Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statuekunstneren maa bygge sin Statue saaledes op, at
Grundformen i den virkelige eller imaginære Blok, hvori
den er skabt, paa klar Maade mærkes, saa Dybderne ind i
Rummet fornemmes, hvorfra end Kunstværket ses — og
dette paa en saadan Maade, at man føres rundt, faar
Tilskyndelse til stadig at se den fra en ny Side, stadig
følgende Silhouetten, der som Melodien i Kompositionen
kommer igen med Variationer, udløses, gaar over til en
anden — for efterhaanden som man er blevet draget helt
rundt om Figuren at give En det hele og fulde Indtryk af
det, der er Skulpturen. — Den ideale Statue har ingen
Facade, men er en Ting hvis tusinde af Silhouetter tilsammen
skal give det sande Indtryk af det Kunstneren har villet.
Johannes C. Bjerg.
HANS BENDIX
DEN bildende Kunst hai i de seneste Aartier skudt
l et Sideskud af ganske særegen Art, en Slags
Mu-f tation, om man vil, forsaavidt som dette
Sideskud ikke indeholder ret mange af de for den
bildende Kunst særlig karakteristiske Kendetegn. Der er her
Tale om en Kunstner, som absolut ikke maa være behæftet
med de Ejendommeligheder, som udmærker de fleste af
hans Kolleger:
Mangel paa praktisk Sans,
Skyhed, en vis
Skødesløshed, ja næsten
Lurvethed i Væsen og
Apparition. Alt det
duer ikke og maa
ikke findes hos
Dag-bladstegneren.
Det er derimod en
Misforstaaelse naar de
fleste Avis-Tegnere
synes at mene, at
deres Produktion ikke
har noget med Kunst
at gøre, men nærmest
med Kopiering, ved
hvilken det gælder at
borttage alle
kunstneriske Elementer fra
Forbilledet, saa det
absolut ikke kan
kendes igen. Det kan
tværtimod siges om
Dagbladstegningen, at
den altid bør være
Kunst. Den har
egentlig større Forpligtelser
end nogensomhelst
anden Kunstart, thi
ved at mangfoldiggøres i den Grad, som den gør, saa en
Avistegners Produkter otte naar ud til hundrede Tusinde
Hjem, har den samtidig faaet den Mission at være med til
at højne Smagen og den æstetiske Kultur.
Hans Bendix er Typen paa en moderne
Dagbladskunst-ner, saadan som det er heldigst og mest praktisk at han
ser ud. Han er i Væsen, Ydre og Indre, elegant, smidig og
beleven, og han er ægte Kunstner og stræber efter altid
at levere Kunst.
Hans Bendix er bedst, hvor hans Streg er enkel og fast;
Hans Bendix Plakattegning
hvor han saa at sige svøber Konturen jnd i Flosser og
Trevler, er han svagest, men kan dog netop derved ogsaa
undertiden opnaa overraskende Virkninger.
Dagbladstegningen vil efter al Sandsynlighed indtage en
fornemniere og fornemmere Plads i Kunstens Verden,
efterhaanden som Tiden gaar. I Begyndelsen var det ikke langt
fra, at man regnede »Dagbladstegner« og
»Karikaturtegner« for meget lidt,
man er nu ved at
blive klar over, at dette
ikke er Tilfældet, selv
om Dagbladstegneren
ofte, ifølge Sagens
Natur, er nødt til at
understrege
Karakteri-stiken saa grovt og
kraftigt som muligt.
Hans Bendix er slet
ikke Karikaturtegner.
Hans Force ligger i
den voldsomme
Understregen af det
typiske, men lige saa
meget det positive
som det negative, ja
snarest det første. Han
har et skarpt Øje for
fysiognomiske
Ejendommeligheder og
slaar næsten ubevidst
ned paa det centrale.
Og hans Tegninger
kan ofte være
Genrebilleder af stor Ynde
og Humor.
Baade som
Portrætkunstner og som Genretegner vil Hans Bendix sikkert
kunne naa meget højt. Allerede nu, i den unge Alder, har
han flere Gange hævdet sig smukt mellem Kolleger paa
internationale eller interskandinaviske Udstillinger, —
saaledes ved den grafiske Kunstudstilling i Industribygningen
og paa den internationale Udstilling af Kunst og
Kunstindustri i Paris i Aar.
Hans Bendix har den rette Støbning og det rette brede
Format. Han er allerede kendt i vide Kredse, og med alt
det er han endnu ikke fyldt tredive Aar! Det lykkelige
Menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
