- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
124

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fig. 5. Tabatiére med blaa Skælmosaik og
Watieau-Scener. Kbhvn. 1778-80.

er sikkert nok;
derimod ’forekommer det
mere usikkert, om
Dekorationen først skal
tilskrives Berlinerne
og ikke
Meissnerma-leren Friederich
Abraham Schlegel, der
allerede var indkaldt i
1776 og arbejdede i
Fabriken ogsaa
efter Berlinernes
Ankomst. I hvert Fald
synes Dekoreringen af Tabatiéren med Watteau-Scener
omrammede af brogetfarvede Rococo-Voluter og blaa
Skælmosaik, ligesom den varme Forgyldning indvendig i
Daasen, at have betydelig stærkere Tilknytning til
Meiss-ner-Tabatiérerne (smlg. Fig. 6) end til Berlinerfabrikens
mere kølige og indifferente Arbejder
(smlg. Fig. 7 og 8). Daasen er iøvrigt
monteret i Sølv af en Guldsmed T.
Ekstrøm, der var i Virksomhed i sidste
Fjerdedel af 18. Aarh. — Af
Betydning i denne Forbindelse er et Skrin
med brogetmalede Blomster (Fig. 9),
der afviger væsentlig fra de senere
(1780—90) benyttede, af Berlinerne
indførte Blomster. Blomsterne paa
Skrinet er bredere behandlet med færre
og mindre nuancerede Farver, ligesom
de er noget stivere i Tegningen, men
af en egen stilfuld og overlegen Ynde.
De stammer fra Tiden før Berlinernes Ankomst (1778—
79). Skrinet har nøjagtig samme Dimensioner som det
ovenanførte og er monteret ganske paa samme Maade
i forgyldt Bronce. Kun de fire Porcellængrapps, som det
første hviler paa, mangler her. Alt dette, sammenholdt
med at Porcellænet i begge Skrin
har den samme noget graalige
Tone, synes at støtte den Antagelse, at
ogsaa det første Skrin stammer fra
disse Aar og ikke skyldes Berlinerne.

Det sidste Stykke, som her skal
omtales fra den gamle
kjøbenhavnske Porcellænsfabrik, er den i Fig.
10 afbildede ovale Tabatiére, hvis
Væg er svejfet, Laaget højt hvælvet.
Porcellænet er af en mættet graa
Farve. Udsmykningen med
landskabelige Billeder er foretaget med en
ensartet, fornem og fyldig
Purpurfarve, medens Laaget indvendig er
dekoreret med en »Watteau-Scene« i polycrome Farver
(jernrødt, Purpur, Brunt og Kobbergrønt i to Nuancer).
De udvendige Billeder paa Daase og Laag er afsluttede
ved omkringløbende reliefferede Ring-Baand. Denne
Daase, som i malerisk Henseende ikke staar tilbage
for de bedste Meissner- og Fürstenberg-Tabatiérer, maa
paa Grund af Porcellænets graa Farve i Forbindelse med
den fornemme, harmonisk virkende Purpurfarve, som tilhø-

rer Fabrikens
Glanstid, dateres til ca.
1780, da den tidlige
graa Porcellænsmasse
næppe var i Brug ud
over den Tid. —

Paa et Tidspunkt,
hvor Kendskabet til
den kjøbenhavnske

Porcellænsfabriks
Frembringelser, der
paa Grund af deres
egenartede
harmoniske Ynde fanger et stadig tiltagende udenlandsk
Publikum, endnu ikke er saa underbygget, som Tilfældet er
f. Ex. til Meissner- og Sévresfabrikens, vil det formentlig
være af Betydning at fremdrage saa mange som muligt
af de hidtil ikke publicerede kunstneriske Værdier, der
fra Tid til anden kommer tilsyne, indtil
som sagt den tiltrængte endelige
Monografi har formaaet at anbringe alt
paa rette Plads. —

Fig. 6. Tabatiére med violet Fond og
Watteau-Scener. Meissen c. 1765. 7,5 X 6 X 5 ctm.

Fig. 7. Tabatiére med landskabelige Scener
Kblwn.s Porcellænsfabr. 1880—90 under Berlinernes
Indflydelse. 6,25X4)5X3 ctm.

Fig. 8. Rund Tabatiére med landskabelige Scener
Berlin c. 1770. Diam. 7 ctm., Højde 4 ctm.

Til Slut skal vi ikke undlade her at
minde om det allerede af Emil
Hannover behandlede Spørgsmaal om
Forfalskninger af kjøbenhavnsk
Porcellæn. Selv om det først er i de senere
Aar, at den udbredte Interesse er vakt
i Udlandet for
Porcellænsfrembringel-ser herhjemmefra, og Priserne først
dermed er steget i en saadan Grad, at de er kommet paa
Højde med andre europæiske Fabrikers højt betalte
Kunst-frembringelser, har det naturligvis ikke kunnet undgaas,
at ogsaa vort hjemlige Porcellæn har været Genstand for
Forfalskninger af forskellig Art. Saaledes har f. Eks. den
blandt Samlere velkendte Samson i
Paris allerede for Aaringer siden
betegnet nogle af ham selv efter
Meiss-ner-Arbejder fabrikerede Figurer
(Hyrde og Hyrdinde) med et
Bølgemærke, og ligeledes har han gjort
et ret vellykket Forsøg paa at
efterligne Stykker af
»Flora-Danicastellet«, idet han har kopieret de runde
blomsterfyldte Kurve fra dette Stel
og ligeledes ledsaget dem med
Bølgemærket. De sælges hos ham for
en Pris af 200 til 250 Kr., men
forekommer os ikke at være særlige
farlige Forfalskninger, selv om de bedst
udførte Stykker blandt dem for et flygtigt Syn kan være
ret skuffende. Ved nærmere Undersøgelse er hverken
Blomsternes Former eller Farver saa illuderende, at der hos
Kendere kan være Tale om en Forveksling med ægte
Stykker, og heller ikke det Bølgemærke, som hidtil er
benyttet, har nogen virkelig Lighed med det gamle
kjøbenhavnske Mærke. Alligevel kan det have sin Betydning at
mindes disse Forfalskninger, som i adskillige Tilfælde har

124

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free