Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„INDIANSKE" MALERIER OG „KINESERIE R"
I MEISSNER-FABRIKENS HEROLD PERIODE
Dr. Axel Heine beskæftiger sig denne Gang med et for alle Samlere af gammelt
Porcellæn saare interessant Emne, nemlig Udsmykning af de første europæiske
Porcellæns-arbejder. En Udsmykning, der direkte søgte sine Forbilleder i Porcellænets Hjemland Kina.
D
H—S i
A Johan Gregor Herold (i Aaret 1720) efter
Bött-gers Død overtog Ledelsen af den dekorative
Virksomhed i Meissner-Fabriken, maatte han med
Henblik paa
Farve-Dekorering af Porcellænet begynde paa bar
Bund. Vel havde Böttger i nogle Aar
forsøgt at anvende Emaillefarver (en
jernrød, en karmin, en mangelfuld
blaa, en saftig grøn, en mat graagrøn,
en stump violet og en lysende gul),
Og Prøvestykker, bemalede med disse
Farver, findes opbevarede i den kgl.
Porcellænssamling i Dresden, ligesom
enkelte Stykker er naaet ud til private
Samlinger, f. Eks. til Dr. v. Dallwitz
Samling i Berlin. Men disse Farver
vilde ikke rigtig blande sig med
Glasuren; de faldt efter Brændingen ret
tørt og mangelfuldt ud, og noget
virkeligt Resultat paa dette Omraade
naaede Böttger aldrig. Den eneste
betydningsfulde Støtte i malerisk
Henseende havde Böttger, som selv mere var Kemiker end
Kunstner, i Maleren Funcke, der fra 1713 til 1726 udførte alle
Guldmalerier. Ham skyldes Dekoreringen af et Laagkrus
(Fig. 1), en Böttgermodel med reliefagtigt paalagte
Blomster, bemalede med tørre Emaillefarver og med
silhouetag-tige »Guldkineserier«. — Kun nogle
faa Kopper og Bægre dekorerede med
en enkelt Farve (en rosa, en jernrød
eller en Tuschfarve) har ladet
Farverne træde klart og rent frem og det
tiltrods for de ret komplicerede Sujetter.
En særlig Farve, som Böttger har
opfunden til Grundering af Porcellænet,
en Lusterfarve (»Perlemoderglasur«)
naaede i hans Tid heller aldrig den
Ensartethed i Tonen, den Dybde og
Glans, som Herold senere forstod at
give den. — Herold betjente sig ved
sin Tiltræden af de tekniske Midler,
som Böttger havde efterladt sig, og
man møder fra de første Aar af og til
Stykker, som er bemalede af Herold
med Böttgers Farver, og som viser sig
mattere end de senere Stykker, og med
stedvis afskallede Farver. Fig. 2 viser saaledes en
The-kande i et gulligt Porcellæn med paalagte forgyldte
Blomsterbuketter (Böttger-Model), der er dekoreret med enkelte
langstrakte Kineserfigurer. Farverne mangler den Glans,
der var saa karakteristisk for Herolds senere Arbejder, og
særlig den grønne Farve er paa flere Steder skallet af. Det
varede imidlertid kun et Par Aar, før Herold fik skabt en
Fig. 1. Laag-Krus, Højde 18 cm.
hel ny Palet, hvis Farver ejede en overordentlig Glans og
Dybde og paa en fortrinlig Maade blandede sig med
Glasuren, særlig efter at Böttgers Kalk-Porcellæn var blevet
afløst af et Feltspat-Porcellæn,
hvormed samtidig den gullige Tone i
Bött-ger-Porcellænet forsvandt til Fordel
for den smukke flødeagtig hvide
Farve i Herold Porcellænet. Udover Aaret
1723 har Herold overhovedet ikke
benyttet de gamle Farver. Han kunde nu
begynde paa en virkelig malerisk og
virkningsfuld Udsmykning af
Porcel-lænsgenstandene og afskaffede derfor
de af Böttger benyttede
Reliefforsiringer for at anvende sine Farver
direkte paa de glatte hvide Flader, som
han til det Brug søgte at gøre saa
jævne og fortløbende som muligt.
Hans første maleriske Forsøg gik
ud paa slavisk at kopiere de ham til
Raadighed staaende talrige kinesiske
Forbilleder i August den Stærkes
Besiddelse, som denne i hele Skibsladninger havde ladet
komme fra Østen til Udsmykning af de kongelige Slotte og det
»japanske Palais«. Særligt kopierede Herold de kinesiske
Blomsterdekorationer med Blommetræer, Bambus,
Chry-santhemer, Pæoner, Fyr o. a., hvilket ifølge Ernst
Zimmermann allerede lykkedes ham fuldtud
i Aaret 1723. I Fig. 3 ses en lille
The-kande, dekoreret paa denne Maade i
endnu tidlige Farver, som er en
gennemført Kopi af en kinesisk Thekande
i »Johanneum«. Allerede Aaret efter
kunde han ved Hjælp af andre
nyop-fundne Farver, hvor en
Underglasur-blaa maatte erstatte Mangelen af en
blaa Overglasurfarve, fremstille tro
Kopier af østasiatisk Porcellæn,
særlig »Kakiemon«-Porcellænet (se Fig.
4), og i 1725 naaede han, følgende en
speciel Opfordring fra Kongen, at
efterligne det i dennes Samlinger
rigeligt repræsenterede »Arita«-Porcellæn
(se Fig. 5) samt i Tilslutning hertil
ogsaa det blaa-rød-gyldne
Kina-Ja-panporcellæn. Et Eksempel paa dette
sidste ses i Fig. 6, der gengiver en sekskantet Tallerken
dekoreret i Underglasurblaat, Jernrødt og en sort
Overglasurfarve med Guld, samt stedvis lidt Perlemorluster og
lyst grønt. Farverne, staar dog næppe saa reliefagtigt paa
Herold-Kopierne som paa de østasiatiske Forbilleder (af
hvilke Rosenborgsamlingen ejer adskillige Stykker).
Ogsaa det kinesiske »famille verte« fra K’ang Hsi-Tiden
Fig. 2. Thekande, Højde 12*!, cm.
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
