Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sløjfemotiver (ofte omsluttende smaa Medailloner med
landskabelige Billeder i én- eller flerfarvet Maleri (se Fig.
11 og Fig. 13), ined spredte Blomster (Fig. 21) eller
Blomsterkranse og Guirlander (Fig. 15 og 19), med Arabesker
(Fig. 20) o.s.v. Naar man saaledes hyppigt brugte at
»overbrodere« det hvide Porcellæn, var det saavist næppe for at
skjule den smukke elfenbensagtig hvide Flade, men langt
snarere fordi Farverne fremtraadte saa straalende skønt paa
denne pate tendre-Overflade.
Ofte udfyldte man Mellemrummene mellem Sløjfer og
Baandslynger eller hele Feltet mellem Motiverne med
oeil-de-perdrix i Farver, som yderligere maskerede
den hvide Flade. — Medens »Fugle i Landskaber«,
som ovenfor omtalt, ofte benyttedes som Reserve-Maleri i
Fondporcellæn, optræder de sjældnere som Enedekoration
(se Fig. 9). — Takket være den store faste Stab af Malere,
som fortsatte deres Speciale i aarevis og ofte gav det i
Arv til deres Sønner, skete der ikke store Forskydninger
paa Dekorationsomraadet op gennem Aarene. Først senere,
da de kunstneriske Bestræbelser maatte vige for de
kommercielle Hensyn, forlod man de kunstneriske
Experimente-ringer, som blandt andet havde ledet til Fremstillingen af
de skønne Fond-Farver, saa at man tilsidst knap var i
Stand til at fremstille de tykke og dog glansfulde
Emaille-farver paa det bløde Porcellæn, som hidtil havde udmærket
dette. Den eneste nye Dekoreringsmaade, der opstod paa
dette Tidspunkt (omkring 1780), var Fremstillingen af det
saakaldte Juvel-Porcellæn (»jewelled Sévres«), ved hvilken
man ved Hjælp af et farveløst Bindingsmiddel paaklistrede
Emaille-Perler, anbragte paa smaa Guldpailletter, i
Guirlander eller Kredsrækker (i Forbindelse med smaa Rosetter
eller Medailloner af yderst fint udførte Guld- eller
Emaille-pailetter) paa Porcellænets Overflade — et formeligt
Juve-lerarbejde (se Fig. 12). Disse Emaille-Applicationsarbejder
var opfundne og for en stor Del udførte af Cotteau fra
Généve, medens de beundringsværdigt fint udhamrede og
ciselerede Guldpailletter var udført af en yderst habil
Gravør Le Guay. — Ogsaa andre af Fabrikens Forgyldere,
som Chauveau ainé, Parpette og Vincent, har »juveleret«
Porcellænet efter Cotteaus Metode.
I Sévres søgte man langt mindre end i Vincennes nye
Former, idet store Pragtvaser, paa Grund af deres Pris,
aldrig havde været Publikumsartikler, men udelukkende
blev fremstillet til Gaver. Man indskrænkede sig derfor i
denne Henseende hovedsagelig til Bibeholdelse af de
tidligere Former og lagde iøvrigt særlig Vægt paa
Fremstilling af Genstande, som var let salgbare: Bordservicer,
Cabaretter, Solitairer, Tete-a-téter, Urtepotteskjulere, smaa
Vasegarniturer o. s. v. Naturligvis kan det ikke nægtes, at
Vincennes’ og Sévres’ Fondporcellæn med de skønne
Malerier i udsparede Felter i Forbindelse med de
virkningsfulde Rammer i ciseleret og raderet Guld danner
Højdepunktet i den franske Fabriks Porcellænskunst, ja i al
europæisk Porcellænskunst overhovedet. Men ogsaa de mindre
betydelige Frembringelser, ja selv Tabatiérer, Naalehuse,
Bonbonnierer o. I. viser en uovertruffen teknisk
Udadlelighed, et Faktum som sikkert skyldes en fortsat Tradition og
en gennemført Specialisering, hvorunder Malerne gennem
mangfoldige Aar udelukkende beskæftigede sig med de
samme Emner indenfor Dekorationsomraadet. 1 Fabrikens
Arkiv findes en gennemført Liste over dens Malere, som
almindeligvis brugte at signere de af dem dekorerede
Stykker. Ved disse Signaturer i Forbindelse med de
Aarsbog-staver, som datere Stykkerne, er man bleven i Stancl til at
vurdere hver enkelt Malers Habilitet op gennem Aarene.
