Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSK FRESKO
hvorledes opbevarer man sine malerier?
Maleren Folmer Bonnén giver under Titlen „Dansk Fresko" nedenfor nogle
Oplysninger om Kasein-Maleriet og dets Teknik som han særlig har studeret.
Oplysningerne fremkommer efter Anmodning fra Korrespondance-Rubrikken.
A t Sagen ikke er saa ligetil, ses bedst
/\ af den Omstændighed, at der snart
1 » er Enighed om, at den tidligere i
Museer brugte Restaurering af
Oliemalerier har ødelagt og forvansket store
Værdier — oven i Købet af Fagfolk; men
herom kan en med Oliemaleri mere kyndig
lettere tale end jeg.
For at kunne bevare sine Malerier, saa
de ikke gaar til ved velmenende, men
ufornuftig Behandling, maa Samlere kende
noget til Billedernes Teknik. Og naar
Samleren har bedt mig meddele mine
Erfaringer. og forklare min Fremgangsmaade
ved Kaseinmaleriet, er det fordi Samlere
har høstet dyre Erfaringer netop paa dette
Felt.
Jeg ved, at der er flere, der
beskæftiger sig med det end jeg, og af de
interesserede Besøg jeg faar af Kunstfæller,
slutter jeg, at Arten i Tidens Løb vil blive
repræsenterede i forskellige
Billedsamlinger, hvori jeg saa yderligere skimter en
Begrundelse for ogsaa at fremføre
Anvisningen paa Fremgangsmaaden for
Lægfolk.
Jeg fik en Gang Besøg af en af vore
mest kendte Malerinder, som kom for at
spørge mig om, hvad der var i Vejen med
hendes Kasei’nmalerief — de sprang af, saa
der snart ikke var mere tilbage.
Det viste sig at Grunden dertil var, at de
var malede paa Lærred.
Kasein tørrer stenhaardt og springer
altsaa naar Lærredet strækkes.
Dersom nogen af Samlerens Læsere ejer
Kasemmalerier paa Lærred, tilraade!’ jeg
at lade dem klistre paa Træplade som ikke
kaster sig (Bindemiddel: Kasein-Kalk).
Et andet Tilfælde:
Et Portræt var malet paa Træplade med
Kasein. Hovedet og Hænderne var sprukne
og enkelte Fliser faldne af. Tøjet og
Baggrunden var uskadte.
Da netop Hoved og Hænder som var
stærkt gennemarbejdede var medtagne, og
Resten, som var malet paa een Gang med
faa Lag Farve, var vel bevarede, mener jeg
man har Lov til at gaa ud fra, at Bunden
ikke har været saa stærkt sugende at den
har kunnet fastholde tykke Farvelag.
Restaurering af saadanne Billeder maa
absolut fraraades, da en Paamaling af de
afskallede Partier kun vil fremskynde
Ødelæggelsen. At yderligere Afskalning kan
forebygges tror jeg ikke.
Hvad gavner det, at man staar med et
Bindemiddel (Kasein) som alle Kemikere
fremhæver for dets mange udmærkede
Egenskaber — og ikke kan bruge det
alligevel.
Jeg har malt det paa Pap og paa Træ
i en meget lidt mættet Kaseinopløsning.
Derved nærmer det sig Pastel, og har som
denne den Ulempe at det er temmelig sårt;
maa absolut ikke vaskes.
Problemet var nu at finde ea Malebund,
der var meget stærk, meget stærk
sugende, og mindst mulig bevægelig.
Jeg fandt den paa en for en Maler
meget hæderlig Maade; jeg saa nemlig et
Skur med en henrivende graa Farve, lavet
tilsyneladende af tynde Cementplader. Med
nogen Besvær fik jeg Firmaets Adresse,
fik udleveret nogle Stumper Plader og
malede dem over, forsøgsvis med Kaseinfarve.
Jeg søgte nærmere Oplysninger da de
praktiske Forsøg faldt heldigt ud.
Sammensætningen er ren Cement (Portland) og
Astbesttrævler. Det hele bliver sprøjtet paa
en roterende Valse, som man laver Pap,
skaaret op og lagt i stærkt Pres.
Astbest-fibrene virker som Armering, og de havde
for mit Behov den udmærkede Egenskab al
være stærkt sugende, fint og vidt
forgrenede i Cementmassen. Det er et hollandsk
Produkt og faas her i Byen under Navn af
»Martinit«. Men der dukkede flere
Problemer op.
Fra den Gang jeg malede Kasein paa
Pap, havde jeg nemlig det Uheld, at en
Modelstudie, jeg havde malet, skimlede
over hele Kroppen.
