Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN IHÆRDIG AUTOGRAFSAMLER
Spaziergänge im Reiche des
Autogra-phen. Eine Anregung zum
Autographen-sammler von Eugen Wolbe. Mit einer
Ti-telzeichnung von Hans Thoma und 56
anderen Afbildungen. Richard Carl Schmidt &
Co., Berlin. (Tilsendt fra Arnold Busck,
International Boghandel.)
Forfatteren, som tidligere har udgivet en
fortræffelig Haandbog for
Autografsamlere, giver i sin nye Bog en meget fornøjelig
og instruktiv Skildring af sin egen
Virksomhed som Autografsamler. Allerede som
ganske ung begyndte han at samle, og
morsomt er det at læse om, med hvilken
Opfindsomhed det mange Gange lykkedes
ham at komme i Besiddelse af
Haandskrifter fra Berømtheder eller højtstaaende
Personer, som ellers var vanskeligt
tilgængelige. Han benyttede navnlig to
Fremgangsmaader: enten sendte han sit Offer et
smukt indbundet Album med Posten med
Anmodning om et Bidrag deri eller ogsaa
— naar det drejede sig om litterære
Personer ■— sendte han et lille Digt af eget
Fabrikat og udbad sig Vedkommendes
Mening derom. Og selvom han ofte fik
Afslag paa sin Henvendelse opnaaede han
alligevel sit Maal: at faa en Autograf.
Saaledes gik det ham nied Robert Hamerling,
som meget høfligt svarede ham, at han
paa Grund af Sygdom og andre Grunde
principmæssigt ikke indlod sig paa at
kritisere litterære Frembringelser.
Vittighedsbladene spotter ofte over Autografjægerne
og de distræte Lærde, som besvarer
Anmodninger om nogle egenhændige Linjer
med Underskrift med et egenhændigt
underskrevet Afslag. At det imidlertid i
Virkeligheden kan gaa saaledes til, oplevede
Forfatteren, da han henvendte sig til
Theodor Mommsen, den berømte Historiker,
med Anmodning om et Bidrag i Albummet.
Mommsen svarede egenhændigt saaledes
paa et Kort: »Professor Mommsen
be-dauert, auf den ihrn geäusserten Wiinsch
nicht eingehen zu können«. Da Forfatteren
ikke i mange Aar var saa velstillet, at han
kunde tillade sig at købe Autografer, var
han henvist til at forøge sin Samling ved
direkte Henvendelse til sin Samtids kendte
Navne og af hans egen Fremstilling
erfarer man, hvilken næsten utrolig
Paagaa-enhed han har været i Besiddelse af, og
hvor heldig han i de fleste Tilfælde har
været. Med Rudolph Virchow var det dog
nær gaaet ham galt. Wolbe læste i
Aviserne, at Virchow fejrede sin halvfjerdsaarige
Fødselsdag den 13. Oktober 1891. Sammen
med en ærbødig Lykønskning sendte han
Virchow sit Album med Anmodning om et
Bidrag dertil. Der gik en Maaned, to
Maaneder, tre Maaneder og stadig intet Svar.
To Anmodninger om Tilbagesendelse af
Albummet forblev ubesvarede. En
Henvendelse gennem en fælles Bekendt, hvis
»Kommerzienratstitel« Forfatteren mente
vilde være af ufejlbarlig Virkning, forblev
ogsaa resultatløs. Virchow lod sig ikke im-
ponere. Han henvendte sig da i sin Nød
til en tidligere Skolekammerat, som boede
i Berlin, og bad ham prøve paa at faa
Albummet udleveret ved personlig
Henvendelse til Virchow. Han medgav ham et
Brev, hvori han bad Professoren udlevere
Albummet til Overbringeren. Vennen
sendte imidlertid et Forretningsbud med
Brevet til Virchow. Budet, som mente, at det
drejede sig om et Forretningsanliggende,
afleverede Brevet og erklærede, at han
havde Ordre til at vente paa Svar.
