- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
27

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lidt om priserne

paa danske og norske folkedragtsbilleder

AF de i Maleren Sophus JUrgensens

ZA Artikel om »Danske og norske
Fol–/ «. kedragtsbilleder« nævnte fire Serier,
er den tredje: Senn og Eckersberg^
»Danske Klædedragter« langt den sjældneste,
hvilket formentlig kommer af, at der af
denne Serie, som var tænkt meget større,
og hvortil Senn havde tegnet en Del
Akvareller, kun udkom 15 Blade, som vel
har fundet for faa Købere til, at det kunde
betale sig at fortsætte. Har Interessen
dengang været for ringe, saa er den til
Gengæld nu næsten for stor i Forhold til
de enkelte Blade, som af og til kommer
paa Markedet, men bedre har det ikke
været i mange Aar.

I Løbet af de sidste 35 Aar har der
næsten ingen været fremme paa
Auktionerne og kun en enkelt Gang en komplet
Samling, nemlig paa afdøde Grosserer V.
Borgen’s Auktion i 1905, hvor den kun
kostede 41 Kr.

Selv afdøde Boghandler Lynge, som
havde en af de bedste og største Samlinger
af danske Billeder, havde kun 10 forskel
lige, som blev solgt paa hans Auktion i
1899 for 10 Kr., og han var dog en Slags
Forlægger af dem, da han i sit
Forlagskatalog fra 1892 kunde tilbyde 4 af dem
for 75 Øre Stykket.

Serien udkom oprindelig nos den
dengang kendte Boghandler og
Kunstforlægger, Heinr. Gottfr. Ludwigs, paa Børsen,
efter hvem Boghandler Lynge
sandsynligvis har købt Restoplagene kort efter, at
han grundlagde sin Boghandel i 1853, og
han har dengang nok haft flere
forskellige til Salg baade af disse og af Rieter,
Senn og Eckersbergs »Danske nationale
Klædedragter« samt af Seriens »Norske
Nationaldragter«, af hvilke han i samme
Katalog — fra samme Kilde — tilbød
henholdsvis 11 og 38 til 75 og 50 Øre
Stykket og de sidste endda med gammel
Kolorering. ,

Hvad Prisen paa hver af disse 15
Blade angaar, saa ligger den nu mellem 10
og 20 Kr. for kolorerede Eksemplarer,
eftersom de har Interesse for Nutiden til.
»En kjøbenhavnsk Vægter« og »En
Borgerlig-Brand-Officer« o. 1. koster over det
dobbelte af hvad »En Officer som
Drabant«, og Afbildninger af nu forlængst
nedlagte Regimenters Uniformer vurderes til.

Den førstnævnte Serie, den saakaldte
»Rieter’ske« forekommer ogsaa meget
sjældent komplet. Boghandler Lynge
havde saaledes kun 17 kolorerede og 14 sorte
paa sin Auktion. Grosserer Borgen 70
kolorerede og Etatsraad Hegel 27 sorte og 42
kolorerede, som kostede henholdsvis 10
Kr., 138 Kr. og 133 Kr., og det var først
i 1923, at der kom et komplet Eksemplar
med alle 72 Blade frem paa Grosserer
Knud Scavenius’ Auktion.

Dette fortrinlige Eksemplar, som var

meget elegant indbundet i rødt Helskind,
kostede kun 575 Kr., eller ca. Halvdelen
af, hvad engelske Kunsthandlere nu og da
tilbyder Samlingen til. Enkelte Blade —
især de forannævnte 9 fra Lynge, træffes
af og til kolorerede til omkring 10 Kr.,
men selv Det kongelige Bibliotek og Dansk
Folkemusæum har ikke Samlingen
komplet.

De »Norske nationale Klædedragter«,
som Senn udgav i 1812—15 efter den
norske Maler, Joh. F. L. Dreier’s Tegninger*)
er efterhaanden ogsaa meget sjælden her
i Landet, da alt, hvad der i dette
Aarhundrede er fremkommet paa Auktioner og
paa anden Vis, er gaaet til Norge, som tid-’
ligere ikke var bedre forsynet end, at
Universitetsbiblioteket i Christiania ikke
havde Samlingen helt komplet.

Paa Boghandler Lynges Auktion i 1899
var der et Eksemplar, som angives at
være komplet i 79 Blade; det kostede 81
Kr., hvad der dengang var mange Penge,
men det blev ikke billigere i 1905 hos
Grosserer Borgen, hvor de 74 Blade med
selve Folkedragterne kostede 141 Kr. og
dog var dette Smaapenge mod, hvad hele
Samlingen, paa 80 Blade, kostede 14 Aar
efter hos Etatsraad Hegel. Her blev
Prisen 1490 Kr. + 121/2 pCt. Auktlonssalær,
hvad der nok tør kaldes baade en god
Pris og en god Forretning, da Etatsraaden
ca. 10 Aar før havde købt Eksemplaret
for 100 Kr. af en herværende
Antikvarboghandler. Denne Krigspris kunde
Samlingen dog ikke holde i 1923, hvor den
igen var paa Auktion hos Grosserer
Scavenius. Her blev Prisen kun 890 Kr.,
skønt der i Mellemtiden var kommet et
smukt Helskindsbind om den.

