Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne opstille en
Serie af Dragter,
der kan oplyse
de skiftende
Moder fra 18.
Aarh. til vore
Dage, og der er
ingen Tvivl om,
at en saadan,
naar den først
bliver
fuldstændig, vil være en
Seværdighed af
Rang. Men til at
fremskaffe en
saadan Række
Dragter maa
Museet paakalde
hele det dannede
Publikums
Støtte. Navnlig fra
de sidste
halvhundrede Aar er
det kuriøst nok
ret vanskeligt at
fremskaffe
velbevarede Dragter, da det meste er blevet omsyet eller kasseret, og
Museet vil derfor være meget taknemligt for Gaver og Tilbud
af saadanne Dragter eller Dragtdele. Ogsaa f. Eks.
Krinolinekjoler fra 1850’erne og 1860’eme kunde Museet ønske
sig flere og bedre Eksemplarer end det hidtil er lykkedes
at erhverve. Museet paakalder saa meget des tryggere
Publikums Interesse for disse Sager, som de vel næppe i
nævneværdigt Omfang er Genstand for de professionelle
Samleres Attraa.
Men iøvrigt vil det selv af de foregaaende spredte
Bemærkninger tydeligt fremgaa, at der utvivlsomt paa saare
mange Omraader er meget for disse at se og lære paa
Dansk Folkemuseum, og adskillige af dem har da ogsaa
jævnlig deres Gang dér.
Jeg vil gerne fremhæve,
at saadanne
interesserede og forstaaende
Gæster altid er særlig
velkomne paa Museet, og at
dettes sagkyndige
Personale stedse med største
Beredvillighed vil besvare
Forespørgsler og
Henvendelser, der falder ind
under deres
Specialomraa-der. Museet er glad ved
paa denne Maade at lære
ny Genstande at kende
og saaledes stadig udvide
sin Synskreds, og i det
hele vil et venskabeligt
Forhold mellem Museerne og
Privatsamlerne sikkert al-
Fig. 10. Sølvkaffekande. Odense. 1740’erne
tid i det lange
Løb lønne sig
for begge Parter.
Men foruden
Samlere findes
der en anden
Art af
Besøgende, som Museet
specielt gerne
vilde været til
mest mulig Gavn.
Det er de
studerende, som
dyrker Kunstindustri
under en eller
anden Form. »Hvor
der er
Hjerterum, er der
ogsaa Husrum«,
siger det gamle
Ord, men det er kun delvis sandt, thi til Trods for den
bedste Vilje fra Museets Side maa de, der ønsker at
tegne eller paa anden Maade studere, tage til Takke med
meget lille og daarligt Husrum og — især om Vinteren
— endog mindre Lys og Varme. Paa en Tid, hvor man
rundt om i Verden søger at give moderne Frembringelser
et saa nationalt Særpræg som muligt, mangler Dansk
Folkemuseum fuldkomment baade Studiesal og
Foredragssal, hvor de forskellige Emner kunde behandles i Tale og
vises i Lysbilleder, saa de kunde virke ansporende til nye
Frembringelser.
Blandt de tilfældige Besøgende er et ikke helt ringe
Antal om Sommeren Amerikanere. De hører til Museets ivrige
Beundrere, da de her finder en hel anden Art af Museum
end andre Steder i
Europa. Et Museum,
der viser Hjemmets
Indretning og de
mange dertil hørende
Smaating, er noget
ganske nyt for dem.
Vante som de er til
i saa stor
Udstrækning at se
maskin-forarbejdede Ting,
er de henrykte over
det Præg af
Personlighed, der hviler selv
over den mindste
dagligdags Ting. Men
samtidig med at de
udtrykker deres
Beundring for
Samlingen, udtrykker de
deres Forundring over,
at man tør opbevare
en saa enestaaende
og uerstattelig
Samling i saa lidet
tidssvarende Lokaler.
117
Fig. 9. Kaffemaskine af Sølv
Fig. 11. Stadskjole fra 1770’erne. En Prøve
paa Tidens stilfalde Smag
Fig. 8. Faj’encebaste af Frederik V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
