Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PORTRÆTMALEREN ANTON GRAFF
En af „Samlerens" Venner, der er fast bosiddende i Tysklands gamle Kunstcentre, Dresden,
Hr, William Haste har sendt os denne Artikel om den i Tyskland højt værdsatte
Portrætmaler Anton Graff. En Kunstner hvis Indflydelse ogsaa har været at spore i dansk
Malerkunst og som bl. a. efterlod det i Artiklen gengivne holdningsfulde og karakteristiske
Portræt af den danske Oesandl, Friherre Frederik Ludvig Ernst von Bulow.
4k F gode Grunde skal det ikke her være min Opgave
/% med denne lille Beretning om Maleren Anton Graff
/ 1 at trevle et Stykke af det attende Aarhundredes
A m Kunsthistorie op. Tværtimod vil jeg, uden andet
Holdepunkt end det umiddelbare Indtryk, som Kunstnerens
Værker har gjort paa
mig som almindelig
Tilskuer, gribe
Anledningen til at fortælle
lidt i al Almindelighed
om denne
Personlighed, der er lidet kendt
i Danmark, men som i
Tyskland Aar for Aar
vinder større og større
Anseelse som en af de
bedste Portrætmalere.
1 vor Tid, hvor
Kunsten jo paa alle
Omraader er i saa
aabenbar Tilbagegang, hvor
de fleste mener, at
Tiden er »fremskredet«,
fordi man kan fare
rundt som forrykte i
forskellige mekaniske
Indretninger og høre
Stemmer gennem
Luften, hvor alt stiler mod
det ydre, hvor
Muserne græder og
Svindlerne, de materielle
som de kunstneriske,
tager Profitten, da
giver det en mærkelig
Ro i al Larmen at staa
Ansigt til Ansigt med
en Tid, hvor
Menneskene levede, d. v. s.,
hvor de havde Tid til
at leve. — Hele det Tidsrum (saaledes omtrent skriver
Richard Muther, Graffs Biograf, i sit Værk om det attende
Aarhundredes Kunsthistorie), der begynder med den
sirlige Pudderparyk og den brogede Fløjelsjakke med
Halsbind og Jabot, med de silkeknitrende Knæbenklæder og de
hvide Strømper, til den Dag, hvor Frederik Wilhelm den
Anden, i Stedet for at komme i Knæbenklæder, kommer til
Bad Pyrmont i lange Pantalons, uden Paryk, men med en
nobel og naturlig Frisure altsaa et Tidsrum af mere end
50 Aar, er levendegjort gennem Graffs karakteristiske
Portrætter. I de Aar var der næppe en betydelig Fyrste,
Statsmand, General, Universitetsprofessor, Digter, Filosof og
Storkøbmand i Tyskland, hvis Træk ikke er blevet
forevigede af Anton Graffs Pensel.
108"
Anton Graff: Selvportræt. Dresden ca. 1775. I Privateje i Dresden
(Størrelse 62X52)
Graff er født 18. November 1736 i den lille By
Winterthur i den tysktalende Del af Schweitz, kom i Malerlære,
senere til Hofmaleren Schneider i Ansbach, og i dennes
Værksted bestilte han næsten ikke andet end at kopiere
sin Mesters Portrætter af Frederik den Store, der dengang
opnaaede en lignende
Udbredelse som
senere vore Olietryk af
Frederik den Syvende,
Christian den Niende
til Hest og lignende
»Stykker«. Dette i sig
selv sløvende Arbejde
i Penselføring og
Teknik, var for Graff af
største Betydning og
gav ham en Sikkerhed
og Færdighed, der
bevirkede, at han kunde
arbejde tned saa stor
Intensitet. I sit Liv har
han fuldendt det
imponerende Antal af
henved 1700
Portrætter foruden
Miniaturer, Landskaber,
Raderinger og Tegninger.
I Zürich, hvortil han
senere rejste, kom han
i Berøring med en
Bekendt til
Generaldirektøren for
Kunstakademiet i Dresden,
og denne ansatte i
April 1766 Graff som
Lærer i Portrætmaleri
efter at han havde set
et Selvportræt, som
den unge Kunstner
havde sendt ham som
»Prøve« fra Zürich. — Fra 1766 begynder et i det ydre
stille Liv, men opfyldt af uafbrudt Arbejde, næsten
udelukkende i Dresden, sjældnere, naar Bestillinger kom, i
andre tyske Byer — og kun en enkelt Gang i Udlandet.
Graff døde ogsaa i Dresden 1813. — Det er interessant,
naar man læser Samtidens Bedømmelser af Kunstneren.
Disse gaar næsten alle i den Retning, at han er en Mester,
der kan ligestilles med Tizian, van Dyck, Rembrandt o. s. v.
Som Reaktion mod denne store Overvurdering kom
Nationalismens Tid, hvor Graffs Billeder ganske simpelt blev
sat paa Loftet, for ikke at tale om Eftersmækket, da
Tilhængerne af Futurismens og Ekspressionismens Meninger
kom til med deres Kritik. Disse sidste Stadier er dog, i
hvert Fald i Tyskland — sikkert til Held for Malerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
