Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dømme — kun kan tænkes at være malet mellem 1615
og 1625, d. v. s. i den Periode, da det 16. Aarhundredes
romanistiske Kunst blev afløst af den nye national-flamske
Kunst med Rubens som den førende Aand, hvis
banebrydende Talent formaaede at rydde Skrankerne af Vejen, ved
hvilke Romanisterne gjorde Holdt, idet for Rubens den
italienske Kunstopfattelse ikke mere blev Maalet, men kun
det solide Grundlag og Udgangspunktet for Udfoldelsen
af hans egen suveræne Kunst.
Modsætningen mellem disse to kunstneriske Retninger
fremtræder tydeligst ved en Sammenligning af de to
omtalte Susanne-Billeder, som bortset fra de ovennævnte
ydre Ligheder adskiller sig fra hinanden nærmest i alle
væsentlige Hovedpunkter. Medens den rutinerede, men en
lille Smule ængstelige Tegning og den kolde Farve er
karakteristisk for den traditionsbundne Epigon Pepijn,
røber Rubens’ originale og sikre Tegning og hans glødende
Farver den unge begavede Kunstner, som ikke nøjes med
at fremstille en smuk kvindelig Aktfigur, men hvis
Formaal gaar ud paa at give en overbevisende Fremstilling
af en Kvinde, som er dybt oprørt ved at se sig beluret af
de to gamle Forførere. Ligesaa forskelligt er de to Mestres
Syn paa Vanskelighederne, som ligger i
Kompositionspro-blemet, nemlig at sætte Susanne-Dramaets tre Personer i
et indbyrdes kunstnerisk Forhold til hinanden. Pepijn
und-gaar dem helt og holdent, idet han vælger Momentet, da
Susanne sidder roligt endnu ved Badestedet i Færd med
at tørre sig, uden at lægge Mærke til de to Forførere, som
skimtes i Baggrunden. Rubens derimod gengiver netop det
mest dramatiske Moment, da Susanne pludselig opdager
overfor sig de to paatrængende jødiske Ældste, hvis An-
sigtstræk røber en umiskendelig Vellyst ved Synet af den
unge, yppige Kvinde. I Afhængighed deraf er Figurerne
hos Rubens af omtrent samme Størrelse, hvorved
Kompositionens Helhed betydelig forøges, medens paa Pepijn’s
Billede Susanne indtager en absolut dominerende Stilling,
hvorimod de to Forførere er saa smaa, at man ikke straks
lægger Mærke til dem, hvilket i høj Grad afsvækker
Kompositionens Helhedsvirkning.
Lignende Synspunkter kan gøres gældende ogsaa overfor
Bitingenes Rolle i de to Billeder; medens Rubens næsten helt
giver Afkald paa dem, fremstiller Pipijn dem med en
næsten altfor stor Forkærlighed, f. Eks. Postamentet med
Brøndfiguren eller Susanne’s forskellige Smykker paa
Stenbænken og paa Bordet med den røde Dug.
Af denne Analyse ses, hvilken Betydning indenfor de
historiske og stilkritiske Sammenhæng der tilkommer
M. Pepijn’s Susanne-Billede, hvis formentlige Tab tvang
os til indtil nu at nøjes med Bailliu’s Stik, som ganske vist
gengiver Billedet i det hele taget rigtigt, dog med en
betydelig Forskel i Behandlingsmaaden af Enkelthederne
(Behandling af Legemets Former og Muskler, Fordeling af de
dybe Skygger, nogle Tilføjelser), som henleder Tanken
snarere paa et Billede af Rubens end af Pepijn. Billedets
Fremkomst har paany vist, hvor forsigtig man skal være
i Bedømmelsen af en Malers Ejendommeligheder i
Male-rnaaden selv efter et Stik fra omtrent samme Periode (20—
30 Aar senere), idet — som f. Eks. i det foreliggende
Tilfælde — netop Billedets mest karakteristiske Træk, som
vidner om denne skjulte Kamp mellem de gamle
romantiske Traditioner og Rubens’ Indflydelse, er saa godt som
udslettede. Arist Pander.