Virchow gav da Budet Besked om at komme
igen næste Dag. Og næste Dag fik han
ogsaa Albummet udleveret tilligemed et
løst Ark Papir, hvorpaa Virchow havde
skrevet: »Bewahre mich Godt vor
Auto-graphensammlern 1
Berlin, 10. März 1892.
Rudolph Virchow.
I sidste Kapital af Bogens første Del
giver Forfatteren en Række praktiske Raad
og Anvisninger for Autografsamlere ud af
sin mangeaarige Erfaring, og selvom vel
nok de færreste Samlere vil kunne hamle
op med Forfatteren i »Smartness« vil den
begyndende Samler utvivlsomt have meget
Udbytte af at læse denne helt igennem
fornøjelige Bog. I anden Del af Bogen
er der aftrykt 60 Breve fra 4
Aarhundreder af berømte Personer. Et Antal
Facsimiler af Autografer illustrerer Bojen.
E. Al.
Om dette ikke havde været Tilfældet, havde Samleren ikke
ladet den Lejlighed unyttet, som nu frembød sig til
yderligere at lægge vor Sympati for Dagen for Samlingen og
dens Leder.
Sommeren er heldigvis ikke gaaet hen uden vi har faaet
et nyt Monument. Det er Mindehøjen for de, som drog ud
og aldrig kom tilbage. En saadan smuk Tanke vinder
sjælden i Skønhed ved at blive udformet, og det forekommer
os, at det heller ikke i dette Tilfælde er blevet noget helt
Mesterværk, selvom Monumentet som saadan maa
betegnes som et af de mindre skadelige af Arten.
En af Samlerens Medarbejdere, Antikvar Th. Johansen,
fejrede forleden sin 50-Aars Fødselsdag og blev, selv om
han har ophævet sin Butiksforretning, Genstand for megen
berettiget Opmærksomhed, der endog gav sig Udslag i en
fornøjelig og kunstnerisk Fest for ham i en af Pilealleens
gamle, idylliske Beværtningshaver.
Antikvitetshandler Erik Feldthusen, som allerede i Foraaret
ophævede sin Forretning, er pludselig afgaaet ved Døden.
Han var en ivrig og dygtig Forretningsmand, gennem hvis
Hænder utallige smukke Ting har fundet Vej til vore
Samlere. Oprindelig uddannet som Guldsmed havde Feldthusen
en særlig Interesse for Metalarbejder og navnlig forgyldt
Bronze var hos ham en Specialitet, ja, næsten en
Lidenskab, endog saaledes, at han sikkert ofte paa dette
Omraade lod sig forlede til Erhvervelsen af Genstande, som
det senere voldte ham Besvær atter at omsætte. Det var en
ikke ubetydelig Forretning, han navnlig under Krigen drev,
og det var sikkert som en formuende Mand, at han nu
skulde nyde sit Otium, men hans sidste Tid formørkedes
af personlige Sorger og Fortrædeligheder. Samleren.
AUGUSTAUKTIONEN PAA HOLSTEINBORG
Der plejer ikke at være kedeligt,
hvor Grev Bent Holstein er til stede.
Det er en kendsgerning, man maa
formode ikke er uden Indflydelse selv paa
auktionspublikummets »monde«. Og i en
skøn augustdag var der i den anseelige
ydre slotsgård paa Holsteinborg en fyldig
gruppe mennesker samlede over mod stald-
siden omkring en fremtrukken
material-vogn. Det var tydeligvis ikke et
almindeligt opløb. Der var grever og
jordbesiddere, præster og dyrlæger, nysgerrige
husmænd og købstadsfolk, blaserte
storstadsmennesker, selskabeligt kvidrende damer
og en skare velspiste handlende. Kort sagt:
en fornøjelig premierestemning omkring
retterstedet: materialvognen, hvor
auk-tionspulten stod og skulde indsamle de
snildes bud og daarernes bud.
Om en poet tilfældigvis var dumpet ,ned
i slotsgaarden modsatte hjørne havde han
i den store afstand rimeligvis Opfattet
mængden derovre som en grisk
spurvesværm, der var slaaet ned over nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
