den lutherske Lærers Stifter, som denne. Det
er et prægtigt Billede, aandfuldt i Portrætteringen, friskt
og skønt i Farven; Valeurerne er saare fine, Fladens
Udfyldning gjort med sikker Smag og bevidst Sans for det
væsentlige, og Kompositionen er overordentlig fortællende.
Det fundne Lutherbillede — Baggrunden blaa, Kjortlen brun og mørkegrøn
Størrelse, 53,6X34,8
Skævheden i Øjespalten minder mig om et
raceantropologisk Essay af Johs. V. Jensen, som jeg engang har læst,
i hvilket Digteren forfægter, at Middelalderens
Europæertype var stærkt præget af et mongolsk Incitament,
stammende fra Attilas
og Dschingiskans
Invasioner. Det er dog
sandsynligere — om
end ikke nær saa
interessant — at denne
Skævhed ikke er
fysiologisk, men en
Stilejendommelighed. —
Iøvrigt er det jo
ingenlunde helt umuligt, at
Cranach har modtaget
Paavirkning og
Impulser fra kinesisk eller
indisk Kunst. Godt og
vel halvandet Sekel før
Cranachs Fødsel var
den berømte Rejsende,
Marco Polo jo vendt
hjem fra sin Rejse i
Østasien, og hvad er
rimeligere end at han
har medført Billeder
eller farvede Silkestoffer,
der kunde give den
europæiske Samtid et
forbløffende Indblik i en
fremmed, men sikker
og om høj Kultur
vidnende Stilkunst.
Cranachs Billeder
udmærker sig ved den
samme Interesse for
Billedvirkning og
Fladevirkning, som
Kinesernes Kunst — og er
præget af den samme
Negligering af
Form-.givningen, den samme altovervejende Forkærlighed for
\ Kontur og Lokalfarve. Hans mythologiske Kvindeskikkelser
er en morsom Blanding af mongolsk-indisk Stil (man
bemærke for Eksempel den indknebne Talje og hele den
ejendommelige svungne Linjeføring, ligesom de friske, rødlige
næsten selvlysende Farver) og af gammeltysk primitiv
Opfattelse. — Maaske er hans om det kinesiske Symbol
mindende Signatur — den vingede Drage — et Fingerpeg,
der oplyser om østasiatisk Paavirkning, noget, som ingen
— saavidt mig bekendt — endnu har gjort opmærksom paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>