Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kande fra Vardeegnen
men Hovedmængden blev dog lavet
i Sognene omkring Varde samt i
Fjends Herred. Det drejer sig om
store Tal, idet Forfatteren mener,
at den samlede Produktion i 1838
kan sættes til 1,350,000 Kar med
en Værdi af 30,000 Rdl.
Efter 1860 tog denne Industri af
med rivende Fart. For et Par Aar
siden var der kun en Pottekone,
gamle Marie Haugstrup i Stilbjerg i Ringive Sogn,
tilbage, men nu er der en yngre Kone, der har taget fat, saa
der i Øjeblikket er to rigtige Pottekoner i Virksomhed.
Medens man andre Steder kunde spørge, oin Pigen er
køn eller rig, saa lød det kort og godt i Potteegnen: »Æ
hun gue i æ Lier?« 1 bekræftende Fald var hun et godt
Parti. Og at blive gift med en dygtig Pottepige det var i
gamle Dage næsten det samme som at blive
Jordemodermand i vor Tid.
Tilvirkningen gik først og fremmest ud paa at
fremstille nødvendige Koge- og
Opbe-varingskar, og derfor blev der ikke
ofret saa meget paa Dekorationer.
Almindelige Husholdningskar blev
som Regel kun »glaast«, d. v. s.
glittet, indvendig. Luksuskar var
næsten ukendte blandt Jydepotter i
ældre Tid, undtagelsesvis kunde en
Pottekone (Pige) låve et
Pragteksemplar af en Kande eller
lignende til en god Ven eller til en, hun
stod i Taknemmelighedsgæld til.
Senere, da Kaffen blev en almindelig
Drik, blev der rig Lejlighed for Pottekonen til at udfolde
sine kunstneriske Evner baade med Hensyn til Formning,
Overfladebehandling (Glaasning) og Dekorationer paa
»Madam Brun«, der for Kvinden blev et ligesaa kært
Stykke som Klukflasken for Manden, og især med Hensyn til
Formgivning opnaaedes smukke Resultater.
Man maa ofte forbavses over den Formsans, disse jævne
Bønder har været i Besiddelse af, og naar man ser paa de
her afbildede Stykker, da maa man indrømme, at de
fortjener vor Beundring. Selv de ret primitive Dekorationer
(Kruseduller), der ligesom Glaasningen blev lavet med en
glat Flintesten, virker yderst tiltalende. Undertiden er
Ørerne paa Kaffekanderne smukt ornamenterede ved dybe
Fingerindtryk, som ogsaa er velkendt paa mange Oldtids-
kar — derimod træffer
man, saavidt jeg ved,
ikke de for vore Nutids
Jydepotter fra
Vardeegnen saa karakteristiske
koncentriske Ringe og
Kruseduller paa Kar fra
vor Oldtid.
Medens de ældste
Jydepotter, vi kender,
gennemgaaende er ret
primitive baade med
Hensyn til Prydelser og
Nordjysk Kande
(Randers Museum)
Former, er det ejendommeligt at
se, at der nu under Industriens
Uddøen netop lægges den
største Vægt, indenfor de faa
Muligheder Pottekonen raader over,
paa at fremstille Kar, der virker
dekorativt. Højst
Fuldkommenhed i den Retning har den
80-aarige Marie Haugstrup i
Ringive naaet. Som Brugskar
havde hendes udmærkede Potter
tabt deres Eksistensberettigelse
i vor Tid, men som
Dekorations-genstande fandt de til Gengæld en Udbredelse, baade
in-den- og udenlands, der egentlig burde kunne sætte forøget
Liv i den uddøende Industri. Maries Jydepotter er sikkert
og smukt formede, og de har en iøjnefaldende,
omhyggelig Overfladebehandling og Brænding. Dertil kommer, at
hun i de senere Aar har lavet Karrenes Rand (Krave) i
Bølgeform, der virker tiltalende, omend ikke antik. En
bedre »Vase« til smuk, blomstrende
Lyng end en saadan Jydepotte kan
man ikke godt tænke sig, og en
saadan Dekoration i Hjemmet bringer
paa en Gang Bud fra gamle Dage
og fra Lyngens Land.
Beskrivelsen af selve
Jydepotte-Fornierne er Forfatteren gaaet
temmelig let hen over, og jeg finder
desuden adskillige Fejltagelser i
Hjemførelsen og Bestemmelsen af
Karrene, men i nogen Maade kan de
gode Billeder raade Bod paa denne
Mangel. Mærkeligt nok har Forfatteren, paa enkelte
Undtagelser nær, undladt at notere, hvor de afbildede Former
findes.
Af de her afbildede Jydepotter er der Grund til særlig
at lænke Opmærksomheden ved den nordjydske Kande, der
nu befinder sig i Randers Museum, idet den i sjælden Grad
er harmonisk og skønt formet, og især bærer Øreformens
Tilpasning Vidne om en udviklet Sans for Linievirkning
hos — Kunstneren, fristes man til at sige. Ligeledes er den
saakaldte »Skæggemand« en virkelig Fryd for Øjet: den
kuglerunde kulsorte Flade, der harmonisk snævrer sig ud
i Halsen, og ogsaa her er Øreformen afpasset ypperligt til
Helheden; den er virkelig et Mesterværk af primitiv
Formgivning. »Skægge-manden« her tilhører
nu Forfatteren
Salomon Frifelt, hvis
Tipoldemoder har lavet
den, og hos ham
holdes den efter en
bevæget Fortid i Ære som
et Kunstværk
fortjener det. Men ogsaa
mange andre er
værdige Samlerobjekter,
vel værd Samlerens
Interesse.
H. P. Hansen.
Fad
Kande (tilhører Kunstmaler C. Lyngbo)
En „Skæggemand"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
