Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Komplekset, saaledes at han ikke kan undgaa at se det
hele. Lige saa fortrinlig er Behandlingen af Glasmåterialet
i Interiørerne. Da Pavillonen er beregnet paa Udstilling af
smaa Ting, har Arkitekten inddelt sine store Montrer, der
naar fra Gulv til Loft, i mange mindre Ruder, hvis
Rammer som oftest ligger ud for Hylder inde i Montren.
Rammerne er tynde, flade Lister, malede med et kraftigt
Mønster. Paa den Maade udnyttes Glasmaterialet baade som
Materiale og arkitektonisk: man faar en Væg ud af det, et
Led, som man kan operere med i Arkitekturen, og dog for-
bliver Indtrykket af det lette gennemsigtige, ligesom
uvirkelige Materiale. Tillige vindes en virkningsfuld
Modsætning mellem de stærkt dekorerede Interiører og
Korridorenes rene, klare Vægflader.
I sin Plan, sit Ydre og i sine Interiører er denne Pavillon
et aandfuldt Værk. Alt det elskværdige, yndefulde og
legende i østrigsk Aand, al dens Charme, har her fundet et
baade grandiost og smukt Udtryk.
VILHELM WANSCHER
MANGFOLDIGE og mærkelige er ofte de Veje,
der1 fører en Mand ind paa det Felt, hvor han
kommer til at gøre sin Indsats, udføre sit
Livs-i værk. — End ikke de Omraader, man skulde
tro fordrede særlige Evner, eller naturlig Disposition, det
man i daglig Tale kalder Talent, forskaanes for
Tilfældighedernes Spil. — Og navnlig
naar det drejer sig om paa
Kunstens Omraade at være Fører og
Lærer for andre, skulde man
synes, at den særlige Disposition,
den særlige Evne til at se og
forstaa netop paa dette specielle
Felt maatte være uomgængelig
nødvendig. Ganske vist,
Kundskaber og erhvervede Erfaringer
kan bringe sin Mand langt —
men helt erstatte Talentet kan
det aldrig.
Typen paa en Mand med
Talent har vi i Vilhelm Wanscher,
som netop under almindelig
Opmærksomhed nylig fyldte
halvtreds Aar. — Om denne
Begivenhed i sig selv egentlig er
egnet til i den Anledning at fejre
Vilh. Wanscher, turde maaske
være tvivlsomt. Han er endnu
helt ungdommelig, stadig i fuld
Udvikling, søgende, ofte
ændrende Standpunkt, Egenskaber,
man almindeligvis ikke finder
hos den som oftest noget satte
og mindre bevægelige halvhun-
dredaarige Mand. — Wanschers ungdommelige Begejstring,
hans friske, selvstændige og originale Syn paa Værdier og
Forhold indenfor Kunsten har længe gjort ham til Saltet
indenfor vort Kunstliv, et Incitament, som man nødig vilde
savne. — Vi har saamænd nok af Træmænd, hvem Gud
først gav Forstand i det Øjeblik, han gav Embede.
Vilh. Wanschers artistiske Personlighed, hans ildfulde
Temperament, og først og sidst hans Talent, har tilført
dansk Kunststudium blivende Værdier. Hans sensitive
Betragtningsmaade, hans originale Opfattelse af det
væsentlige og vigtigste i Kunsten har aabnet Øjnene hos mange,
som før ikke var seende. I Grunden skulde man synes, at
Vilhelm Wanscher Etftii fot.
den moderne Kunst havde været det, der laa Wanschers
Aandsform nærmest. — Men netop paa den klassiske
Kunsts Omraade og paa Kunstens mest formalistiske,
nemlig Arkitekturen, har Wanscher gjort sin største
Indsats. — Thi den Gud, der gav Wanscher hans Talent,
gav ham lykkeligvis ogsaa Embede. Det er umuligt andet
end at han med sine specielle
Egenskaber maa øve stor
Indflydelse paa de mange
Arkitekter, det Lav blandt Kunstnerne,
som ifølge sin
Haandværkerher-komst er og ogsaa skal være
mest jordbundet. Der hvor
Wanscher ikke kan slaa Gnister,
er der vist ikke meget Haab om
at tænde Kunstens hellige Ild.
Men igrunden er der som
allerede sagt ingen Aarsag til at
fejre Vilh. Wanscher for de 50
Aar. — Han gør selv blot Aarene
til Skamme. Han er midt i
Arbejdet, stadig spejdende, stadig
paa Vandring, med sit Talent er
han rig og modig nok til
undervejs ogsaa at foretage en
Omvurdering af egne tidligere
Anskuelser, hvad der bringer
Forvirring og stundom Forargelse i
et maabende Borgerskabs
Rækker og i Fagfællers klamme
Kreds. — De, som kun i Kraft af
deres Embeder har eneforpagtet
al Kunstforstand, har altid
opfattet Talentet hos andre som
noget nær en Forbrydelse. — Man blev helt betænkelig ved
at se den bombastiske Hyldest af Wanscher paa
Fødselsdagen. Er Verden ved at gaa af Låve — begynder man
at agte Profeten i hans eget Land?
Vilh. Wanscher, den ildfulde Kunstnersjæl, var altid en
Fribytter, et sundt Forargelsens Tegn. — Kanoniser ham
ikke, sæt ham ikke i Rang, behæng ham ikke med de
officielle Udmærkelsestegns Flitter. — Lad Talentets
Kainsmærke lyse paa hans Pande — det slaar Funker og
Gnister, som fænger og lyser op, saa man i et Glimt ser
Skønheder, der før laa i Mørke. — Lad os haabe, det længe
endnu maa blive ham forundt at virke imellem os.
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