Ved at tænke mig om og faa mine
Tanker kontrollerede af Hr. Prof. Karl Meyer,
fik j.eg gjort et Forsøg paa at overstryge
Billedet tned en Formalinopløsning (1 Del
Formalin i 6 Dele Vand).
Skimmelen forsvandt og har aldrig vist
sig siden, og samtidig blev Billedet
uopløseligt i Vand.
Dette sidste var altsaa Rabat paa en god
Ide.
Bruger man nu Farver, der ikke angribes
af Cement — det er efter min praktiske
Erfaring ikke en Gang nødvendigt, naar
Billedet er beregnet til indendørs
Anvendelse — har man i store Træk et Billede,
der har følgende ydre Fordele:
Det er praktisk talt uforgængeligt; kan
kun slaas i Stykker.
Farven (lysægte Farver maa naturligvis
anvendes) mørkner ikke efter; det bevarer
sin Klarhed som om det var en Pastel.
Stoffet i Farven er særlig smukt; thi
fordi Asbesttraadene suger mere end
Cementpartiklerne, aflejrer Farven sig paa en
ujævn, meget levende Maade.
Til dekorative Malerier, egner det sig
ved siii Klarhed og Fornemhed — foruden
at det har visse praktiske Fortrin for de
kendte Tekniker.
Billedet raadner og skørner ikke som
Olie paa Lærred eller Træ efter en Tid
(nogle kalder den lang, andre kort) er
hjemfalden til.
Desuden egner det sig til Anvendelse i
fri Luft; da det i Modsætning til den
sædvanlig brugte Fresko ikke angribes af
Luftens Bestanddele.
I en Storby, hvor man brænder Stenkul,
spiller dette en væsentlig Rolle.
Den totale Ødelæggelse, den ved
Kulbrænding udviklede Svovlsyrling i fugtigt
Vejr foraarsager paa den almindeligt
anvendte Fresko, er tydeligt og manende
fremstillet paa Tryk bl. a. af Verdens
maaske berømteste Kemiker Prof. Ostwald —
foruden af hans Landsmand Prof. Wirth.
Hermed et Par praktiske Anvisninger.
Palet: Jeg har anvendt en hvid. flad
Tallerken. Bindestoffet svømmer sparsomt i
Bunden, og Farverne, undtagen hvidt, er
anbragt paa Kanten.
Farver: Dersom Billedet er udsat for
Væde, er man paa den sikre Side ved kun
at bruge kalkægte Farver; jeg har fundet
det bekvemmest at bruge Aquarelfarver i
Tuber, da de er finere revne end
Pulverfarver. En Undtagelse danner hvid Farve,
som jeg anvender i Pulverform, liggende i
et Hjørne af Paletten, gennemsivet af
Bindestoffet. Dersom man kan vænne sig til de
overraskende Maader Kridt tørrer paa,
giver dette Stof en yndig og blid Hvidhed.
Pensler: Bløde Aquarelpensler; det er
unyttigt med en fin Kvalitet, da
Cementpladen hurtigt slider enhver Pensel op.
Farven maa være meget flydende, da det
er af Betydning at Bindestoffet trænger
dybt ind og skaber en fast Forbindelse
mellem hvert enkelt Lag Farve og Pladen.
Bunden: Det tidligere nævnte Martinit.
Dersom man maler hver Dag paa Billedet,
holder de nye Farvelag de tidligere i Stand
til at suge. Det er ikke tilraadeligt at male
paa Billedet, hvis det har staaet hen uden
Arbejde i over 14 Dage. Farven kan da ikke
forbinde sig intimt med Bunden og
skaller af.
Bindestoffet: 100 gr Kasein opløses i
Vand tilsat ’/><> Borax, staar et Døgn roligt
og tilsættes da 14 Liter Sprit og Vand, saa
meget at det hele udgør en Liter. Faas i
Handelen hos Stelling.
Endelig kommer vi til Billedets
Hærdning; Det færdige, et Par Dage gamle
Billede fixeres eller overmales forsigtigt med
Formalin opløst i Vand (1—fi) een eller to
Gange, og er da uopløseligt i Vand.
Da saa mange af Nutidens Malerier
fuldstændig afhænger af Farvens Skønhed, er
det ikke nogen lys Fremtid moderne
Oliemalerier har.
I Løbet af overskuelig Tid vil
»Galleritonen« lukke sig over dem, og
Farvespillet slukkes eller modereres.
»Dansk Fresko« har paa saa mange
væsentlige Punkter Fortrin for de kendte
Materialer, at jeg ikke har ment at kunne
beholde min Teknik for mig selv.
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
