Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLANDSKE BOGBIND
p
AA den Bogudstilling, som Universitetsbiblioteket
og Bogbinderlauget afholdt sidste Foraar, vakte
de islandske Bind
Opmærksomhed ved deres
stædige Anvendelse af den
De-korationsmaade, som brugtes i
det øvrige Europa i det 16de
Aarhundrede. Der var Bøger
trykt omkring 1800 og der var
Aarstal i Stemplerne fra ca.
1850, som viste at Bindene var
af forholdsvis ny Dato; men de
saa ud som de var 300 Aar
ældre. Hertil bidrog Skindets
Karakter, det var garvet paa anden
Maade end med Bark,
formodentlig med Tran eller andet
fedtagtigt Substans, det har nok
været smidigt da det blev sat om
Bogen; men er senere hærdet
til næsten pergamentagtig
Haardhed. Dernæst var
Stempler og Borter som Regel
graverede saaledes, at Tegningerne
viser sig i Relief, paa en
ned-presset plan Bund, hvilket er den ældste Gravérmetode vi
kender. Den var overalt i Brug indtil man henimod Aar
1500 lærte at præge med Guld og i
dette Øjemed graverede Stemplerne
i modsat Form; det vil sige
Tegningen trykkes ned i Skindet og, enten
man anvender Guld eller kun
Blind-tryk, staar Ornamenterne paa en
ganske anden flad og tør Maade end de
ældre Reliefpresninger.
Kompositionerne i Bindene holder sig dels til den
gotiske Form: Fladen inddelt med
geometriske Linjer og i Felterne
enkelt-staaende Stempler; dels til den senere,
hvor ornamenterede Rammer
omslutter et Midtfelt med Centrumsparti og
Hjørner, eller man bruger den lidt
østerlandske Form med tre lodret
anbragte Stempler i Midterfeltet, som vi
kender fra venetianske Bind i
Begyndelsen af det 16de Aarh. Det lyder
lidt underligt, næsten fantastisk, at
sammenkæde Venedigs Bogbind fra
1500 med Islands fra op til 1850,
men Kendemærkerne er tydelige nok.
Renæssancebevægelsen i Italien har
brugt en vis Tid til at brede sig ud
over Nabolandene nordefter og for
Bogbindenes Vedkommende har vi her
i Danmark vel omtrent været et
halvt-hundrede Aar bagud. Kansler Johan Friis lod 1560 endel
af sine Bøger dekorere omtrent i samme Form som Aldus
Manutius i Venedig omkring 1510 gav sine Handelsbind:
En eller to Linjerammer med udadvendte Hjørnestempler
Bind i lyst Skind med Blindtryk
I Borten findes i en Oval en Hest under et Træ, samt Aarstallet 1847
som viser, at Bindet er gjort efter dette Aar
og tildels i Guld. De sengotiske Træbind med Spænder
og Læderovertræk med 3-4-5 blindtrykte Rammer i
Reliefmønstre, som samtidig var
gængse over den sydlige Halvdel af
Europa, brugte vi endnu
heroppe imod Slutningen af
Aarhundredet; et karakteristisk
Eksempel er vor Bibel fra 1550, som
blev indbundet paa denne
Maade. Ornamenterne gik
efterhaanden fra gotiske Former
over til Renæssance-Arabesker
og Borter med figurlige
Fremstillinger, Guder, Allegoriske
Figurer og Portrætmedailloner.
Efter 1600 finder man sjældent
de blindtrykte Bind, vi fulgte de
nye gyldne Mønstre, som
efterhaanden kom frem i det øvrige
Europa, selvfølgelig altid lidt
bagefter.
Formodentlig har Islænderne
fra Begyndelsen af faaet deres
Impulser og deres Værktøj fra
os, ialtfald har en Del af
Borterne ogsaa været brugt hos os og muligvis har det været
forslidte Sager, som snart blev ubrugelige, thi vi ser at de
senere selv har graveret deres
Stempler og Ruiletter og i Detaillerne har
de behandlet dem selvstændigt. Man
finder Borter med Dyreskikkelser i
Medaillonerne, cirkelformede
geome-tiske Ornamenter, som vi kender dem
i islandsk Træskærerarbejde,
endogsaa de saakaldte oldnordiske
Slyngninger findes; de skar dem jo paa
deres Dørstolper, paa deres Husgeraad,
hvorfor da ikke ogsaa anvende dem
i deres Messingrulletter til at smykke
deres Bøger med paa god national
og gammeldags Manér; et Slags
Forbillede havde de jo ogsaa f. Eks. i
deres gamle Bibels Initialer. Ofte er
Gravørens eller Bogbinderens
Forbogstaver graveret i dem og tillige
Aarstal, saa man kan se at de er
gjorte helt op til midt i forrige
Aarhundrede (1847). De fleste er lidt
primitivt skaarne, men de er specielt
islandske, kendes ikke andre Steder fra
og vil snart blive Genstand for nøjere
Studium. Snart vil vel ogsaa Museer
og Samlere finde det nødvendigt at
skaffe sig Repræsentanter paa disse
Typer af det yderste Nordens
Bogbind, en Type, som i sit Anlæg helt er Sydens fra c. 1500
og som med nationalt Anstrøg i Detaljerne har levet sit
eget Liv paa Sagaøen indtil for et Par Menneskealdre
siden. Anker Kyster.
„Kunst for Varer". Man vil paa dette Titelblad se,
at Bogens Pris er opgivet i Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
