Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMLERENS KONKURRENCE
JUNI 1924
Til Trods for Ferietiden kan vi ikke klage over Mangel paa Tilslutning til vor lille muntre
Konkurrence — kun de gode Raad glimrede ved deres Fraværelse. Dem haaber vi at hilse paa i
næste Maaned. Denne Gang har vi saa ladet begge Præmierne tilfalde Anekdotefortællerne.
De to efter Redaktionens Skøn bedste Historier var
En uheldig Aspirant og Højre Haand!
indsendt af stud. mag. Erik Hansen, Lyngby. indsendt under Mærket: Løve.
De to Præmier — Kunstmusæets Aarsskrift 1924 — ligger, mod fyldestgørende Legitimation, til
Afhentning paa Redaktionen hver Dag mellem 9—5.
For Juli Maaned udsætter vi 2 Eksemplarer af den meget omtalte Willumsens Bog, dér tidligere har
været anmeldt her i Samleren.
AltSää kec*ste Anekdote
_ det bedste Raad
DEN BEDSTE ANEKDOTE
En mærkelfg individuel Karakter.
Da Carl Bloch og Krøyer var i
Censur Komité sammen, var de ikke altid
ganske enige, det hændte engang at
Carl Bloch vilde kassere et Billede,
som Krøyer vilde antage.
»De maa da indrømme,« sagde
Krøyer, »at Billedet har en mærkelig
individuel Karakter.«
Senere, da Komitéen spiste sammen
hos Brønnum, var Bloch saa uheldig
at faa et Stykke Mad, hvorpaa der
var en fordærvet Sardin, han rakte
det til Krøyer, som dog ikke vilde
have det.
»Hvorfor vil De ikke have det, De
maa dog indrømme, at det har en
mærkelig individuel Karakter.« sagde
Bloch spydigt.
Sophus Vermehren.
»Skal vi saa gaa om i Pilestræde«.
Paa P. S. Krøyers berømte Billede
fra et Møde i Videnskabernes Selskab
ser man Kunsthistorikeren Jul. Lange
i en karakteristisk Stilling med
Haanden som en Tragt for Øret for bedre
at kunne høre Professor Stenstrups
Foredrag.
Jul. Lange var paa sine ældre Dage
meget tunghør. Kunsthistorikeren Sig.
Muller havde det paa samme Maade.
Han fortalte mig engang, at han og
Jul. Lange mødtes paa Østergade,
hvor de en halv Times Tid førte en
yderst livlig Konversation, medens
Gadelarmen bølgede om dem. Langt
om længe havde Jul. Lange
Aandsnær-værelse nok til at brøle Sig. Mliller
ind i Øret: »Skal vi to gamle Fyre
saa gaa om i Pilestræde, saa kan vi
maaske faa talt en Smule sammen!«
Karl L. A. Larsen.
En uheldig Aspirant.
Om en kendt Husejer og
Malerisamler, der ikke er ganske fri for at
stamme, fortælles, at han i sin Ungdom var
besjælet af en brændende
Ærgerrighed efter at blive Kunsthistoriker.
Efter at have begaaet en større
Afhandling sendte han den til Julius Lange,
hos hvem han nogen Tid efter
personlig søgte Foretræde for at høre sin
Dom. Den store Kunsthistoriker, der
sin Elskværdighed til trods kunde
blive irriteret, naar Folk af al for stor
Umulighed ulejligede hans Tid, hørte
kun et Øjeblik paa den stammende
Ansøger, saa tog han Manuskriptet fra
Skrivebordet og sagde idet han
aabnede Døren:
»Vær’saa’god, unge Mand, jeg har
allerede overbevist mig om, De ikke
kan skrive, nu hører jeg, De heller
ikke kan talet — Farvel.
Erik Hansen, stud mag., Lyngby.
Goddag-Pind!
Fru Jerichou Baumann, hvis
økonomiske Kaar ikke stod i Forhold til
hendes exentriske Liv, vilde gerne
passe paa sit Tøj, naar hun endelig
havde faaet noget ordentlig.
Engang havde hun faaet en Kjole,
hvis Ærmer endte i et Par større
Kniplingsmanchetter; for at ikke
hendes Bekendte skulde beskadige disse,
gik hun med en kort Stok i Haanden,
som hendes Bekendte kunde »trykke«,
naar de hilste paa hende.
E. Lassen.
Højre Haand.
En Dag medens afdøde Thiele
endnu var Inspektør for
Kobberstik-Sam-lingen, indfandt der sig en Besøgende,
der gennembladede Mapperne yderst
forsigtigt og varsomt, men benyttende
venstre Haand. Den meget myndige
Inspektør tordnede — Højre! Og da
et fornyet Raab stadig ikke førte til
nogen Ændring, for T. ganske ude
af sig selv ned og ruskede den
Formastelige i Nakken: For Pokker,
Menneske, hørte De ikke, jeg raabte højre
. . . højre Haand?
Jo, men Herregud, jeg har jo ikke
andre end den samme, fremstammede
den Ulykkelige og pegede paa det
tomme Højreærme, der var undgaaet
den iltre Inspektørs Opmærksomhed.
Løve.
Undskyld!
Om Carl Bloch fortælles der, at da
Dronningen engang viste ham nogle
Blomster, hun havde malet paa en
Marmorplade, udbrød han paa sin
stilfærdige Maade: »Undskyldl Jeg
havde troet, at de var meget
daarligere!«
Aage Jensen, Vesterbrogade 82.
Marstrand og Hoffet.
Marstrand var i srt Forhold til
Hoffet overordentlig ligetil og usnobbet.
Engang, da Dronning Louise, der selv
gav sig af med at male, faldt i
Beundring over et Billede paa
Charlottenborg tillod Marstrand sig at have
en anden Mening end Dronningen.
En tilstedeværende Hofmand gik
hen og prikkede Marstrand paa
Skulderen og sagde: »Jeg vil gøre Dem
opmærksom paa, at Dronningen
inaler selv.«
»Ja — jeg har jo ogsaa givet mig
noget af med det!« svarede
Marstrand. Af. A.
Udgiver og ansvarshavende Redaktør: ALEXANDER FUQL. Træffes som Regel Frederiksborggade 1 (Redaktionskontorerne: Opgang B — gennem Porten — 2. Sal), Centra! 340, hver Dag
Kl. 12—1. Privatbopæl: Svanemosegaardsvej 2, Nora 3843 x, Ekspedition: Frederiksborggade 1, København K., Central 340. Abonnementspris: Særudgaven 3,00 Kr. pr. Kvartal -I-
Opkrævning 0,30 (1 Kr. pr. Nummer), den almindelige Udgave 1,50 Kr. pr. Kvartal + Opkrævn. 0,30 (50 Øre pr. Nummer). Udlandet + Kr. 0,90 i Porto pr. Kvartal.
Annoncepris: 30 Øre pr. mm, Særplacering 20% mere. Rabat: 12 Gange 10%.
TRYKT I DYVA & JEPPESENS BOGTRYKKERI SØLVGADE 10, KØBENHAVN K.
Udkommer paa
TlA-KTQTT T.’T \ ! I i .V IV I \ il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