MINDRE MEDDELELSER
VIL DICKENS FALDE 1 PRIS?
Mr. H. D. Clevely, som er Forfatter til en
Række Artikler i det amerikanske
»Publi-sher’s Weekly« om, »Hvorledes man skal
samle paa Første Udgaver«, har her
fremsat den Paastand, at han forudser et Fald
i Priserne paa Dickens i de kommende Aar.
Han ræsonnerer saaledes, at den yngre
Generation læser ikke Dickens i nogen større
Udstrækning, og det er den yngre
Generation, som vil fastslaa Priserne. Imod dette
ikke meget overbevisende Argument tager
Mr. F. M. Hopkins energisk til Orde i
Sa-turday Review of Literature, idet han
blandt andet siger, at da den nuværende
Generation ikke »i nogen større
Udstrækning« læser Shakespeare eller Milton eller
Thaekeray, maa man altsaa vente et Fald
i Priserne paa disse Forfatteres Værker.
Hvilket Kendsgerningerne dog hidtil ikke
tyder paa. En Første-Udgave af Pickwick
Popers blev fornylig solgt i London for
1400 £. Om dette Eksemplar forudsagde en
gammel New-York Bogsamler for faa Aar
siden, at det aldrig vilde opnaa over 900 £.
Mr. Hopkins tænker, at Mr. Clevely har
glemt at tage i Betragtning, at The Dickens
Fellowship har over 50,000 Medlemmer,
spredt over hele Jorden. Saalænge disse
ikke ved en eller anden Verdens-Ulykke
bliver totalt udryddede, er der ikke nogen
Anledning for Dickens-Samlerne til at kaste
deres Bøger paa Auktionsbordet af Frygt
for et Prisfald.
kuriøse samlerobjekter
En Boghandler i Bromley, Kent, tilbyder
i sit nyeste Katalog en Samling, som
sikkert maa siges at være enestaaende. Som
Nr. 918 i Kataloget opføres: »Ølflaske
Etiketler. En enestaaende Samling bestaaende
af henvéd 10,000 Ølflaske-Etiketter i
smukke og rene Eksemplarer fra næsten ethvert
Bryggeri i Verden, mange af dem i smuk
og kunstnerisk Udførelse. Hele Samlingen
anbragt i 15 specielt hertil fremstillede
Album. Pris: 52 £ 10 sh.
Samlingen hidrørte fra en bekendt
Samler, som havde tilbragt næsten 50 Aar af
sit Liv med at rejse rundt og samle dem
sammen.
En anden mærkelig Samling er nylig ble-
vet skænket til Victoria og Albert Musæet
i London. Det er en berømt Samling af
Theaterpiakater og Programmer, som Mrs.
Gabrielle Enthoven ved mange Aars ivrigt
Arbejde har bragt sammen. Foruden
Plakater omfatter Samlingen mange Blade,
Autografer og Tegninger, ialt over 50,000
Numre lige fra Begyndelsen af det 18.
Aarhundrede til vore D,age. I Modsætning til
den først nævnte har denne Samling en
betydelig kulturhistorisk Værdi.
1 Anledning af, at en amerikansk
Pirat-Udgave af Kiplings The Light that failed
ved en Auktion i London 1924 er
solgt for 15 £, skønt den ikke engang er
1 sh. værd, har der i engelske Blade været
forskellige Indlæg fra kompetent Side med
Advarsler mod de talrige amerikanske
Piratudgaver af Kiplings Bøger, for hvilke
der ofte opnaas fantastiske Priser, men
som absolut ikke har nogen reel Værdi.
Man skal vogte sig for alle Udgaver
før 1891, da Kiplings første Autorisation
skriver sig fra December 1890.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