Langt de fleste af Malerne var Blomster- og Frugtmalere,
hvilket var i god Overensstemmelse med det franske Folks
Sværmeri for Naturen, et Sværmeri, som blandt andet gav
sig saa bedaarende Udslag i Tidens Malerkunst. Og for
Porcellænsmaleriets Vedkommende understøttedes
Fremstillingens Friskhed i højeste Grad af det bløde Porcellæns
enestaaende Evne til at optage Farverne og give dem en
forunderlig yndefuld gennemsigtig Glans. Saaledes
besidder de fleste af disse Porcellænsarbejder .et Præg af
Fornemhed og Elegance, som forlener dem med en vidunderlig
Charme og lader dette pate tendre-Porcellæn bevare
Pladsen som en af de mest beundringsværdige Opfindelser
indenfor den franske Kunstindustris Omraader.
Det er en Selvfølge, at det »bløde Porcellæn« fra
Vin-cennes-Sévres, dels paa Grund af sin Sjældenhed, dels paa
Grund af de høje Priser, det betales med i Markedet, har
foraarsaget Fremkomsten af en Mængde Forfalskninger af
større eller mindre Farlighed. Vi kati her ganske se bort fra
de talrige Efterligninger der intet har med det franske
bløde Porcellæn at gøre, men som kun fremviser grove og
ubehændige Gengivelser paa haardt Porcellæn. De bære som
oftest Aarsmærker fra en Tid, hvor man endnu slet ikke
kunde fremstille haardt Porcellæn i Sévres. Heller ikke de
Forfalskninger i blødt Porcellæn, som fremkom i det 19.
Aarh., dels i Frankrig, dels andre Steder, frembyder nogen
særlig Fare, idet Farverne aldrig paa disse har forenet sig
saa skønt med Glasuren som paa det oprindelige päte
ten-dre, ligesom Forgyldningen er langt tyndere og glattere og
ikke bearbejdet med de dybe Ciseleringer og Raderinger
(au clou), som paa disse. Farligere er de Efterligninger af
Sévres-Porcellæn, som omkring 1870 udførtes i nogle af
de engelske Fabriker, tildels ved Hjælp af franske Malere,
selv om de ikke blev fremstillede i bedragerisk Øjemed og
derfor heller ikke bar Sévres Mærker. Ganske overordentlig
vanskelige at kende kan de Forfalskninger være, hvor
Malerierne er udførte paa veritabelt gammelt, udekoreret
Sév-i esporcellæn. Saadant solgtes under Brongniarts
Administration af Sévresfabriken i store Mængder, dels for at
skaffe Indkomster til den betrængte Fabrik, dels for at
skaffe Levebrød til de mange Malere, Fabriken paa Grund
af Pengeknapheden havde maattet afskedige, og som nu
var ved at dø af Sult. I selve Fabriken havde man paa
dette Tidspunkt, som ovenfor anført, helt forladt
Fabrikationen af påte tendre for kun at fremstille haardt Porcellæn.
Det var altsaa for en stor Del Malere, der igennem deres
tidligere Arbejde var helt fortrolige meel Dekoreringen paa
Fabriken, som nu udnyttede deres Duelighed ved Salg til
private Forhandlere. Mange af disse Arbejder er, selv af
kompetente Samlere, blevet ansete som autentiske
Sévres-varer. Selv i den store Sévres-Samling paa Windsor-Slot
havnede saadanne Stykker, som først længe efter er blevet
erkendt som Forfalskninger. Til de sikreste Kendetegn hø-
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
