- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
116

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ET UKENDT KONGEBILLEDE

GERTNERS FREDERIK DEN VII

Illustreret Tidendes gamle Redaktør. Forfatteren Helmer Lind, har
fundet en ikke tidligere offentliggjort Tegning af Gertner som han ledsager
med nogle Ord om Kunstneren, der stod Frederik den VII’ personlig nær.

DET er ikke saa besynderligt, at eier nu og da
| dukker Arbejder, navnlig Tegninger af Gertner,
) frem. Han blev vel ikke gammel, kun 53 Aar,
inen han var i hele sit Kunstnerliv en meget
flittig Mand, der vel har haft det som Marstrand — sans
comparaison forøvrigt —• at han daarligt kunde se et tomt
Stykke Papir, uden at han
skulde have Blyanten frem. Det er
et særdeles stort Antal Arbejder,
han i Aarenes Løb fik fra
Haanden, og deraf er de ca. 100
Malerier og 88 tegnede Portrætter,
soin Udstillingskatalogerne i
Tidsrummet fra 1836, da han
debuterede paa Charlottenborg,
og til Dødsaaret 1871, kun en
ringe Del.

I noget rimeligt Forhold til
denne store Produktion staar
ikke det Kunstnernavn, Gertner
vandt sig. Ikke at han ikke vandt
Popularitet og ydre
Paaskønnelse nok. Tvertimod. Han var i sin
bedste Tid overmaade populær,
blev Medlem af Akademiet og
Professor, malede adskilige af
Rigets Stormænd paa Bestilling
og var særdeles velanskrevet ved
Hove, hvor navnlig Frederik VII
satte stor Pris paa ham. Det var
indenfor Kunstnersamfundet, at
det kneb med Anerkendelsen.
Weilbach skriver forsigtigt om
ham, at han »til en vis Grad«
var »undervurderet« af den
Kunstnerstab, som paa den Tid
førte Ordet. Sigurd Miiller
bruger langt stærkere Ord om ham i »Nordens Billedkunst«
og sætter ham i Modsætning til en Maler som den blide
Olrik; han skriver, at »af Følelse eller af Evne til
forstaaende Opfattelse ejede han ikke mere end et
Fotografiapparat; hans Farve var baade grumset og receptagtig og
hans Penselføring haandværksagtig, selv hvor den som i
Billederne af hans Forældre ikke virker frastødende ved
hensynsløs Voldsomhed«. Det har vel været den lidt
kraftige Realisme, som i Forbindelse med manglende
Aand-fuklhed har nedsat hans Kunst i Samtidens Øjne, og
Gertner har vel nok selv haft en Fornemmelse af, at der
manglede ham noget. Han har følt det, da han til en Begyndelse
ikke rigtig kunde finde sig selv og vaklede mellem
Portrætmaleriet, der senere blev hans virkelige Domæne, og
Interiører med Figurer; hans Debut paa Charlottenborg var
med et Interiør fra Thorvaldsens Atelier og et Portræt, et

Johan Vilhelm Gertner: Frederik den VII

Par Aar senere malede han »Nøgne Børn i Vedbæk«, der
vakte en vis Opsigt, og næste Aar »En Hyrdedreng, der
driver en Flok Faar«, som Galleriet købte, ja selv et
bibelsk Sujet gav han sig i Kast med, »Jesus hos Martha og
Maria«. Og som han var i Strid med sig selv, var han
ogsaa i Strid med sine Omgivelser, en vanskelig Natur, der
gav sig Udslag baade udadtil og
indadtil. Han Hroede sig stadig
forurettet og led af
Indbildninger om en hadefuld Forfølgelse,
der gjorde ham yderst pirrelig
og ofte fordringsfuld over al
Maade. Da han saaledes i 1843
havde faaet Udstillingsmedaljen
og samme Aar Akademiets
Rejsestipendium, krævede han mod
Skik og Brug at blive »agreeret«
uden at rejse, og Akademiet
havde i nogle Aar adskillige
Besværligheder med ham, inden han
bestemte sig til en lille Rejse til
Dresden, hvor han malede et
Portræt af den norske
Landskabsmaler I. C. C. Dahl. Saa
blev han »agreeret« 15. Juli
1850 og samme Aar Medlem af
Akademiet paa et Portræt af
Eckersberg; i 1858 blev han
titulær Professor, og i 1862 fik
han det Ankerske Legat. Netop
forfulgt var han da ikke, og i
det Ydre naaede Johan Vilhelm
Gertner, Blokkedrejerens Søn —
Faderen var ansat ved Holmen
og selv fødtes han i Nyboder
10. Maj 1818 — hvad med
Rimelighed kunde være ham
be-skaaret. — Om vedstaaer.de Portræt af Frederik den 7.,
og som ikke tidligere har været reproduceret, kan ikke
oplyses synderligt. Det er en tuschlagt Tegning, der giver
den 33aarige Kronprins, klædt i Jagtdragt, før uden at
være svær, kun med det hængende Overskæg, han bar,
inden han anlagde det kendte Tveskæg; tilhøjre foroven
findes en lille Blyantskitse til det øverste af Ansigtet, taget
en face. Forneden tilhøjre findes Kunstnerens Signatur,
tilvenstre Frederiksborg, 1841. Paa det indrammede
Portræts Bagklædning er noteret, at Billedet er tegnet i
Slotshaven ved Frederiksborg Slot. Iøvrigt kendes intet
nærmere ti! Billedets Historie, det befinder sig nu i Privateje,
men en paa den forgyldte Træramme anbragt Krone,
ligeledes af Træ, kan tyde paa, at det engang har tilhørt
Modellen, hvilket bestyrkes af den Omstændighed, at
Gertner, som sagt, var en Kunstner, Kongen i høj Grad yndede.

116"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free