Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paataget sig lignende Opgaver.
Hans af Sandhedskærlighed
gennemglødede Fantasi er
bedsk, stærk og brutal som
Ooyas, og hans Skarpsyn er
flængende og skærende som
Hogarths. Det er ganske
naturligt at nævne de største Navne
i Forbindelse med Anton
Hansen. Vi herhjemme er i Reglen
tilbøjelige til at gaa ud fra,
som en hellig og uantastelig
Vedtægt, at intet rigtig stort og
rigt kan komme fra Danmark,
det lille Land, der dog har
præsteret Mænd som H. C.
Andersen og Søren Kierkegaard. Vi
har tabt de store Ord ud af
Munden, rimeligvis fordi vi har
haft for mange af dem, og fordi
de i kvalmende Fedme ikke
stod i noget rimeligt Forhold
til de magre Kendsgerninger.
En Digter som Johannes V.
Jensen har dog bevist, at det
ikke er nødvendigt, i Følelsen
af vor egen Goldhed, at falde
paa Knæ for de berømte
Nordmænd, som vi jo plejer at gøre det, men at der ogsaa er
Tømmer i Danmark, ihvertfald i de gæve Jyder. Og Anton
Hansen er ogsaa let at placere.
Som Maler er Anton Hansen følsom og fin i
Naturopfattelse og Farvevirkning og
kunde sikkert naa vidt. Som
Digter ejer han, hvad kun faa ved,
en mærkværdig Sans for og
Magt over Verset, en
Lydhørhed overfor dets særlige Krav,
som næsten ingen andre. Anton
Hansen har skrevet Vers, som
i Ynde, Skønhed og Kraft
minder om de store engelske
Lyrikeres. Som Prosaskribent
finder han af og til Vej til
periferiske, overraskende
Udtryksformer, der — ligesom saa
ofte hos Johannes V. Jensen —•
afdækker nye Spor i Sproget.
Som Prosaskribent har han
dog sikkert mange Overmænd,
hans Følelse for Verset er mere
beslægtet med hans Følelse for
grafisk Kunst, og han mener
for Eksempel selv, at
Tegningen forholder sig til Maleriet
som Digtet til Romanen.
Anton Hansen har mellem
de mange Kunstarter, der var
at vælge imellem for en Mand
med hans alsidige Begavelse,
Parlamentarisme
valgt den mest internationale,
og indenfor denne har han
bestemt sig til specielt at dyrke
Tegningen, Sort- og
Hvidt-Kunsten, som har den Fordel,
at den baade ved sine billige
Fremstillingsmidler er den mest
demokratiske og tillige den
mest aristokratiske, forsaavidt
den ejer Begrænsningens og
Forenklingens Fornemhed og
viser Farerne ved Farven: at
denne ofte dækker over
manglende Evner, som ellers vilde
blottes skaanselløst.
Det er til Syvende og Sidst
cle store Kunstnere, som
motiverer og gyldiggør Kunstens
vekslende Moder; de smaa
Eftersnakkere blotter jo kun disse
Moders Svagheder og lokker
efter Grinet, den billige og
vel-undte Reklame. Store
Kunstnere har grundlagt de vekslende
Moder. Men man bliver tilslut
syg i Sindet af al denne
haab-løse Manér-Dyrken, al denne
anstrengte Sensationsjagen og
forvredne Eksperimenteren. Det eneste, man med
Sikkerhed kan sige om vore moderne Klikekunstnere, er, at
Disciplinen maa kaldes upaaklagelig: Signalerne fra Frankrig
lystres uden Mukken, selv naar cle er at betragte som
Transmissioner, Budskaber
længere borte fra, fra
Senegambien eller andre primitive
Steder.
Anton Hansen staar udenfor
Klikerne som den betydelige
og frigjorte Personlighed, som
den, der igennem Kamp med
sig selv har vundet sig selv.
Hans ofte overordentlig
fantastiske Kompositioner er
symbolske Udtryk for hans blodige
og voldsomme Haan over
Samfundets Korruption og
Vankundighed, hans Forargelse over
falske Profeter, Udbyttere og
Vranglærere.
Man kan trygt, uden at have
astrologiske Forudsætninger,
stille Anton Hansens Horoskop
og spaa, at han vil komme til
at betyde adskilligt, ikke alene
for dansk, men for europæisk
Kunst og Kunstopfattelse.
Foreløbig har hans Virksomhed
som »Karikaturtegner« ved
danske og norske Blade
medført, at han fortrinsvis har
26
Gasværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>