Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I KUNSTHANDEL GENNEM FYRRETYVE AAR
Peter Magnussen fortsætter sine Erindringer fra den gamle Forretning ovenover
Svane-apoteket, og fortæller bl. a. om de Kunstnere og Kunstvenner, der havde sin Gang deroppe.
II.
EFTERHAANDEN kom alle luinstelskende Folk
til os, vi forskrev Fotografier fra Italien, franske
Raderinger, Tanagrafigurer i smukke Kopier,
Gibsafstøbninger og mange andre Ting. Navnlig
gik de italienske Fotografier udmærket, Folk, der havde
været i Italien, skulde jo have disse og de var billige.
Tau-ber Jensens Lervarefabrik i Valby leverede Krukker og
Fade og Terracottafabrikant L. P. Jørgensen lavede
Figurer til os. Han var en udmærket dygtig Mand, som
gjorde sine Statuetter med stor .
Omhu og Akkuratesse. Den første Figur,
han lavede for os, var en lille
Statuette af Chapus Jeanne d’Arc, som
gjorde megen Lykke og fulgtes af
andre franske Figurer, som
Delaplan-ches Musiken, Paul Dubois
Krigermodet, Moderkærligheden og den
Florentinske Sanger, desuden J.
Børje-sons Svømmeren og mange andre. Da
vi begyndte Forretningen, havde vi
udsendt en Indbydelse, hvortil Hans
Tegner havde tegnet en Vignet efter
Dubois’ Krigermodet. Ved at se denne
Vignet kom cand. jur. H. Chr.
Christensen, som en af de første, op til
os og spurgte om vi havde denne
Figur i Bronce. Jo, det havde vi og han
købte den da; det var en stor Dag for
os, da det jo var en større Post. H.
Chr. C. var fra den Dag Forretningen
en trofast Ven, som vi er megen Tak skyldig. Hans Tegner,
som var min Skolekammerat, var ogsaa en Ven og Støtte
for os og har tidt hjulpet os med sin fine Smag og sin
Erfaring og vi mødes altid med stor Fornøjelse. En
næsten daglig Gæst i Huset var Bagermester Vald. Gætje,
som ved sit joviale Væsen og gode Humør mangen Gang
har opmuntret os, naar vi syntes at det gik daarligt. Han
var meget kunstinteresseret og fik efterhaanden skabt sig
en god lille Malerisamling, hvori blandt andre Zahrtmann
var udmærket repræsenteret. Han ejede f. Ex. det
fremragende Billede »Det mystiske Bryllup«, som paa Rées
Auktion opnaaede den højeste Pris, der nogensinde er
betalt for et dansk Billede, c. 90.000 Kr. Ligeledes havde han
»Julie og Ammen«, som nu er paa Hirschsprungs Museum.
Jeg husker ogsaa, at vi solgte ham det lille Studie af
Lundbye, »Kastelsporten«, som nylig var paa Auktion og blev
betalt med mellem 3 og 4000 Kr. Om et Billede af Ring,
en Mand, der graver Kartofler, som vi solgte ham, gjorde
hans Kone den Bemærkning, at han ingen Bagdel havde.
»Ja, Du har Ret, Mutter, han har ingen R . . i Buxerne«.
Da Gætje døde, købte vi Samlingen af hans Enke og den
blev saa spredt paa mange Hænder.
Forretningen laa, som sagt, paa 1ste Sal over
Svaneapoteket og fra Gaden saa det ud som en stor Historie
68
L. A. Ring: En Mand, der graver Kartofler
med de lange Rækker Vinduer. Men kom man ind, var det
ikke saa anseligt. I Midten laa en ret stor Stue med et
Hjørnevindue og paa begge Sider af denne laa 2 mindre
Stuer, hvoraf det tilhøjre var Kontoret. Paa hosstaaende
Billede, efter et Maleri af Karl Madsen, ser man
Midterstuen med Hjørnevinduet ud til Østergade og Ny
Østergade. Paa Hjørnet ligeoverfor residerede »Piraten«,
redigeret af Brødrene Ove og Helge Rode.
Pressen var os meget venligsindet. Blandt andet skrev
Peter Nansen en meget elskværdig
Artikel i »Politiken« med Overskrift
»En kunstnerisk Kunsthandel« og
Karl Madsen skrev ogsaa meget
smukt om Forretningen og var den en
god Ven. Han boede den Gang i
Lyngby i »Albertines Lyst«, hvor der
var hyggeligt og morsomt at komme.
Midlerne var jo kun smaa, men
Gæstfriheden des større. Jeg husker
saaledes en Frokost, hvor der stod et
Anker 01, som man selv kunde tappe af
saa meget man lystede og Snapsen
manglede selvfølgelig heller ikke.
Maaltidet krydredes af Værtens
sarkastiske Lune og morsomme
Anekdoter og Værtindens venlige Omhu for
Gæsterne gjorde, at man befandt sig
vel. Karl Madsen paatog sig i 88 at
være Redaktør af »Kunstbladet« og
det var absolut ikke hans Skyld, at det
kun varede et Aar. Det var et meget lidt rentabelt
Foretagende og vi havde ikke Raad til at holde det gaaende
længere. Naturligvis havde vi heller ikke det praktiske
Greb paa at lede et saadant Foretagende, men
Hovedaar-sagen var vel nok, at der ikke var et tilstrækkeligt Antal
Abonnenter. Desuden var der Mangel paa Medarbejdere
dengang, saa det ene med det andet gjorde, at vi holdt op.
Da vi begyndte at handle meel Farver og andre
Malerartikler kom vi i Forbindelse med Kunstnere, som jo ogsaa
var nysgerrige efter at se, hvad det var for et mærkeligt
Par, der havde sat sig ned deroppe. Vi var begge
Dilettanter, havde ikke staaet i Lære nogetsteds og
Ekspeditionen gik ogsaa paa bedste Beskub og talrige er vistnok de
Anekdoter, som fortaltes om os. Nogle af de første af
Kunstnerne, der kom, var de tre Søskende Skovgaard,
Bindesbøll og Elise Konstantin Hansen. De bragte deres
keramiske Ting til os for at vi skulde sælge dem. De fleste
købtes af H. Chr. C., som jo senere skænkede sin Samling
til Kunstindustrimuseet.
Vilh. Hammershøi var en stadig Gæst hos os. Han var
som bekendt meget faamælt og en Dag, da han havde
gaaet tavs omkring i flere Timer og set paa Sagerne,
sagde han pludselig: »Nu maa jeg hjem og bestille noget,
jeg har skam ikke Tid til at gaa og sludre her.« Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
