Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunstnerprofiler: jean gauguin
Jean Gauguin skal — mellem mange andre udmærkede Kunstnere — repræsentere Danmark ved Olympiaden i Aar i Paris
med sin berømte Nævejægter, som alle kunstinteresserede Kjøbenhavnere kender fra Anlæget foran Statens Museum i Sølvgade.
Af vore yngre Billedhuggere er utvivlomt nogle af de
bedste stærkt paavirkede af Renaissancens overfrodige,
klodset-kraftige kunstneriske Vaarbrud.
Jean Gauguin, den dansk-franske, i sit Væsen nærmest
normanniske Kunstner, minder mere om Vikingetiden end
om Renaissancen, hans Apparition drager Tanken mod hine
ordknappe, energiske Atleter fra Nordens Stortid, og i hans
Kunst mindes vi de. gamle Sagn om Vølund Smed — han
er oprindelig ligesaa meget Kunsthaandværker som
Kunstner, og det tekniske Eksperiment optager ham lige saa
fuldt som det kunstneriske; saadan har det altid været i
Kunstens Blomstringstider, men i vore Dage er den
haand-værksmæssige Side af Kunsten sørgelig vanskøttet.
Det er betegnende og naturligt, at Gauguins Hovedværk
hidindtil — det Værk, hvori han dokumenterede sin Plads
som en af Danmarks bedste Billedhuggere — blev
Næve-fægteren, som løfter Haanden til Slag. Denne barske
Karl ligner netop en bølgebladet, vejrglittet,
muskel-haard Viking — ikke en af Frølichtypen, som mere
er. præget af Grundtvig end af historisk Intuition,
— men saadan som han virkelig var: han er fast som en
Sæl i Kødet, men ikke kantet, han er fuld af koncentreret
Kraft, men ikke larmende og pralende; han er farlig, fordi
hans Maalbevidsthed mangler Forfængelighedens Unoder,
han er ligetil, selvsikker og brutal. Der er et mægtigt
Udfald, i Maaden, hvorpaa han bevæger sig — det ene Ben
er forlænget lidt, fordi det egentlig skulde være løftet fra
Jorden — og i de runde, kølleagtige Armes truende
Vagtsomhed. Maaske ses han bedst halvt bagfra, thi ogsaa den
let bøjede Nakke under det massive, glatragede Bagliovede,
de tungt modellerede Skuldre, den mægtige Brystkasse og
den svære og dog elegant formede Ryg, alt taler om
umaadelig, beslutsom Kraft; man synes at kende denne umilde
Kæmpe baade udvendig og indvendig, man ved, at han
under alle Omstændigheder altid er reel, som Styrken altid er
clet. Det er et prægtigt Kunstværk; her er ingen
Dikkedarer, ingen Skrabud for Mode eller Maner, den rene,
ur-klassiske Stil er kommet af sig selv. Wanscher har
sammenlignet »Nævefægteren« med den ægyptiske Kunst i
dens Kulminationstid — og denne Sammenligning er
berettiget. Men Ægypterne vidste ogsaa mere end selve
Grækerne, de vidste endog mere om Muskelspillets Væsen end
disse, Verdens berømteste Myologer; thi deres Viden var
baseret paa en overordentlig lang Række Slægtleds
Iagttagelser, ligesom deres Stil var baseret paa en meget lang
Række Stileksperimenter. Gauguin har jo sikkert lært
meget af de gamle Kulturfolk, baade af Ægyptere og Grækere,
og han følger naturligvis tillige sin egen Tid som en
organisk Bestanddel i denne; han er en tidsfæstet og dybt
Kultiveret Kunstner; men et Værk som »Nævefægteren«
bygger dog først og fremmest paa stærk personlig Følelse
for det inderste i Kunsten, og paa sand Intuition.
22
ANDERSEN, H. C.
Samme Bog. Fahlun 1841. A. P. 1890, s. m. en Pakke
særskilt trykte Sange og Smaaskrifter af samme
Forfatter, 1,50.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger
Parterret? Heroisk Vaudeville i een Aet. K. 1829. B. P. 16 Sk.
