Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSK FOLKEMUSEUM
AF MUSEUMSINSPEKTØR JØRGEN OLRIK
Museumsinspektør Jørgen Olrik fortæller om Dansk Folkemuseum og dets Skatte. Den for
enhver dansk Samler saa overordentlig interessante Afhandling ledsages af en Del originale
Fotografier, delvis af Interieurer og Genstande, der ikke tidligere har været reproduceret.
HENSLÆNGT i en Skammekrog mellem
Panoptikon og Filmsteater, sammenstuvet i aldeles
upassende og utilstrækkelige Lokaler, der
umuliggør enhver rationel Ordning, saa at det hele
nærmest gør Indtryk af et bedre Pulterkammer, og dog
af Kendere værdsat som
en i sin Art enestaaende
rig Samling — saadan
har Dansk Folkemuseums
Skæbne været i mange
Aar under dets Skabers,
Bernhard Olsens, Styre.
Og selv om der ved dets
Overgang til Staten i
1920 i visse Henseender
skabtes Museet bedre
Vilkaar at arbejde under
(øget Personale og større
Bevillinger), har dets
nye Stilling som
Nationalmuseets tredje
Afdeling endnu ikke givet sig
Udslag i nogensomhelst
Forbedring af dets
skandaløse Lokaleforhold,
der hæmmer og stækker
alle
Udviklingsmuligheder. Mon det rigtig staar
de bevilgende
Myndigheder klart, hvilke Skatte
det er, som herved
forholdes det danske Folk?
Mon det tilfulde er gaaet
op for dem og for hele
den historisk
interesserede Del af Folket, at
Dansk Folkemuseum er
det eneste Sted, hvor
Folket i Sammenhæng
kan — eller rettere
burde kunne — studere sin
Kulturhistorie i de sidste
2—300 Aar, baade for
Landalmuens og for Borgerskabets Vedkommende, og at
vort Nationalmuseum saaledes savner et af sine vigtigste
Led, saalænge Museet henligger som et sammenstuvet og
for Studier næsten utilgængeligt Magasin? — Kun dets
Frilandsafdeling ved Lyngby har man ialfald undt
ordentlige Udvidelsesmuligheder, og det stadig stigende Besøg
herude vidner da ogsaa om den voksende Yndest som
denne Samling af typiske gamle Huse og Gaarde fra
Landets forskellige Egne efterhaanden vinder hos Publikum;
men ogsaa dette Bygningsmuseum har maattet lide under
det øvrige Museums trange Kaar, idet man i 1907
halset sig nødsaget til at skæmme det med et stort
Magasinskur af Træ, der kunde rumme alle de store Samlinger,
som det var umuligt at skaffe Plads til i de trange
Lokaler inde i Byen. — Museets oprindelige Kærne er dets
Landboafdeling med de
for sin Tid
banebrydende Interiører, der
stammede fra den af
Bernhard Olsen ordnede
Afdeling for Almuekultur
paa den historiske
Udstilling i
Industriforeningen 1879. Man saa her
for første Gang en
Række typiske Bondestuer
fra Landets forskellige
Egne genfremstillede i
deres gamle regelbundne
Opstilling, og Øjet
aabnedes for de gamle Stuers
ejendommelige
Skønhedsvirkning, der danner
saa mærkelig en
Modsætning til meget af den
moderne Møblering. Nu
anerkendes det fra
mange Sider, at der er gaaet
store Kulturværdier og
Skønhedsværdier tabt
ved de nyere Tiders Brud
paa Traditionen m. H. t.
Stuernes Udstyr; men
det er da noget af en
Trøst, at der paa
Folkemuseet er bevaret en
Række af de bedste
gammeldags
Bondestuer, hvor Fortidens
Boligskik kan studeres og
atter inspirere til at skabe
ny og bedre Stil i det
jævne dagligdags Indbo.
Men naturligvis føles Museets Pladsmangel særlig paa
dette Omraade. Hele Bondestuer kræver megen Plads, og
med en enkelt Undtagelse har man derfor ikke kunnet
opstille de efter Museets allerførste Aar erhvervede
interiører. Flere Amagerstuer og meget Panelværk fra andre
Egne af Landet, bl. a. en saa sent som i 1923 erhvervet,
aldeles fuldstændig »Øverstestue« fra Avedøre tæt
udenfor København med rigt malede Paneler, har maattet
magasineres. Det samme er Tilfældet med et Utal af Møbler
og mindre udskaarne Sager, og Museet er i det hele i sine
Fig. 1. Malet Skab med Glasdøre
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
