Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p. C. Skovgaard: Aften i Skoven (Ufuldført). Oave til Museet fra Agnete og Joakim Skovgaard
forsigtige med Købene og stadigt mere kræsne. Ligesom
Katten, gaar de agtpaagivende rundt om den varme Grød,
eftersom de véd at hvis de »brænder« sig, forringes
Chancen for at kunne bestride Udgiften til den næste
Ny-Erhvervelse. Anderledes med meget velstaaende Samlere:
de er mere impulsive og mindre kræsne,
hvorfor de gerne tager adskilligt med,
som de betænksomme aldrig vilde lade
passere. Saaledes gik det jo f. Eks. vore
to største Kunstsamlere, Brygger Carl
Jacobsen og Grosserer H. Hirschsprung:
Gang paa Gang maatte Bukke skilles
ud fra Flokken, og denne Proces er
endnu ret langt fra Afslutningen.
Til denne sidste Art af Samlere maa
ogsaa Kunstmuseet henregnes. En ikke
ringe Del af det, der købes af Samtidens
Kunst, vil Eftertiden ikke akceptere.
Naar der derfor tales saa meget om
Pladsmangel synes det umotiveret: det
forholdsvis ringe Antal Værker af
blivende Betydning, vil et stort anlagt
Museum uden Vanskelighed finde Plads til.
Tingen er at en »Kommission« er den
slettest tænkelige »Samler« af Kunst;
den vil aldrig kunne komme i Linje med
virkelig kyndige private Samlere. For en
saadan Samler vilde det være
uudholdeligt at sidde i Galleri-Kommissionen, det
vilde være ham en Kilde til stadig
Ærgrelse at deltage i den »Tovtrækning«,
Eckersberg: Romerinde i Karnevalsdragt
der nu engang hører sig til indenfor en Kommission, og hvis
Udfald hyppigst bliver alt andet end tilfredsstillende.
Er der saaledes Ligheds-Punkter mellem Kunstmuseets
og de meget velhavende Samleres Kunst-Indkøbs Methode,
er der alligevel den afgørende Forskel, at Museet i det
lange Løb maegré tout — erhverver
næsten alt det værdifuldeste fra de private
Samlinger. Enten som Gaver eller for
Valuta. Det bliver ganske vist ofte -—
alt for ofte — frygteligt dyrt ved
Døds-Auktioner eller lign., at skulle indkøbe
hvad der fra første Færd burde være
erhvervet for en Slik. Men dette er jo et
rent Penge-Spørgsmaal, et Spild af
Penge, som Statskassen, d. v. s.
Skatteyderne, maa finde sig i at bære. Thi selve
Kunstværkerne havner, som nævnt,
tilsidst hvor de bliver tilgængelige for
Almenheden. Og det hedder jo, at naar
Enden er god er alting godt!
Alfred Bramsen
At maale vort Kunstmuseums
Indsats i dansk Kunstliv i det siden dets
Oprettelse svundne Aarhundrede, er en stor
og vanskelig Opgave, som jeg ikke føier
mig kaldet til at udtale mig om, hvor
store Fortjenester jeg end mener at
Museet har indlagt sig paa dette sit
Hoved-omraade. Som Leder af et af vore
kulturhistoriske Museer vil jeg hellere frem-
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
