Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
antikvitetsmarkedet
Kai Gruntli paabegynder en Oversigt over Antikvitetsmarkedet med det gl. kongelige
københavnske Porcelæn. t næste Numer flg. Møbler, Sølv, Broncer og Miniaturer.
I.
HVOR intet er, har Kejseren tabt sin
Ret, og det er af den Grund svært
at berette om
»Antikvitetsmarkedet«, thi sandt at sige er Omsætningen
af Antikviteter i vor gode Stad saa
diminutiv, at Begrebet »Markedet« vist ikke
ikke helt med Rette
kan komme i
Anvendelse. Hvori ligger nu
det? Ser vi til vort
Naboland Sverige
træffer vi Samlere af
Antikviteter i langt
større Mængde, selv
om man tager Hensyn
til Landets
forholdsvise Størrelse.
Svenskerne har en
udpræget historisk Sans og
indenfor
Kunstindustrien en glorværdig
Fortid, mod hvilken
de tilsvarende danske
Frembringelser kun
synes ringe og
betydningsløse. Man
behøver blot at minde om
de svenske Møbler fra
den Gustavianske
Periode og det herligt
forarbejdede svenske
Sølv. Men i Sverige er
gennem Tiderne ogsaa Tonen bleven
angivet fra oven, Monarker og Adel har været
Pragt- og Kunstelskende, og har foregaaet
Borgerskabet med et ivrigt efterfulgt
Exempel. I Danmark har dette ingenlunde
været Tilfælde, enhver ved, hvor rent ud
sørgeligt vi i den Retning har været stillet
her i Landet; men selvfølgelig har vi haft
de sjeldne Undtagelser, der jo
traditions-mæssigt skal til fot at bekræfte Reglen.
Ja, selv i vor Tid opretholdes Forholdet,
den svenske Kronprins Gustav Adolf er en
af Europas ivrigste og kyndigste Samlere,
medens det overlades loyale Danske selv
at fuldende Sammenligningen. Men paa
dette Sted skal intet ondt siges om de
Samlere vi har, tværtimod, det skal fastslaas.
at er de ogsaa faa, saa faa, at de næsten
lader sig tælle paa Fingrene, saa er de til
Gengæld ivrige, og lader vist i Kyndighed
ikke »Brødrene hinsides« noget efter; og jo
sjældnere Fuglen, des mere Beundring er
den værd. Vi kommer under Aarets Gang
tilbage til dette.
Fattig paa Samlere, — fattig paa
Handlende, Aarsag og Virkning i logisk Følge.
Sørgeligt da, at vi i 1922 mistede en af de
faa Handlende, hos hvem man næsten altid
kunde vente at finde første Klasses Ting.
Antikvitetshandler Marcus var en erfaren
og dygtig Forretningsmand, om hvem der
kun tales godt. Desværre for Samlerne
var Marcus Eftermæle betydeligt bedre,
end det Lager, han efterlod sig og som
kom til Auktion. Der var dog gode Ting,
som det franske Cylinderbureau, som
Kunstindustrimuseet erhvervede for en
billig Penge. Der var blandt jævne
kjøbenhavnske Porcellæner et Par sjældne Figu-
Den kostbare men desværre revnede Vase, som solgtes paa Sølyst
rer, en Bonde og en Bondekone med den
smukke og karakteristiske sortbrune Farve,
som er en af den kjøbenhavnske Fabriks
smukkeste Ejendommeligheder fra dens
bedste Periode. De solgtes for 1660
Kroner, ellers var, som sagt, Ting og Priser
Terrin, som Kunstindustrimuseet købte for 4700 Kr.
jævne. Hvad derimod var under jævnmaal,
var Kataloget, som var rentud uhyrligt.
Hvad mener man f. Eks. om en gotisk
Kakkel fra Baroktiden.
I Begyndelsen af 1923 realiserede en af
vore fineste Samlere en Del af sine virkelig
gode Ting under Haanden, det var saa
meget under Haanden, at Realisationen
næsten havde privat Karakter. Kun faa og
Udvalgte bleve indladte og »fik Lov« at
købe, men udvalgte var ogsaa Sagerne,
. sjælden smukke Møbler fra Slutningen af
det 18. Aarhundrede, godt dansk Sølv og
Porcellæn, franske Broncer og meget
andet. Priserne var afpasset efter Kvaliteten.
1 Juni kom Generalkonsul Valdemar
Gltickstads Samling af fortrinsvis norske
Antikviteter under
Hammeren. Det var
norske Bondeting,
nærmest anskaffede som
kuriøst Bohave og
Dekoration i et norsk
Bjælkehus, som stod
paa Generalkonsulens
Landsted i Rungsted.
Endvidere solgtes de
saakaldte
Napoleoii-og Thorvaldsen-Samlinger. Generalkonsul
Valdemar Gluckstadt
var Typen paa
Samleren uden
Taalmodig-hed med stor Købelyst
og Købekraft; til
dy-beregaaende Overvejelser og
Undersøgelser ved Indkøbene
har der næppe været
Tid, og derfor
rummede Samlingerne saa
forbavsende mange
ringe Ting. De
norske Træsager blev mod Forventning ret
ordentlig betalt, bemærkes maa dog, at
to fortrinlige drevne Sølvbakker
Augs-burger Arbejde fra det 17. Aarhundrede
gik til Norge for 230 og 290 Kroner, kun
en ringe Del af deres virkelige Værdi.
Det betydeligste Stykke var et ikke godt
Eksemplar i Marmor af Thorvaldsens
Napoleon, som gik i 3200 Kroner. De 50,000
Kroner, som Auktionen indbragte, maa
betegnes som rigelig Æquivalent for
Samlingen.
Nogle Boauktioner hos Hee og
Sagførerne satte ikke Lidenskaberne i
Bevægelse, det gjorde derimod Sølystauktionen.
Forfatteren af disse Linier vedkender sig
paa sine Skuldre at bære det syndige
Hoved, hvorover Skandalen kom. Man
maa kende de Følelser, der besjæler
Arrangøren af en Auktion, naar han efter
et stort Arbejde ved Eftersynets Aabning
konstaterer Publikums totale Udebliven
og den manglende Succes. Men for lidt
og for meget fordærver, som bekendt,
alting. Den Dag, da Kjøbenhavnerne tog
Sølyst med Storm, knaldede Ruderne, og
som en vild Horde masede gennem
Etats-raadens Stuer, hvad Under da, at den arme
Arrangør, da Virvarrets Bølger gik højest
og truede med at slaa sammen over hans
Hoved, lig Sømanden i Nød, vendte sine
Tanker mod det højeste, og bad et
naadigt Forsyn være lidt mere sparsom med
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
