- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
19

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at ligge paa et lavere Niveau end Billedhuggerkunsten i
Almindelighed bevæger sig, den minder foruroligende om
Galanteributikernes polychrome Kakkelovnsfigurer. Det er
ogsaa svært at se samme Kunstners »Freier paa Galten«
under anden Synsvinkel end
en Brevpresser i generende
kæmpemæssig Maalestok.
Og hans Hustru Olga
Wagner har i den Grad forladt
Formen, at hendes
Hovedbidrag til Udstillingen er
blevet en vandrende Tøjbunke,
hvor man knapt aner den
menneskelige Skikkelse.

Akademiets unge
Professor i Billedhuggeri,
Utzon-Frank, hvis Betydning som
Lærer allerede har været at
spore paa vore Udstillinger,
er i Aar særlig smukt
repræsenteret med større og
mindre Skulpturer og en hel
Række fortrinlige
Tegninger. Hvad Tegningerne
angaar, er han saa absolut

bedst, naar han er Naturalist i den Forstand, at han tegner
direkte efter Naturen. Fremfor hans Udkast til
Skulpturer maa man langt foretrække Skulpturerne selv. Hans
grandiose Figur til Politigaarden vil sikkert komme helt
til sin Ret, naar den kommer paa Plads, her paa
Udstillingen vil nok de fleste foretrække den mindre Udgave
i Bronce, som »Statens Museum for Kunst« har erhvervet.
Det er statuarisk set et ualmindeligt
smukt Arbejde, personligt i Stil og
Form. »Poesiens Genius« er ogsaa en
tiltalende Figur, der ejer alle sin
Skabers bedste Egenskaber, ganske befriet
for det undertiden noget forvredne,
hvormed hans Figurer kan virke. ■— Et
Udkast til et Monument for Frederik
den 2den maa betegnes som
betydeligt mere vellykket end det ene af
Udkastene til Monumentet for de
krigsfor-liste Sømænd (nemlig »Vuggekonen«).
En ganske lille Statuette »Justitia« har
foruden andre rosværdige Egenskaber
en særlig smuk Patina, og maa man i
det hele taget beklage, at ikke flere af
Utzon-Franks Arbejder fremtræder i
ædle Materialer, navnlig for Broncen
og dens Behandling har han en
særlig fin og udviklet Sans.

Chresten Skikkilds iøvrigt
velkomponerede forgyldte Smaarelieffer er det,
grundet paa deres robuste og noget
grove Form, svært at afvinde nogen
dybere Interesse, det samme gælder Jens Lunds Skulpturer,
som man dog ingenlunde kan frakende en vis
Monumentalitet. Men til et Portræt som det af N. Hansen Jacobsen
slaar hans Forms Finhed ikke til, det vanskelige Mate-

Harald Hansen: *Kain og Abel"

riale, den mørke Moseeg, bærer dog maaske her noget af
Skylden.

Knud Kyhn, som ogsaa optræder som Billedhugger,
udstiller nogle livfulde Dyreskikkelser i Stentøj. Og hermed

har vi sluttet Rundgangen
og er samtidig inde paa
Kunstindustriens Omraade,
som repræsenteres af
Siegfried Wagners Montre med
Sølvsmykker og udskaarne
Kamme. Men kan ikke
undlade at forundre sig over, at
den moderne Kvindes Dragt
i saa ringe Grad indvirker
paa de Smykker, der
fremstilles for hende, naar man
ser dem skulde man nemlig
tro, at vore Damer endnu
optraadte i Refortnkjoler og
andre Faconer, som
prægede Moden en Snes Aar
tilbage. Mette Westergaards
vævede Arbejder efter
Møhl-Hansens Tegninger holder
sig i en koloristiskMonotoni,
som ikke synes berettiget, tænk, hvad fransk Vævekunst har
frembragt i det 17de og 18de Aarhundrede! Det man her
har for Øje bærer i alt for høj Grad Indtryk af at være
hjemmestrikket.

Iblandt de grafiske Arbejder fortjener Zeuthens raderede
Blade vore Samleres Opmærksomhed, hans utvivlsomme
ypperlige kunstneriske Egenskaber kommer her langt mere
til deres Ret end i hans Malerier. Peter
Hansens Lithografi vil jeg ogsaa
anbefale til Samlernes Bevaagenhed. Det er
af de Blade, der vinder ved nærmere
Bekendtskab.

P. V. Jensen-Klint udstiller nogle
Udkast til Dekoration af »Fynssalen«
paa Christiansborg, men den fortrinlige
Arkitekts gammeltestamentlige Bredde
kunde synes at være bedre hjemme
andre Steder end netop paa et Slot.

Mogens Lorentzen: Selvportræt

Hovedindtrykket af »den frie
Udstilling« 1925 er saaledes som allerede
hævdet i allerhøjeste Grad borgerligt.

De gode danske Kunstnere, som
udstiller her, virker med megen
Nidkærhed i deres Kald, men nogen
kunstnerisk Kamp for Indvinding af nyt Land
sporer man ærlig talt kun i et Par af
de Unges Arbejder. Man kan mene om
Willumsen, hvad man vil, men hans
Storhed gaar først helt op for én i det
Øjeblik, man maa undvære ham. Og
dog er han for saa vidt altid til Stede som selve
Udstillingsbygningen jo skyldes ham, og af alt, hvad den frie
Udstilling har skabt af blivende Værdi, er denne ikke den
ringeste.

(fyorTCuOut

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free