A. P. 1886, 0,30. 1890, s. m. a. B., 1,25. 1905, s. m. »Digte
K. 1830«, 3,00. 1916, ubeskaaret, med Omslag, 1,50, 1918,
4,75.
Digte, K. 1830. A. P., 1886 med Dedication, 2,10, med
Dedication paa tysk, 1,50. 1901, s. m. 4 a. B. af samme
Forf., 0,90. 1905, s. m. a. B., 1,00. 1915, 11,00. 1916, orig.
Karton med Dedication til Oehienschlæger, 109,00.
Stadenter-Sang, den 14de Februar 1831. 4-sidigt
Lejlighedstryk (Herskere i Aandens Rige o. s. v.). Paa
Forsiden 2 Linier af Chr. Winthers Studentersang.
Pliantasier og Skizzer. K. 1831. A. P. 1886, 0,50. 1901,
0,60. 1905, 1,00. 1916, med versificeret Dedication, 44,00.
1920, 22,00. 1923, m. Dedication, 80,00.
Skyggebilleder af en Rejse til Harzen, det sachsiske
Schweitz etc. i Sommeren 1831. K. 1831. B. P. 1 Rbd.
A. P. 1886, s. m. 4 a. B., 0,90. 1901, s. m. 2 a. B., 0,30.
1905, 0,75. 1915, 3,00. 1918, 9,00 og 13,00.
Skibet, Vaudeville i een Aet. Bearbejdet efter Scribes
og Mazeres »La Ouarantaine« af H. C. Andersen. K.
1831. Paa Omslaget Skibet, Vaudeville i een Aet. Af H.
C. Andersen. Kjøbenhavn trykt hos P. N. Jørgensen. Midt
paa Omslaget en Hjuldamper, om det hele en Ramme.
B. P. 16 Sk. A. P. 1905, s. m. »Vignetter« 1832, 0,60.
1916, 4,25. 1921, 7,00.
19
en Oplysning. Den Fortegnelse, som jeg nu begynder . her i
Samleren, vil omfatte alle selvstændige Tryk, herunder alene
ca. 150 Smaatryk, omfattende Operatekster, Kantater,
Bryllups-sange, Festsange, Studentersange o. 1., som Samlere Landet
over venligst har gjort mig opmærksom paa, dog stammer
selvfølgelig de fleste fra kgl. Biblioteks og
Universitetsbibliotekets Samlinger af Smaatryk.
Auktionspriserne er hentet fra følgende
Bogauktionskataloger: Collins 1886. F. S. Bangs 1890. Brygger Heymans 1901.
Organist Rasmussens 1905. Emil Blocks 1915. Warburgs 1916.
Hammershøjs 1916. Høgsholms 1918. Knud Scavenius 1923 og
Johan og Martin Levins 1923.
Kgl. Bibliotek ejer selvfølgelig en meget stor Samling H. C.
Andersens Litteratur, men den overgaas langt af Holger
Laage-Petersens, som er den største i Verden, med store Ofre samlet
Jordkloden over, og øges stadig ved Tilbud mange Steder fra.
De første Bøger udgav H. C. Andersen, ligesom Adam
Oehienschlæger, paa eget Forlag, men det var saa som saa med
Salget, flere af dem blev solgt til Restoplagsboghandlere og det
hænder saamænd endnu at man støder paa en lille Klat paa
en halv Snes Eksemplarer, som har vagabonderet fra
Boghandler til Boghandler. Med rund Haand strøede H. C. Andersen
sine Bøger ud til de mange Velgørere, og mulige Velgørere,
han havde sikret sig, eller ventede at sikre sig. Disse
Gaveeksemplarer var forsynet med større eller mindre egenhændige
Dedicationer, alt efter den Stilling, Vedkommende indtog, og
Gaveeksemplarerne til Kongehuset var ofte forsynet med meget
lange Digte af mere end ydmygt Indhold.
Salgsprisen for de paa eget Forlag udgivne Bøger var efter
Behag, og findes ikke i Bogfortegnelserne. Auktionspriserne var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
