Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GAMMEL ENGELSK BOGSAMLER
SAMUEL PEPYS
Pepys Diary er blevet en af Englands berømteste Bøger. Der
fortælles nedenfor lidt om den udødelige Dagbogsforfatter og Bogsamler.
Eud til Hovedgaden i Cambridge ligger det gamle
gdalene College, lidt uanseligt ved første Blik. Men
man blot kommen ind i Porten, er man med et inde
i en saare ejendommelig, smuk og stille Verden.
Den firkantede Gaardsplads er et eneste Grønsværstæppe;
ingen Steder passer den berømte
engelske Plænekultur som op ad
de ærværdige Bygninger i de
to gamle Universitetsbyer. En
Amerikaner, der spurgte,
hvordan det gik til, at Plænerne
altid var saa smukke, fik til Svar:
Man anlægger dem og passer
dem omhyggeligt i fire—fem
Hundrede Aar. Magdalene
Grøn-sværet staar ikke tilbage. 1
Baggrunden af Gaarden hæver sig
et tre Etages Hus med fem
aabne Buer i nederste Stokværk.
Over Midterbuen ses Samuel
Pepys’ Vaabenskjold og Devise.
Han har selv i sin Tid givet 70
Pund Sterling til Opførelsen af
den Del af Magdalene, og nu
huses hans elskede Bøger i et
af Værelserne og giver hele
Bygningen Navn — Bibliotheca
Pepysiana. Det er maaske den
eneste Bogsamling i Verden, der
har faaet Lov til at være ganske
uforandret, siden Ejeren lukkede
sine Øjne.
Pepys — udtales Piips — var
Embedsmand i Admiralitetet
under de to sidste Stuarter, tilsidst, hvad vi i vore Dage vilde
kalde Marineminister. Men Wilhelm af Oranien mente ikke
at have Brug for en Mand, der havde været saa god en
Støtte for hans Forgænger, og efter 1688 levede Pepys
et roligt Privatliv, men han blev lige til sin Død 1703
betragtet som den største Autoritet indenfor
Flaadeadmini-strationen og kaldt »Flaadens Nestor«. Sikkerlig har heller
aldrig nogen enkelt Mand sat saa dybe Spor indenfor
Værfternes og Flaadens Ledelse. Hans Methoder er endnu
Grundlaget for Kontorordningen. Hans Samtidige var med
en enkelt Undtagelse bestikkelige, ligeglade, udygtige, uden
Uddannelse. Pepys havde heller ingen Uddannelse, men
han var æventyrlig flittig, levende interesseret, vaagen og
praktisk. Det varede ikke længe, før han var den eneste,
der var inde i Sagerne. Hans efterladte Memoirer,
Samlinger, Indberetninger og Modeltegninger er uvurderlige for
dem, der vil sætte sig ind i Englands Flaades Historie.
Havde han ikke efterladt sig andet, vilde han være berømt
og beundret, som han da ogsaa var i de første hundrede
Aar efter sin Død. Men i Tyverne i det nittende Aar-
Ex Libris, Kobberstik efter Knelleds Maleri, gengivet i
WUeatley-Udgaven af Dagbogen
hundrede fandt man seks smaa, dejligt indbundne Bøger,
der ved første Øjekast var ganske ulæselige, da de var
stenograferede med særegne Tegn. Efter tre Aars Slid med
Tydningen udkom Indholdet af de seks Bøger meget
forkortet, som Bog, og viste sig at være »Verdens bedste
Dagbog«, kort og godt. Hvorfor
Pepys ikke har tilintetgjort den,
er en Gaade. Den kan kun være
beregnet til Læsning for ham
selv. Men netop derfor er den
slet ikke til at blive træt af at
læse. Ikke et Ord er skrevet fot
Virkningens Skyld, kun fordi det
har moret ham at betro sig
ganske uforbeholdent til de sære
Skrifttegn. Nu blev Samuel
Pepys, der alt havde hvilet over
100 Aar i sin Grav, i Løbet af
faa Aar berømt over hele den
engelsktalende Verden, og
endnu mer Interesse knyttede der sig
til hans Samlinger. I Dagbogen,
der er begyndt, da han var en
ung Mand paa 27, kan man
følge en Del af Bibliotekets
Tilblivelse. Det første Bogkøb, han
omtaler, er fra Haag, hvor han
er ovre med den Flaade, der
skal hente Karl den Anden hjem,
Maj 1660. Han køber Bacon’s
Organum, Farnaby’s Rhetor og
saa nogle franske Salmer »for
Indbindingens Skyld«. Hjemme
fortsætter han, og eftersom han
bliver bedre og bedre stillet, kommer der tilsidst saa
mange, at hans Stole i Studereværelset flyder med Bøger,
og han skriver Juli 1666 »de er ingen Nytte til for mig,
fordi det er besværligt at flytte dem, naar jeg vil se i en
af dem.« Derfor faar han fat i en Snedker, og fortæller
derom: »Hen til Sympson, Snedkeren, og jeg er vældig
glad over, hvad jeg saa af Skabene til mine Bøger, som
han er ved at låve til mig«. Den 24. August havde Pepys
meget travlt, for Sympson tilbringer hele Dagen hos ham,
spiser Middag med og sætter Skabene paa Plads, og
desuden fik de hængt Billeder og Kort paa Væggene. »Vi
satte mine Bøger paa Plads, saa vidt vi kunde komme af
Sted med det, til min allerstørste Fornøjelse, og nu troer
jeg nok, at det vil blive saa kønt et Værelse som nogen
kan have, og det er lyst nok, — skøndt det vilde alligevel
haye været bedre, omi der havde været noget mer Lys.«
Saa kommer Arbejdet med Ordningen af Bøgerne og
Affattelsen af Kataloget, og hele Familien bliver sat i Gang.
Broder John fra Cambridge skriver alfabetisk Katalog, Fru
Elizabeth Pepys, med det iltre Sind og de sorte Krøller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
