Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kraft, men søgte mod den oprindelige Kilde, den tyske,
romantiske Musik, Beethoven, Schubert, og som
Naturalismens Mand indenfor Musiken, Weber.
En virkelig Formidling af Maleri og Musik, som dog i
sin Bund har været den musikalske Bevægelses Hensigt i
Frankrig, tør man vist rolig sige ikke er naaet.
Dette ligger vel for det første i, at Frankrig ikke netop
har de bedste Betingelser for at vurdere den tyske
Romantik, dels deri, at Musiken med sit abstrakte, ulegemlige
Væsen er daarligt egnet til at tage det synlige og
legemlige Maleri op i sig. I Stedet for at forny Maleriet med
Paavirkning fra Musiken, noget, der netop skulde være
Tale om, har man forsøgt en Slags malerisk Musik i rent
udvendig Forstand, men impressionistiske Stemninger har
været en mager Kost for Klangens Kunst.
Ifald Tiden til alle Kunstarters Forening nu mere end
nogensinde skulde være inde — og mange Ting tyder
derpaa — maatte Spørgsmaalet blive, hvilken Kunstart, der
vilde være bedst egnet, og her skulde det synes, som om
moderne Maleri maatte staa med de bedste Betingelser,
rustet som det er med alle Midler dertil og netop bærende
i sig analoge Sider til enhver tænkelig Kunstart, hvad
ikke med Rette kan siges om nogle af de andre, og man vil
maaske hermed se, hvilken overvældende Opgave moderne
Maleri kan være stillet overfor. Maleriet kan være
fortællende uden derfor at være det i banal literær Forstand, det
kan være poetisk som Digtning, plastisk som Skulptur,
rytmisk som Dans, hvis man ellers vil regne Dans for en
Kunst, og med Hensyn til Musik, ja, som ovenfor sagt, er
Maleriet nu ligefrem ført over paa Musikens Omraade.
Det er en underordnet Sag, at Maleriet nu godt kan
virke med samme fysiske Indvirkning paa Beskueren
gennem sin Klangfarve, som Musiken gennem sine Toner paa
Tilhørerne. Af mere Betydning er det, at Maleriet nu
ligefrem bliver nødt til i rent koloristisk Henseende at søge sine
Forbilleder indenfor Musiken og her endda henvende sig til
de største Farveblandingsmestre. Thi skal fra nu af et
Billede opbygges af lutter Farveklange, logisk afledt af
Billedets Grundakkord i Dur eller Mol, indbyrdes virkende
ved deres Kontrast og Præsision, er selvsagt en aldrig
før set Modulation en Nødvendighed, en Modulation, der
kun er at finde i Musiken.
Men som ovenfor sagt er det først og fremmest som
Inspirationskilde, Maleriet maa henvende sig til Musiken
og ikke paa den stupide, udvendige Maade.
Expressionismen har forsøgt Kunstarternes Sammenblanding. Her
ligger formentlig moderne Maleris virkelige Fornyelse, og en
Opgave for den skandinaviske Kunst, thi den sande
Formidling af det tyske og franske Element synes at være en
Opgave, som er Skandinavien forbeholdt, idet den nu
allerede to Gange i den senere Tid har overtaget den Rolle og
til Fuldkommenhed.
Da den franske Naturalisme stod paa sit Højdepunkt,
var Skandinavien faktisk allerede dens Arvtager, idet især
Nordmændene tilegnede sig den franske Form og med
deres germanske Element i sig skabte den unge, friske
geniale norske Kunst, og det kan dog ikke være nogen
Hemmelighed, at det er denne Kunst, Isakson yderligere har
rystet sammen, saaledes at den gedigneste Kunstform, man
24
endnu har set indenfor Maleriet, hermed er grundlagt og
viser Vej fremad mod en ny Morgenrøde.
Sammensmeltningen af denne Form og den tyske
romantiske Musik maa være den lige Vej fremad for
Malerkunsten, og den tyske Romantik tiet bedst mulige Forbillede for
moderne Maleri.
Skulde man tage et bestemt Værk som Forbillede
indenfor Musiken, som paa det nøjeste vilde dække de
Stemninger, moderne Maleri maatte og vilde kunde yde, maatte
det blive et Værk som Jægerbruden. Ikke alene fordi det
onde og det gode deri opstilles som det, der driver
Værket, og fordi det gode deri sejrer, men ogsaa fordi det er
den mest vidunderlige Naturalisme, Musiken kender.
Det kaotisk uordentlige, der har været Expressionismens
Særkende som Produkt af en kaotisk Tid har ikke været
heldbringende for dens Forsøg paa at forene Kunstarterne.
Og de unge Expressionister har ikke gjort Sagen bedre, de
har været mere optaget af at være geniale end af at tilføre
Maleriet nye grundlæggende Værdier, og man kan takke
dem for, at Maleriet er ført bort fra sin rette
Udviklingslinie. Dels ved at de har ignoreret et grundlæggende
Naturstudium, dels ved Expressionismens hele plebejiske
Ex-traktion, dens hektiske Søgen efter Sjæl i optiske Bedrag
og andre rent udvendige Naturfænomener. Den Fantasi,
en Expressionisme har ydet, er det, man kalder
Fantasteri og som er forbeholdt Børn og gamle Koner,
men er ubrugelig i Kunst. Derfor famler Maleriet nu i
Ost og Vest og selvfølgelig kun forgæves og tidsspildende,
thi den ved ikke, hvad den søger. Derfor allierer den
sig med Teater, Ballet, Negerskulptur og andre
Dikkedarer, eller har fordristet sig til at gribe forstyrrende og
ødelæggende ind i en Gang afsluttede Digterværker. Al
Reinhardts, og her hjemme Johannes Poulsens
Udstyrs-gøgl turde have været Forsøg paa at plyndre
Malerkunsten for dens dekorative Element og anbringe det som
Dekorationsgenstand og Trækplaster for Teaterpremierer.
1 Virkeligheden har hverken Teatret eller Balletstadset
havt noget ud af disse Forsøg eller i hvert Fald ydet
noget positivt til Kunstens Fremgang, paa en saa udvendig
Maade forbinder man ingen Kunstarter. Alt dette er
foregaaet i en Tid, hvor det mere end nogensinde gjaldt at
tilføre Kunsten nye Værdier efter at Frankrig havde
sluppet Taget i den.
Gøre det der uomgængeligt maatte gøres, optage et
grundigt Naturstudium som Bygningsmateriale til det
Fepa-lads, Malerkunsten har Muligheder for at blive, har man.
hverken Ævne eller Kraft til, og endydermere det synes,
som om man ingen Anelse har om Arten af det ny
Naturstudium.
Sagen er, at med den Form, Naturstudiet efterhaanden
har erhvervet sig, er det faktisk ovre i en helt anden
Æstetik end det gamle naturalistiske Maleri. Det har ikke mere
noget jordbundet ved sig, de Stier, moderne Naturalisme
er slaaet ind paa, fører frem mod det overnaturlige. Og
med Farvens Omdannelse til Klange er det gamle
maleriske Grund- og Formbegreb Lys og Skygge afløst af og
løftet op i det æteriske Bas og Diskant, som altsaa direkte
forbundet med den romantiske Musik maa kunne blive den
Muldjord, moderne Maleri endnu engang maa kunne gro i.
Edvard Weie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
