Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YNGRE DANSK KUNST
Vi fortsætter denne Gang Serien
med den meget dygtige, stadig
eksperimenterende Maler Edvard
Weie, hvis udprægede
Farvesans og hele Udvikling har ført
ham i en stedse nøjere
Tilknytning til den ultra moderne Kunst.
Edvard Weie har med Rette
ment, at han er saa kendt af det
kunstinteresserede Publikum, at en
nærmere Præsentation er
overflødig, og har derfor i Stedet valgt at
præsicere sit Syn paa den moderne
Malerskole, dens Maal og Midler.
EDVARD WEIE
Originalen tilhører Organist Gunnar Boesen
DET vil være svært i faa Ord at give en
Defini-i tion af moderne Malerkunst, der i sig selv er
’ et temmelig vidtløftigt Emne, dog rent
programmæssigt kan det maaske siges saaledes:
Det, moderne Maleri vil, er at nærme sig den ydre
Verden gennem et intenst Studium af Naturens poetiske
Rigdom af Farve, saaledes, at selv Formen opbygges af
lutter Farvenuancer, et Studium, som vor hjemlige, rent
illuderende Naturalisme ingen Begreb har om.
Dernæst, at bruge denne Verden som Middel til at
gengive indre digterisk Oplevelse, og give det fra sig igen som
en helt ny Natur. Dette er som ovenfor sagt rent
programmæssigt udtrykt.
Med Hensyn til Vejen, der har ført frem til denne Kunst,
og Midlerne til at udøve den, kan dette siges.
Den franske Naturalisme, Monet, Sisley, Renoir,
Ce-zanne o. s. v. har anvist Malerkunsten dens eneste rette
Omraade og Udtryksform, den rent billedmæssige
Fremstilling, før den Tid henholdt den sig til det poetiske og
litterære. Senere har den norske Kunst, Munch, Karsten,
Heiberg, tilført denne Begyndelse ny Næring derved at
deres friske, geniale Instinkt og løsslupne Kraft har givet
den et stort artistisk Skub fremad, som saa Svenskeren
Karl Isaksen har ført frem til Fuldkommenhed gennem
sin simple, geniale Benyttelse af Farvens
Kontrastvirkninger.
Dette i Forening med de ny Strømninger, Kubisme og
Expressionisme, har givet Maleriet Midler i Hænde, det
aldrig før har haft, det er disse Midler, der som foreløbig
Exersits til den kommende Kamp har forskrækket Folk i
de senere Aar, og som saa mange kloge Hoveder har
skrevet løst og fast om. Dette er efter min Mening, hvad det
drejer sig om. Men dertil kunde jeg for egen Regning
have Lyst at tilføje følgende:
Man vil maaske kunne forstaa, hvor vanskelig den Kamp
er, som moderne Kunstnere maa føre. Paa den ene Side det
overvældende Stof, som kræver et aldrig hvilende Arbejde
(man fandt hos Karl Isakson efter hans Død henved nogle
og tredive Gentagelser af et og samme Motiv, hvori han
Stykke for Stykke havde nærmet sig det endelige Maal),
paa den anden den fæiske Modstand og mange Gange
ligefrem Forfølgelse. Kunstautoriteter er der intet at vente af,
og saa et ligegyldigt og vildledt Publikum.
Endelig er der noget i høj Grad trøstesløst for moderne
Kunstnere ved at komme frem med deres Arbejde,
fraregnet naturligvis for Epigoner og ligefrem Humbugsmagere,
der altid opstaar som Paddehatte under enhver ny Epoke,
og som adskillige Folk, der ingen virkelig Kustforstand
har, føler sig kaldet til at sige god for, og kun gør ondt
værre, da de ikke kan kende Skidt fra Kanel. Den højeste
Form for Kunstopfattelse, Folk kan svinge sig op til, er
Genkendelsesglæden, det at kunne se, hvad det forestiller
og om det ligner, men det er det banaleste kunstneriske
Standpunkt, man kan staa paa, den ydre Form er og
bliver en underordnet Sag fremfor det sjælelige og artistiske
Indhold. Paa den anden Side er selvfølgelig den ydre Form
ingen Hindring; som ovenfor sagt vil den endelige Kunst
være at forene det ene med det andet, men først
Hovedsagen.
Desuden. Man maa opdrages til at forstaa, at det at se
paa Kunst er et Stykke Arbejde, der skal gøres, man maa
selv arbejde med i sin Fantasi, Kunsten lader sig ikke
saaledes give ind med Skeer, det er ikke det samme at sætte
sig ind i et Kunstværk som f. Eks. at gaa i Folketeatret
og overvære »Nøddebo Præstegaard« og gnaske en Pose
Konfekt til.
Kunde man begribeliggøre Folk, at Kunsten ikke blot er
til Lyst, saa vil meget være vundet, blandt andet maaske
at de Kunstnere som nu sætter svedige Kræfter ind paa
at føre Maleriet frem til en ny Form, kunde undgaa som
Tilfældet nu er, baade aandeligt og timeligt at blive klemt
ihjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
