Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMLEREN FORTÆLLER
Den gamle Kunslelsker, fhv. Revisor i Bikuben Chr. Bayer, der har været Ejer af en af de største danske Autografsamlinger i Privateje fortæller om sin
Samling hvorledes han grundlagde den og Erindringer om de Mennesker, han som Samler er kommen i Berøring med. Den gamle Bankmand, der oprindelig er uddannet
soni Xylograf og uden Tvivl den eneste nulevende Eleo af Almanak Flinch (der som bekendt er død for over 50 Aar siden) er en direkte Efterkommer af
Niirnber-geren Johann Christoph Bayer, der 1776, 30 Aar gammel, kom til Kjøbenhavn og her underskrev Kontrakt med den kgl. Porcellænsfabrik om Dekoreringen af det
senere saa berømte Flora danica Stel, der ialt kom til at bestaa af 2708 Stykker. Stamfaderens Tegnctalent er gaaet i Arv til Chr. Bayer, der ikke mindst gennem
sine omhyggeligt udjørte Smaabilleder „Minder fra det forsvundne Kjøbenhavn" vil være Offentligheden bekendt.
MIN Interesse for Autografer
skriver sig alt fra
Drengeaarene; som Skoledreng
L samlede jeg Facsimiler, hvor
jeg traf paa dem i Bøger og under
Portrætter. Da Firmaet Kittendorff &
Aagaard udgav den lille Bog: »De
oldenborgske Konger« med disses
Underskrifter i Facsimilé, kalkerede jeg dem alle
over paa et Blad, som jeg var i høj Grad
interesseret i yderligere at forøge med
Navne efter Folkekalenderens Portrætter
og Literat Levins »Skriftprøver«; men min
egentlige Samlerlyst begyndte 1864 i mit
23 Aar; jeg var i Wøldikes
Boghandlerforretning, og naar jeg fik Lejlighed til
det, anmodede jeg, efter at have
ekspederet Folks Ønsker, om deres Haandskrift.
Underligt nok skulde jeg paa den Maade
komme i Berøring med Københavns den
Gang vistnok eneste Samler i den
Retning, Prof. Not. publ. Abrahams, senere
Konferensraad, og det var de rette Hænder at komme i;
en fin, dannet og behagelig Mand, med en rigtig
hjertevarm Interesse for sin Passion. Ved min Anmodning til
ham i Bogladen om hans Haandskrift, fik jeg straks et
velvilligt Løfte om andre Bidrag til min Samling og en
venlig Indbydelse til at besøge Professoren, hvad jeg
naturligvis efterkom og siden indtil hans Død, flittig
benyttede mig af; jeg føler det som en kær Pligt at udtale, at
denne dannede, fremragende Mand, altid modtog mig med
den største Velvillie og aldrig lod mig mærke, at jeg som
det unge ubetydelige, men haandskriftsbegærlige
Menneske var til Ulejlighed. Jeg mindes saaledes, at som jeg en
Eftermiddag var hos Professoren, blev Konferensraad
Sibbern meldt; jeg brød naturligvis straks op, men
Abrahams sagde til Tjeneren: »vil De bede Konferentsraaden
vente, der er nogen hos mig«; og dog hørte Sibbern, efter
Sønnens, Arthur Abrahams Meddelelse i sin Bog: »Minder
fra mine Forældres Hus«, til Faderens bedste Venner. En
anden Gang mødte jeg Konferentsraaden i
Helliggeiststræ-de; han gik med, som Sønnen ogsaa udtrykker sig, efter et
Indfald af C. N. Rosenkilde, »sine to Gifttænder«, paa den
anden Side af Gaden; da han saa mig, kom han straks
over til mig og sagde: »See op til mig paa Søndag, Hr.
Bayer, jeg har noget meget Interessant til Dem«, det var
Griffenfeldts Underskrift, som jeg blev uhyre glad for.
Det var mig en virkelig Sorg, da jeg erfarede Konfer.
Abraham’s Død og jeg fandt mig, af min Hengivenhed
for ham, fuldt berettiget til at være med i hans Ligfølge.
Men der er ogsaa andre Velgørere, jeg skylder
at nævne: Boghandler, Kancelliraad Lynge,
Geheime-etatsraad Trap, Maleren Professor Roed, Xylograf
Autograf-Samleren Chr. Bayer
Hendriksen og Professor Nicolai Bøgh
have ydet mig værdifulde og
talrige Bidrag og det var en velgørende
Overraskelse, naar jeg paa en Anmodning,
f. Eks. til Prof. Roed om Maleren
Lund-byes Haandskrift, modtog en Brevpakke
med Haandskrifter af alle Roeds berømte
samtidige Kunstnere, hvoriblandt Navne
som Ktichler, Købke, Thorvaldsen og
Flere. — Kancelliraad Lynge, som altid
med saa stor Uegennyttighed kom
Samlere imøde, har stukket mangen en god
Autograf f. Eks. Michal Rosing, Peder
Hersleb og Charlotte Dorothea Biehl, til
mig, ligesom han med stor Elskværdighed
har været behjælpelig med Undersøgelser
og Oplysninger, min Passion
vedkommende.
Geheimeetatsraad Trap, der paa sine
ældre Dage begyndte at samle paa
Autografer, har jeg ogsaa et smukt Indtryk
af i min Erindring. Naar jeg kom til ham
Søndag Formiddag og vi da udvekslede Dubletter, fortalte
han, ofte med stor Lune, oplevede Smaatræk om den
Person, hvis Autograf vi havde for. Han forærede mig et Brev
fra Kong Frederik VII, hvori Kongen paa en elskværdig
Maade giver Geheimeetatsraaden en godmodig lille Finte.
Ved Gennemlæsningen af Brevet lo han polisk og sagde
til mig: »De skal ikke vise det til alt for Mange,« hvad jeg
da heller ikke har gjort.
Med Prof. Nicolai Bøgh kom jeg i Berøring, ved at
tegne et lille Titelblad til hans første Samling
»Stjerneskud«. Skønt langtfra at kunne maale sig med hvad der
nutildags præsteres i grafisk Retning, lod det til at
tiltale ham, siden det er bibeholdt indtil nu, ca. 20 Aar efter,
og han viste mig sin Velvillie ved gjentagne Gange at
forære mig værdifulde Bidrag til min Samling.
Ved saadanne betydelige Tilskud voksede min Samling
godt og jeg begyndte stærkt at nærme mig til det Maal
for en Samler, da det bliver Sjældenhederne, der attraaes;
men ogsaa de indkom ganske flinkt; jeg havde saaledes i
de første 10 Aar naaet til, at have Autografer af Kong
Christiern II, Corfitz Ulfeldt, Johannes Ewald, som er store
Rarieteter.–Da jeg fra Leipzig havde erhvervet mig
et Brev, underskrevet af Chr. II og der netop paa den
Tid i Danske Magazin blev gengivet en Facsimile af
Christiern Pedersens Haandskrift, fandt jeg, at Brevet, der er
skrevet med en Haand, der slaaende ligner Chr. Pedersens
eller Facsimilet, sikkert maatte være skrevet af ham, og i
min ungdommelige Iver brusede jeg ud med denne
Meddelelse i Berlingske Tidende. Den gjorde en vis Opsigt
hos vore Arkivmænd, da der, efter hvad der erklæredes,
Intet haves herfra Chr. P.s Haand. Brevet blev, ved Bog-
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
