Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guvernør Peter Anker af C. A.Lorentzen. Frederiksborg Gavernør Peter Anker. Bærum
Kors med Guldstraaler og i Korsskæringen et ovalt Felt
med et Vaaben, en Bispehue i Blaat og et Guldkors i Rødt.
Det er Bispedømmet Lybæks Mærke. Stillingen som Biskop
i Lybæk var jo fra Reformationen rykket løs fra de
kirkelige Forretninger. Biskoppen, senere Fyrstebiskoppen,
administrerede de rige Godser om Eutin, som Bispedømmet
ejede, og det var efterhaanden blevet Sædvane, at det blev
en af de gottorpske Prinser, som beklædte denne Post.
Om Bispen stod Domherrerne, fornemme, dels
protestantiske, dels katolske Adelsmænd, der for denne deres
Sinecurestilling indehavde Gaarde i Lybæk og Godser ved Eutin.
Naar en ny Biskop skulde vælges af Domherrerne, dreves
Intrigerne vildt; Danmark havde sit faste Parti, der ved
Pengeunderstøttelser, Titel- og Ordensuddelinger blandt de
neutrale Domherrer søgte at sikre en fra København
angivet Politik. Netop om Midten af 18. Aarh. gik Bølgerne
højt; Arveprins Frederik blev engang valgt til Successor,
og senere gjaldt det, da han resignerede, om at holde
Hannoveranerne ude, og faa et Medlem af det yngre
gottorpske Hus valgt.
Uden at det er lykkedes mig nogetsteds at finde litterær
Støtte for min Antagelse, at det nævnte Ordenstegn er
Domherretegnet, tror jeg at kunne anse det for givet. Et
Billede af Prinsen af Oldenborg, Frederik August (død
1785), der ogsaa var Fyrstbiskop i Eutin, bærer Ordenen.
Paa Giesegaard hænger et Maleri af en af Grev A. G.
Moltkes Sønner med Ordenen, og Grev Frederik Ludvig var
netop Domherre i Lybæk. Paa Lerchenborg hænger et
stort Pilobillede over Kaminen, formentlig Grev Christian
Lerche; det har samme Orden under Elefantordenens blaa
Baand. Hvis nu min Antagelse er rigtig, er Opgavens Løs-
ning rykket nær; man skal finde en Domherre ca. 1770,
som var Johannitterridder og hvid Ridder. De diplomatiske
Akter paa Rigsarkivet fra de bevægede Valgperioder ved
denne Tid giver Domherrelisten, og blandt de hvide Riddere
er der kun een, som sikkert vides at være Johannitterridder,
og som ikke har andre Ordner (St. Anna eller l’union
par-faite), nemlig Lederen af det danske Parti, Landraaden i
Holsten, Geheimeraad Wulf Blome (død 1784), den
berømte Parisergesandt Ottos Broder. En Forespørgsel hos
Familien bekræftede Antagelsen. Paa Salzau hænger et
fuldstændig lignende Billede, hvor Blome dog er iført en
rød, ikke en blaa Kjole. Med fuld Sikkerhed kan det da
døbes Wulf Blomes Portrait.
Medens en logisk Sammenstilling af Fakta saaledes førte
til et Resultat ved det første Billede, viste Forsøgene paa
Bestemmelsen af det andet Portrait, at uberegnede
Tildragelser kan spotte de mest velovervejede Tankecirkler. Det
var let at fastslaa, at Billedet var malet af C. A. Lorentzen
efter 1790 (det sorte Gehæng kom det Aar), og at det
forestillede en dansk General (det var ingen Branduniform,
men den sædvanlige Generalsuniform); man maatte da her
indsnævre Kredsen af, hvem det kunde forestille, ved, i
Modsætning til foregaaende Tilfælde, at skære de mange
Generaler bort, som var hvide Riddere, og lade de
udekorerede tilbage. Ved Hof- og Statskalenderens Hjælp var en
saadan Liste snart lavet; enkelte Navne kunde endvidere
stryges, fordi deres Portraiter var kendte og ingen Lighed
havde med Billedet, andre fordi de ikke kunde være malede
af Lorentzen, da de opholdt sig i Udlandet, eller fordi de
ikke i Alder stemmede overens med Billedet. Saaledes blev
Listen til sidst reduceret til nogle faa Navne, og noget »jeg
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