For de enkelte Blades Vedkommende
ligger Prisen nu omkring 10—15 Kr., dog
saaledes, at Bladene fra den sidste
Tredjedel af Samlingen koster mere end de
andre, som var dem, som Lynge i sin Tid
havde et ikke helt lille Restoplag af.

Til sidst er der saa Serien med de 37
Blade af Senn, som udkom hos Lahde og
som er langt den populæreste og mest
kendte — den kgl. Porcellænsfabrik har
endda fornylig overvejet at udsende dem
som Figurer —, men den har jo ogsaa
adskillige Udgaver, ait opvise imod de tre
andres ene, og er derfor ogsaa den
hyppigst forekommende.

Samlingen bestaar af 37 Blade, men de
senere Udgaver har kun 35, da »En
Slagtersvend« og »Fodpostten«, uvist af hvilken
Grund, er udeladte af den, skønt der
findes Nytryk fra dette Aarhundrede af
»Fodposten«, af den altsaa eksisterende Plade.

* f. 1755, d. 1832. Paa Cammermeyers Forlag i
Christiania udkom i 1913 et rigt illustreret Værk: Joll. F. L.
Dreiers Norske Folke-Dragter av Einar Lexow, med
Gengivelser i Farvetryk af ovennævnte Klædedragter.
Pris 10 Kr. indbunden.

Andre Nytryk eller bevarende Plader til
de her omtalte fire Samlinger kendes ikke,
naar undtages nogle af de seks Prospekter
fra Senn’s »Norske nationale
Klædedragter«, men Koloreringen er ikke altid
samtidig.

Hos alle de gamle Samlere træffes
Samlingen mere eller mindre komplet, f. Eks.
havde Schlegel de 35, som paa Auktionen
i 1898 kostede 30 Kr. 50 Øre, Lynge i
1899 37 til 62 Kr. og 25 Øre, Borgen i 1905
37 til 60 Kr., Hegel i 1919 35 til 450 Kr.
og Scavenius i 1923 36 til kun 210 Kr.,
hvad der var meget billigt for et smukt
Eksemplar paa en Auktion, hvor det meste
ellers gik i ganske anderledes Toppriser.

Prisen er ellers stadigvæk omkring 350
—400 Kr. eller 10 Kr. pr. Styk, hvilken
sidste Pris dog kun gælder for de tolv,
som udkom i »Elementarværk i
Tegnekunsten« i 1817 og som mangler
Underskriften.

Enkeltvis maa man for de andre op paa
15—20 Kr. og for de to sjældne paa
endnu mere, hvis man da er saa heldig at
finde dem, hvilket var betydelig lettere tor
20—30 Aar siden, hvor Samlingen ikke nød
den Anseelse som nu.

Som Afslutning — skønt lidt udenfoi
Artiklens Ramme — skal lige nævnes F.
C. Lund’s »Danske Nationaldragter«, dei
danner en naturlig Fortsættelse af de
andre Serier, og som er det eneste større
danske Værk, der senere er udkommet med
Folkedragtsbilleder.

F. C. Lund paabegyndte i 1854, med
Understøttelse af Kultusministeriet, sit store
Arbejde med at tegne Akvareller af danske
Nationaldragter. Af disse udkom 30 uden
Tekst i et temmeligt lille Oplag paa C. W.
Stinck’s Forlag i Tiden indtil 1862.

Denne meget smukke Førsteudgave var
trykt i Farver i Tegner & Kittendorffs
litografiske Etablissement og blev hurtigt
udsolgt og træffes nu sjældent i Handelen
eller paa Auktionsbordet, men træffes den,
er Prisen omkring 60 Kr., hvad der er
noget mere end Prisen paa anden Udgave,
som koster ca. 50 Kr. eller noget lignend«
som tredje Udgave, som stadig kan faas
i Handelen til 48 Kr.

Anden Udgave udkom i 1890 hos Nyt
dansk Forlagskonsortium i et betydeligt
større Oplag, der var trykt hos
Hoffensberg & Trap, og indeholdt 31 Blade meü
Tekst af Vilhelm Bergsøe, men denne
Gang var Succes’en ikke saa stor, saa den
ikke mange Aar efter blev realiseret fra
Forlaget for 10 Kr. — og saa udsolgt.

Nu træffes den jævnlig baade komplet
og i enkelte Blade og foretrækkes af
Samlere for den sidste Udgave fra 1915 med
Tekst af Sigurd Müller, da denne ikke er
saa smuk som de tidligere, og Bladene
tilmed er opklæbede paa en mindre klædelig
brun Karton. C. Jensen.

27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free