Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedsdyrkelse, der i Marcanton fandt sin begejstrede
Fortolker; og denne Forkærlighed for den antike Sensualisme
understregedes yderligere da Rafael døde og efterfulgtes
af sin talentfulde Elev Giulio Romano, som i sin Kunst
virker mere ensidig, ubehersket sanselig end Forgængeren.
Under sit Samarbejde med Giulio ramtes Marcanton atter
af ubehagelige Tildragelser. Den meget omstridte,
ekcen-triske Digter Pietro Aretino, »Fyrsternes Svøbe«, som han
kaldtes paa Grund af sin dristige og skaanselløse Pen,
udgav en Samling Digte: »Sonetti lussuriosi«, hvortil Giulio
Romano tegnede tyve Tegninger, som Marcanton ståk.
Baade Digtene og Bladene opvakte ved deres anstødelige
Art, deres ugenerte Frivolitet den nysudnævnte Paves,
Clemens den Syvendes, Mishag.
Et af disse Blade, en Gud og
en Gudinde, der hviler paa en
Seng i en lidt delikat Situation,
eksisterer endnu og holdes i en
svimlende Pris; iøvrigt lod
Paven Bødlen konfiskere og
ødelægge Kunstværkerne; Aretino
og Giulio unddrog sig den
krænkede Dyds Hævn ved ilsom
Flugt, hvorimod Marcanton blev
grebet og kastet i Fængsel.
Denne Katastrofe kaster et grelt Lys
over Tidens forvirrede og
lunefulde Præg, der fandt sin
typiske Inkarnation i Fremtoninger
som Benvenuto Cellini og,
særlig, Pietro Aretino, en snild og
højtbegavet Aand, som
endogsaa mellem sine Epigoner tæller
en Gigant som Giordano Bruno,
der efterlignede ham i sin
mærkelige Komedie »Candelaio«, d.
v. s. »Hanrejen«. Aretino, der
sikkert er blevet noget ensidig
og uretfærdig bedømt af en
bigot Eftertid, paavirkede i
betydelig Grad hin Epokes
Kunstnere og vurderedes højt baade
af Michelangiolo og Titian.
Naar man kender Aretino, ikke
blot i hans forbitrede Kamp mod Hykleri og Forlorenhed,
men ogsaa fra mange Digte, der, ligesom hans Opførsel
overfor en Elskerinde, som bedrog ham, vidner om et blødt
og tilgivende Sind, forstaar man, at en Mand som
Marcanton, som saa mange andre store Kunstnere, kunde føie
sig betaget af denne mærkelige og ægte Digters ildfulde
og sanselige Temperament uden at være i Stand til at
overskue Risikoen ved at følge han Signaler. — Senere
opnaaede imidlertid Marcanton Pavens Tilgivelse, — ja,
Clemens den Syvende blev endogsaa en varm Beundrer af
den geniale Kobberstikker og udnyttede hans fremragende
Evner i Kirkens Tjeneste.
I Aaret 1527 ramtes Marcanton paany af en
skæbnesvanger Katastrofe, idet Spanierne under Karl d. Femte
indtog Rom. Ensom og fuldstændig forarmet flygtede den
aldrende Kobberstikker til sin Fødeby, Bologna, hvor vi
Marcanton scp.
snart efter taber hans Spor, skønt det er rimeligt at antage,
at han har oplevet Karls Kroning til romersk Kejser, hvilket
som bekendt fandt Sted Anno 1530 i denne By. — Om
Marcantons Død berettes der paa forskellig Maade. Et
ret troværdigt Frasagn fortæller, at en Adelsmand lod ham
myrde, fordi Marcanton, trods sit bestemte Løfte, ståk
en ny Plade af »Barnemordet«; den første Plade havde
Adelsmanden købt for at være Enebesidder af dette
glimrende grafiske Kunstværk.
Marcanton er i sine første Stik famlende og
ubehjælpsom; selv i D ii rerperioden er han anstrengt, ængstelig og
usikker, haard og stiv i Forhold til den senere Epokes
fuldkomne Teknik; først efter at have lært Rafael at kende
opnaaede han den suveræne
Evne, den fortryllende Gratie og
Renhed, som udmærker hans
Arbejder fra nu af.
Han efterlod sig en Række
ypperlige Elever: Agostino
Ve-netiano, Marco da Ravenna, [-]a-copo-] {+]a-
copo+} Caraglio og Giulio
Bona-sone, alle fortrinsvis Dyrkere af
Motiver fra den græsk-romerske
Mythologi. Særlig Marco da
Ravenna har efterladt sig en stor
Mængde Blade, der afgiver
Vidnesbyrd om en dygtig og sikker
Kunstner; men ingen naar op
paa Siden af Mesteren. — Det
er vanskeligt at fremhæve
enkelte Arbejder af Marcanton,
selv om nogle — som f. Eks.
det omtalte Stik, der hørte til de
af Paven konfiskerede,
naturligvis ved sin Sjældenhed
fremhæver sig selv. »Barnemordet«
er sikkert et af de ypperligste
Kobberstik, der overhovedet
findes; »Gaiatheas Triumf« er
maaske det mest berømte af alle
Mesterens Blade; »Pan og
Sy-rinx« er dristigt og yndefuldt,
»Lukretia dræber sig« et baade
skønt og meget sjældent
Arbejde; »Venus og Amor« er ligeledes et sjældent Blad, men
der eksisterer talrige fortrinlige Kopier af det, stukket af
hans ovennævnte Elever. Det samme er iøvrigt Tilfældet
med mange andre Arbejder af Marcanton. — Ialt haves
308 Plader af ham; af disse er 114 bibelske eller
Helgenmotiver, og 81 mythologiske. Som Portrætkunstner stod
han meget højt; blandt andet har han stukket et ganske
fortrinligt Blad, forestillende Digteren Aretino.
Marcanton var en Mand, der kendte og forstod sine
Evners Begrænsning ,og som foretrak at ofre sin
kunstneriske Selvstændighed og opnaa det ypperste i sit Fag
som Fortolker af den geniale Rafaels Kunst, fremfor at
blive en selvstændig skabende, tredjerangs Kunstner.
(Fortsættes.I
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
