Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ÆLDSTE BILLEDE AF ROSENBORG
VED BERING LIISBERG
Idet smukke Værk, som Dr. Slothower udgav i Foraaret
1924 (hos v. Kampen & Zoon i Amsterdam) om den
nederlandske Renaissance i Danmark, findes et Billede,
som har en ganske særlig Interesse for os Danske.
Navnlig en hidtil ukendt Tegning af Rosenborg, udført af
Christian IV.s Ingeniør Otto Heiden.
Tegningen, der findes i British Museum, skyldes
saaledes den samme Mand, som har udført den første
Grundplan af Kongens Have, dateret 1649 d. 5. Maj
(gengivet i mill Bog
om Rosenborg S.
23) og af hvem
vi mulig har et
Portræt paa det
smukke Maleri
fra 1629, med
Christian IV og
Rosenborg.
Kongen holder
tilhest omtrent ved
Højen i nuv.
Botanisk Have, i
Samtale med en
Ingeniør ellet
Arkitekt, — der
staar ved
Hestens venstreSide
— og peger over
mod Rosenborg.
Dette Billede
rinder os navnlig
ihu, naar vi
betragter den
nylig fremdragne Tegning, som ses her, i Gengivelse. Og da
navnlig paa Grund af den paa begge Billeder
forekommende ejendommelige Detail ved Porttaarnet eller Porthuset.
Her vises nemlig mod Øst en Tilbygning til selve
Porttaarnet, men ikke saaledes som den senere tilbyggede
østlige Halvdel af Marskalshuset, den nuv. Inspektørbolig.
Denne er nemlig paa to Stokværk med almindeligt
Saddeltag, medens den paa Maleriet er fremstillet som en
Bygning med Skraatag med Fortsættelse af
Sandstens-Volutterne paa Porttaarnet og prydet med Pyramider og
Kugler som disse.
De Højlærde har tidligere erklæret det for en Fejl paa
Maleriet, som man altsaa ikke behøvede at tillægge nogen
Betydning. Det var ganske utænkeligt, sagde de, at
Porttaarnet skulde have haft en Tilbygning paa den ene Side
og ingen tilsvarende paa den anden. En saadan Uregel-,
mæssighed kunde Christian IV. dog ikke finde sig i.
Men en af de kloge Høns blev dog betænkelig, da
Forfatteren af disse Linier gjorde ham opmærksom paa, at
Porttaarnet, der ikke paa Maleriet, i Overensstemmelse
med Virkeligheden, viser nogen Tilbygning mod Vest, al-
deles afgjort har haft en saadan paa Østsiden. Det
behøver man ikke at komme op at skændes om, thi det kan ses
paa Murværket den Dag i Dag. Den sydlige Facademur
paa Tilbygningen mod Øst er nemlig opført i Forbandt med
Porttaarnet og saaledes ubetinget samtidigt dermed.
Og nu kommer denne Tegning og bekræfter det paa
den skønneste Maade. Tilbygningen viser sig her som en
»Lude« op til Porttaarnets østlige Side og med Skraatag
i Fortsættelse af Porttaarnets Saddeltag. Men den har kun
Taarnets halve
Dybde og er her
rigtigt vist som
en Bygning paa
eet Stokværk,
medens, den paa
Maleriet er vist
med to.
Medens
Tegningen paa
dette Punkt
saaledes fremtræder
som et Korrektiv
til det omtrent
samtidige
Maleri, er den
bevislig urigtig paa
andre Punkter.
Spiret paa det
store Taarn, med
de smaa Gavle
oven omkring
nederste Afdelings
Buer, har
aldrig set saaledes ud som vist her. Karnapperne paa
Nordvestgavlen, som var Hængekarnapper, der afsluttedes i
Højde med 1. Stokværks Loft, er viist som gennemgaaende,
hvad de først blev ved Istandsættelsen i 1758. Den
mærkelige Vægtergang oven paa Tagryggen er rigtig; derimod
savnes de for Rosenborgs oprindelige Ydre saa
karakteristiske Sidetrapper mod Øst, en paa hver Side af
Trappe-taarnet op til Hovedportalen paa 1. Sal.
Trappetaarnet fremtræder paa Tegningen uden
Overdækning. Tegningen er lidt udvisket her, men det ottekantede
Taarn synes at afsluttes med sine nøgne Mure. Det kan
mulig skyldes, at Kunstneren af en eller anden Grund ikke
har faaet sin Tegning færdig. Men det kan ogsaa have sin
Grund i, at Trappetaarnet ikke var færdigt, og at
Tegningen er gjort inden 1616, da Kuplen blev sat paa. Og det
turde vel være den naturligste Antagelse.
Umiddelbart ved Slottets Sydostgavl og i Fortsættelse
af dets Længdeakse ses en ejendommelig lav ottekantet
Bygning med to virkelige Porte og imellem dem en, som
det synes, blændet Port. Bygningen afsluttes med et
Rækværk, der har omsluttet en Promenade omkring en aaben,
181
Rosenborg, Blyantstegning (af Otto Heiden) fra omtr. 1616, findes i British Museum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
