Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROFESSOR UTZON
FRANK
Professor Utzon Frank, der for Tiden afholder en stor
retrospektiv Udstilling af egne og Elevers Arbejder, i Kunstforeningen, gøres
nedenfor til Genstand for Omtale af Forfatteren Josef Petersen.
DEN ny Direktør
i for
Kunstakade-’ miet, Professor
Utzon Frank,
bestemtes kunstnerisk set først
og fremmest af den
Forudsætning, der kan betegnes
som Skæringspunktet
mellem den tidlige græske
Skulptur og den tidlige
Renæssance, Donatellos Tid.
Herfra stammer han som en
sen Udløber, der har
oversprunget Michelangelos
bugnende Frodighed og alt
det, som kom bagefter. Han
har bevaret den fornemme
Ynde og plastiske
Strenghed, som præger de to
omtalte Perioder og udvikler sig
fra dette Grundlag som en
sund Naturalist, der —
ligesom de gamle altid
gjorde det — søger sine
Opgaver i nær Tilslutning til det
arkitektoniske Krav. Utzon Frank
mener selv, at Skulpturen altid
bør placeres som et indbygget
Led i Omgivelsernes Hele;
Billedhuggerarbejder, der uden
videre gaar fra Kunstnerens
Værksted over til at blive
Musæums-genstande, fører en bedrøvelig
og meningsløs Tilværelse
forsaavidt som de aldrig naar at
tjene det naturlige Formaal: at
udsmykke et Stykke Natur eller
et Bygningsafsnit.
Utzon Frank har sikkert Ret
i, at dette Formaal, der
oprindelig galdt alle Antikens og
Renæssancens Mesterværker, som
nu er havnet i Museernes aabne
Grave, er fuldtud berettiget.
Ikke alene vil Arkitekturen give
Billedhuggerværkerne
Stilkorrektiver, som vanskelig kan
undværes, men modsat vil
Skulpturen tillige kunne virke
forædlende tilbage paa Bygningskunsten
og levendegøre den, saa den ikke
stivner i retlinjet Geometri. De doriske og joniske Søjler,
som ganske vist er direkte udviklede af den slanke,
svulmende, svungne Linje i organiske Vækster, vilde hurtig
være havnede i den
høvlede og tilhuggede
Tømmerstoks trivielle Lignelse,
dersom de ikke ustandselig var
blevet forynget af Selskabet
med den plastiske
Menneskefigur, den ideale
Gengivelse af Palæstraens trænede
Ynglinge eller af Hellas’
blomstrende Jomfruer.
Professor Utzon Frank, der,
som alle Kunstnere burde
være det, er Haandværker
ffg føler sig som
Haandværker, bindes noget i sin Stil
af denne Trang til æstetisk
Harmoni mellem Skulpturen
og dens Omgivelser, men
det kan vanskelig nægtes,
at han har Ret: om alle
følte som han, vilde
Menneskeværket i Naturen staa
bedre til denne og give den
det festlige Præg, som den
i sørgelig høj Grad mangler,
naar den skæmmes af
Bygnings-figurer, der kun er skabt efter
nøgterne og praktiske
Oppor-tunisme-Grundsætninger. Utzon
Frank gør opmærksom paa,
hvor fortvivlende langt vi er
kommet fra Skulpturens
tidligere hævdede Forpligtelse til at
udnytte og give Helhedsbilleder,
naar man for Eksempel
betragter det lille Anlæg udenfor
Kunstmuseet, hvor man dog i
det mindste skulde tro, at der var
Mening i at tilstræbe en plastisk
Fællesvirkning. De her
opstillede Figurer har jo slet ingen
indbyrdes Korrespondance og er
desuden opstillet ganske
tilfældigt; alle mulige Stilarter er
repræsenterede, det er et forvirret
Kaudervælsk af Formsprog, der
lyder fra denne Plads.
Naar Utzon Frank af enkelte
Skumlere uretfærdigt er blevet
beskyldt for Epigoneri, ligger
det netop i, at han i Modsætning
til de fleste moderne Kunstnere fastholder disse strenge
Krav og derved indkredser sig selv i et begrænset Felt. At
hans Evne rækker udover dette, kan ses af hans Studieteg-
41
Utzon Frank: Tegning
Utzon Frank: Tegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
