Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUNDREDAARS-JUBILÆET
Under beskedne Forhold, hemmei af Sneversyn, Mangel paa Interesse og først og sidst Mangel paa
Penge og virkelig Forstaaelse fra Statsmagtens Side, er det alligevel lykkedes Mcend, besjælet af
Kærlighed til Kunsten og Nationen, at skabe en Samling, der kan taale Sammenligning med de fleste.
HVIS man sammenligner et gammelt Museum,
som for Eksempel Galleriet i Dresden, med et
nyt, som for Eksempel Museet i Berlin, vil
Adskillige sikkert føie sig paavirket af, at Opstilling
og Ophængning paa det gamle Museum synes forholdsvis
tilfældig og forvirret, mens det Nye overalt bærer Præg
af noget
planmæssigt, noget ensartet
og smagssikkert.
Kunstens Begreb er
jo som bekendt
uhyre kompliceret og
beror paa mange
forskellige Ting —
Farvernes
Mangfoldighed og Farvens
Forenkling,
Stofgengivelsens Sanddruhed, Følelsen for
Opbygningen af det
kubiske Rum ved
Flader, eller
Linjernes Sammenspil, —
og det er naturligt
og ligetil, at en
Kunstsamling, der
er præget af
forholdsvis ensartede
Synspunkter (og
disse beror jo for
en stor Del paa
Tidsaanden og
Tidens Smag), vil
virke bedre afstemt og
direkte
behageligere for Øjet — som
Helhed direkte
behageligere — end
en Samling, der er
skabt gennem
længere Tid af
uensartede Synspunkter,
er lagdelt af
Epokernes Beskaffenhed. Det forandrer jo ikke Sagen, at Enkelte muligvis vil føie
det anderledes; der findes Kunstelskere, som helst støver
omkring paa et Museum som paa en Marskandisers Lager,
og netop føler sig i deres Es ved at lede efter Skattene
mellem falmet Flitter og værdiløst Glimmer. Men selv om
man indrømmer Sandheden af det franske Mundheld: »un
chef-d’oeuvre se n’abime jamais«, et Ord, der selvfølgelig
gælder ligefuldt, selv om Mesterværket hænger i daarlige
Omgivelser, saa skader det ikke, at den grundliggende
Ordning i et Museum refererer sig til æstetiske Synspunk-
lTocque’s%Portræt af Frederik Berregaard
ter, saa de enkelte Værker, ved at »staa godt til
hverandre«, kan støtte hverandre, ophængt i Grupper med
Hensyntagen til Farve, Stil og Opfattelse, —• istedetfor at
være baseret udelukkende paa Forhold, der er Kunsten
forholdsvis uvedkommende, — kronologiske eller lignende.
Man kan ofte af den ukritiske og forvirrede Udfyldning
af Vægfladerne i et
Museum faa
bekræftet Mistanken
om, at de fleste
saakaldte Kunstvenner
i Virkeligheden
ikke har mere Idé
om, hvad de sysler
med, end for
Eksempel en Bonde,
der bliver
Krigsminister, har Idé
om strategiske
Opgaver.
Som »Statens
Museum for Kunst«
nu fremtræder med
sine Samlinger, har
man baade en
betryggende Følelse
af at befinde sig
paa et Sted, der har
sin Historie, — der
er intet
parvenu-agtigt, intet
»Gullaschpræg«, og
tillige føier man, at en
kyndig Aand har
præget Stedet og
formaaet at gøre
hver Sal til en
kunstnerisk Enhed,
i sin umiddelbare
Virkning paa Øjet,
en kunstnerisk
Hel-hedsvirkning af
stimulerende og
forfriskende Art.
En Kunstsamling maa røgtes som en levende
Organisme, der er i stadig Vækst. Og Statens Museum for
Kunst er ikke, som for Eksempel Rosenborg, et
Pulterkammer, hvor Kostbarheder og Kuriositeter med
Affektionsværdi samler Støv i Stilhed og kun sjælden
beskues af pligtopfyldende Mennesker, der betragter
Besøget som en Lidelse, der skal overstaaes, blandt
andet fordi man bagefter, naar man kommer ud i den
friske Luft, nyder denne desto mere af fulde Lunger.
Statens Museum for Kunst bestaar nu af en Række store, fesT-
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
