Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
række, det blev ham forundt at virke, var
Fuldstændiggørelsen af den Del af Samlingen, som omfatter den ældre
danske Malerkunst. Hermed være ikke sagt, at den
Afdeling, som man paa Forhaand maatte formode laa Karl
Madsens Hjerte nærmest, nemlig den hollandske, blev
forsømt. Det vil være tilstrækkeligt at pege paa Købet af
Jordaens store Billede af Færgebaaden. Men det, der for
os danske var det egentlige og væsentlige, Guldaldertidens
Malerkunst, var under den forrige Direktør blevet i den
Grad forsømt, at Museet først ved Erhvervelserne under
Karl Madsens Regime er blevet et fuldgyldigt Udtryk for
det, som for os staar som det bedste i dansk Kunst. Vi
behøver blot at nævne Navne som Eckersberg, Købke,
Marstrand, C. A. Jensen og Roed og for de som husker
Museet fra før i Tiden, vil det i sin nuværende Skikkelse
staa som et helt nyt og andet. De Betænkeligheder, som
konservative og saakaldt nationale Kredse nærede overfor
Karl Madsen, gjorde han grundig til Skamme ved netop
at lægge Vægten paa det, som i vor Malerkunst er
Indbegrebet af alt dansk, i Modsætning til de af tysk
Genremaleri paavirkede Kunstnere, som den forrige Direktør
skænkede Hovedparten af sin Interesse.
Museets Repræsentation af Malere som Paul
Christiansen, Joakim Skovgaard, Viggo Johansen, Philipsen og
Hammershøi viser, at Karl Madsen ogsaa for sin egen
Samtid havde et sikkert Blik for det, der i denne havde
størst og blivende Værdi.
Naar Museet før i Tiden virkede alt andet end
tiltrækkende, var Skylden for en stor Del selve
Museumsbygningens mange uheldige Egenskaber. Baade paa den
ingenlunde fremragende Arkitekturs Skønhed eller rettere
Mangel paa Skønhed ligesom paa de for Billederne
overordentlig uheldige Lysforhold raadede Karl Madsen Bod ved en
radikal og gennemgribende Forandring og Ombygning.
Det vilde sikkert ikke være i Karl Madsens Aand, om man
ved denne Lejlighed fortav, at han under det
overordentlige og saa heldigt gennemførte Arbejde har haft en
fortrinlig Støtte i Museets Inspektør, Dr. phil. Peter Hertz,
hvis Uddannelse som Arkitekt her kom Museet til Nytte
ved Løsningen af de vanskelige, kombinerede
museums-og bygningstekniske Problemer. Hvor fortræffelig Karl
Madsens Ide med Ombygningen har været, vil først fuldt
ud kunne bedømmes, naar denne engang ogsaa
udstrækker sig til Stueetagen, hvor nu Afstøbningssamlingens
Gibsmasser har tilhuse.
Naar Omordningens udmærkede Resultat falder saa
stærkt i Øjnene, er Grunden først og fremmest den, at
Karl Madsens sikre Smag netop ved Ophængningen og
Anbringelsen af Museets Genstande har fejret sine største
Triumfer. Det vil sikkert enhver indrømme, som endnu
husker det Indtryk, man før i Tiden modtog, naar man
traadte ind i Museets den Gang uskønne og saa lidet festlige
Forhal, som nu virker tiltalende — saa vidt
Arkitekturen tillader — med sine forandrede Farver og H. V.
Bissens helt genialt anbragte Relief fra Fredericia med de
to Landsoldater, der bærer deres døde Kammerat til
Graven. Men aller størst Glæde har Karl Madsen dog beredt os
ined Indretningen og Ophængningen af den Række smaa
Sidelyssale, som rummer Eckersberg og hans Elever. Her
98"
hvor Karl Madsen i den seneste Tid har realiseret en af
sine gamle Yndlingstanker, at skaffe Museet det rette
Udstyr af Møbler, som i Karakteren og Tiden passer til
Billederne. En Tanke, med hvis Realisation Emil Hannover i
den Hirschsprungske Samling forøvrigt kom Karl Madsen i
Forkøbet. Selv til Museets Ydre udstrakte Karl Madsen sin
Trang til at forskønne og forbedre. Ham skyldes det i
første Række, at Danmarksmonumentet nu fører en mere
passende tilbagetrukken Tilværelse og at Pladsen fra sin
tidligere trøsterløse Skikkelse nu er omdannet til en Have med
en Art Friluftsmuseum, der i hvert Fald udmærket aflaster
den med Skulpturer overfyldte Forhal.
En Side af Karl Madsens Virke ved Museet, som der
ved denne Lejlighed ogsaa er Anledning til at fremdrage,
og hvorved han er kommet i personlig Berøring med
Publikum, er Vejlederens. Maleriernes stigende Værdi har
medført, at en stor Mængde Mennesker for at faa autentisk
Besked om deres sikkert ikke altid lige fremragende
Kunstværker, med disse henvender sig til Museet. Saavel
Greven som den jævne Morlille med sit formentlig kostelige
Arvestykke under Armen er af Karl Madsen blevet
modtaget med lige usnobbet og naturlig Elskværdighed. Den
som har bitre Erfaringer fra at have antichambreret hos
Udlandets store Museumsdirektører, vil vide at skatte den
menneskelige Forstaaelse og ubureaukratiske Ligefremhed,
Karl Madsen ved saadanne Besøg lagde for Dagen. Var
det Kendere og Specialister, som søgte Karl Madsen, saa
forlod disse ham ikke uden at have modtaget stærke
Indtryk af hans overordentlige Indsigt, glimrende Hukommelse
og sjældne Kundskabsfylde ogsaa paa andre Omraader
end netop Malerkunstens. Selv i sit rent personlige Ydre
med det kunstneriske Præg, staar Karl Madsen i
Modsætning til den gængse Type paa den høje Embedsmand. Man
tror i ham at se en fransk Literat fra Zola-Tiden; hvor vilde
det ikke passe i Mesterværket at se Karl Madsen dukke
op i en af Gaderne paa venstre Seinebred, hvor
Antikvarerne og Kunsthandlerne har hjemme, og hvor han sikkert
ogsaa har tilbragt mangen lykkelig Time.
Karl Madsen har haft den Lykke ved sin Tiltræden at
finde et stort Felt for sine rige Evner og har med en
sjælden Energi og Arbejdsglæde paa glimrende Maade løst
de foreliggende Opgaver, sig selv og sin Samtid til lige
Glæde. Som Museet nu staar, er det et fuldgyldigt
Udtryk for Karl Madsens Personlighed som Museumsmand,
hans Overbevisning, hans Smag. Han fremhævede det, han
fandt værdigt og havde blivende Værd. Vi tror Eftertiden
vil give ham Ret. Et Museum vil altid til en vis Grad blive
et Udtryk for den, der leder det, om han da er en
Personlighed og forstaar at paatrykke det sit Stempel. En
Kendsgerning og et Princip, der jo forøvrigt er delte Meninger
om. En kendt Højesteretssagfører udtalte sig som
Modstander af dette Princip her i Samleren ganske vittigt for
den Ide, at et Museum paa Facaden skulde bære
Direktørens Navn, som da ved Direktørskifte skulde ændres. I
saa Tilfælde er altsaa nu det Øjeblik kommet, hvor Karl
Madsens Navn skulde tages ned og hans Efterfølgers
sættes op. Men for danske Kunstvenners Bevidsthed vil til
sene Tider to Ord staa lysende over vort Kunstmuseum —
Navnet Karl Madsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
