Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARTIN PEPIJN’S SUSANNE-BILLEDE
En a† det gamle Zarriges kendte Museumsmænd: Arist Pander fra Gatschina-Slottet ved St.
Petersborg, der i de sidste Aar har været bosat i Danmark skriver om et interessant nederlandsk
Kunstværk i dansk Eje. Dr. Pander benytter Omtalen af det Pepijn’ske Arbejde til en indgaaende
Sammenligning mellem det og dets store Forbillede Rubens Ungdomsværk, Susanne, der hænger i Stockholm.
AASNART Talen kommer paa Malerkunsten i de
sydlige Nederlande, tænker man først og fremmest
paa to Navne: Jan van Eyck og Rubens, som
henholdsvis indleder de to store
Blomstringsperioder i
det 15. og 17.
Aarhundrede. Det
mellemliggende 16.
Aarhundrede derimod
plejede man i Reglen
indtil for kort Tid
siden at regne for en
afgjort
Nedgangsperiode; først den
sidste Tids objektive
Forskning har
godtgjort dets historiske
Betydning som det
naturlige Mellemled
mellem de
ovennævnte Tidsafsnit. 1
denne Periode
fremkommer et nyt og stærkt
Element i den sydne-
derlandske Kunst:
den italienske
Indflydelse, som det først
lykkedes Rubens
definitivt at faa Bugt
med, og soin kun
hans intensive
Kunstopfattelse fuldtud
formaaede at
sammensmelte med
nedarvede Traditioner til
en kunstnerisk
Helhed. I det 16.
Aarhundrede, under denne
store europæiske Brydningsperiode, da Reformationen og
Humanismen var i Færd med at opløse Middelalderens
dødsdømte Overleveringer og Doktriner, blev det Skik og
Brug blandt en Del af de nederlandske Kunstnere at drage
sydpaa over Alperne for paa Stedet at gøre sig bekendt
med de nye Kunstprincipper, til hvilke Italien med fuld
Føje ansaas for at være Ophavslandet. Det var ikke blot
Bestræbelserne for i formel og teknisk Henseende at naa
de store Forbilleder fra Italien, som lod Romanisterne (d.
v. s. de nederlandske Kunstnere, som underkastede sig den
italienske Kunsts og dens Princippers umiddelbare og
uforbeholdne Paavirkning) give Afkald paa de egne
Udtryksformer, men ogsaa -— og det i lige saa. høj Grad —
Overbevisningen om den frembrydende Tidsaands —
Renæssancens — indre Kraft som en ny Kilde til Inspiration.
Martin Pepijn’s Susanne
Ganske vist virkede de stærke Indtryk, som de
nederlandske Kunstnere fik i Italien, lammende paa deres
selvstændige kunstneriske Initiativ; men Fremtiden skulde vise,
at Udbyttet alligevel
ikke var altfor
dyrekøbt. Saavel
Farverigdommen og den
elegante Linieførelse
hos Kunstnerne i
Venedig og Parma, som
den monumentale
Sans og Dygtigheden
i Tegningen hos
deres romerske
Kolleger fremkaldte et
voldsomt Røre blandt
de nederlandske
Kunstnere og
aabnede deres Øjne for
uanede Skønheder og
tilligemed for nye
Problemer. Der er
ingen Tvivl om, at
Ro-manismen betød et
umiskendeligt
Fremskridt overfor de
gamle bundne
Traditioner, idet der
først ved disse
Kunstneres Opdagelse af
nye Fremstillings- og
Udtryksmuligheder
og deres praktiske
Anvendelse opstod de
uundværlige
Forudsætninger, som
betingede Rubens’
geniale Syntese.
I clet 16.
Aarhundredes Malerkunst i Italien spiller Fremstillingen af det
menneskelige Legeme en afgørende Rolle, og derfor
fremtræder ogsaa den italienske Indflydelse tydeligst i den
samtidige nederlandske Figurkunst, medens Landskabs-,
Portræt- og Genrekunsten i det hele taget bibeholdt deres
hjemlige Præg, f. Eks. hos Pieter Breughel. Det nye Ideal
for det menneskelige Legemes Skønhed gjorde sig
særdeles stærkt gældende ved de mangfoldige Fremstillinger af
nøgne Kvinder, til hvilke Navnene laantes snart fra den
antikke Mytologi og Historie, snart fra Bibelens kanoniske
og apokryfiske Skrifter. Billeder som f. Eks.:
Jan Gossart’s Venus i Rovigo, fra Begyndelsen af det
16. Aarh., Jan van Scorel’s Kleopatra i Amsterdam, fra o.
1530—1535, Jan Massys’ Susanne i Bryssel fra 1567,
Barth. Spranger’s mytologiske Billeder fra Tiden omkring
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
