Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter, naar det gælder Kritik af andre, end naar Deres egen lille
Hassan bliver taget under opdragende Behandling, gør jeg mig jo
ikke meget Haab om, at De vil aftrykke disse mine kritiske
Bemærkninger, men skulde det modsatte blive Tilfældet, saa beder
jeg Dem om ikke at offentliggøre mit Navn — ikke fordi jeg
ikke vil staa inde overfor Deres Læsere for, hvad jeg her har
fremsat, Kendsgerninger virker jo ogsaa i den Grad ved deres
egen Vægt, at Navnet, der staar under, er af mindre Betydning,
men først og fremmest, fordi den Stilling, jeg indtager, maaske
kan lægge mere i Kritiken end tilsigtet.
(sign.).
NAAR jeg ønsker at aftrykke og besvare ovenstaaende Brev,
er det ikke mindst af den Grund, at jeg foran mig har
liggende adskillige Skrivelser, der blandt meget andet
indeholder nogle af de samme Synspunkter, som her gør sig gældende.
Hvad en Redaktør modtager af den Art, egner sig som Regel ikke
til Offentliggørelse, men dette fra agtet Haand modtagne Indlæg
synes jeg vel kan gøre Fordring paa et Svar, saa meget mere som
Svaret i flere Retninger kan have Bud til alle Læserne.
Den ærede Indsender mener at kunne fastslaa, at Samleren
skal være et Fagtidsskrift, der rummer den rene Saglighed,
Hertil er at bemærke, at det er givet, at Indholdet skal være sagligt,
noget Fagblad i den Forstand, at det er skrevet af og for
d’Herrer Museumsmænds snævre Kreds er det derimod ikke og skal
det ganske afgjort heller ikke være. Samleren er ment og anlagt
som en Maanedspublikation for det kunstinteresserede Publikum,
der baade er betydeligt større og betydeligt mere interesseret
end de i de senere Aar udkomne Kunstblade har haft Lejlighed
til at konstatere — herom kan netop Samlerens Abonnementsantal
tale med. Forøvrigt et Antal, der virkelig i nogen Grad overstiger
den saa »vel« informerede Indsenders Opgivelser. Vore Maskiner
aflæser Oplagets Størrelse og vort Abonnements-Kartotek staar til
enhver Tid til hans Disposition.
Et for et stort Publikum læseværdigt Blad forudsætter en
Redaktion, der netop tager Hensyn til det journalistiske, det let
læselige. Det afgjort videnskabelige Præg, som den ærede
Indsender efterlyser og; som Kunstforeningens afdøde Kunstblad
mulig besad, men som vist til Gengæld bevirkede, at end ikke
Kunstforeningens Medlemmer, hos hvem det var tvangsindlagt, læste
det, ønsker jeg som Bladets Redaktør ikke Samleren paatrykt.
Ligeledes har det været min Bestræbelse at holde Bladet aabent
for alle Anskuelser, det er mulig, det er det, der i et Kunstblad
herhjemme virker noget fremmedartet og har været til
Fortrydelse indenfor en mindre Kreds af Museumsmænd. Samleren har
forøvrigt søgt at faa disse til Medarbejdere, ogsaa til Direktør
Vilh. Slomann henvendte jeg mig i Bladets allerførste Dage, men
fik Afslag. Med Hensyn til Nationalmuseet havde jeg som tidligere
i Samleren meddelt planlagt et Propagandahefte, hvoraf en Del af
Oplaget skulde stilles til Indsamlingens Disposition, men modtog
paa en Anmodning blot 0111 at fotografere paa Museet til Brug for
dette Numer en absolut Afvisning. Den dybere Aarsag, som
forøvrigt heller ikke blev benægtet, var den, at jeg ikke var nogen
Tilhænger af Kastelsplanen. Hvad jeg ganske rigtig heller ikke
er eller nogensinde bliver. Og Samleren skal under min Redaktion
aldrig blive træt af at fastholde det uforsvarlige i at overgive
Kastellet til Ødelæggelse.
løvrigt har de Angreb, der er fremkommet her i Bladet, altid
staaet under deres Forfatteres Navn og Ansvar, men jeg er mig
dertil bevidst ikke at have optaget noget, der var skrevet paa et
Grundlag, jeg ikke selv forinden havde undersøgt og anerkendt
som berettiget. Ved den Undtagelse, der bekræfter Reglen, blev
Artiklen først optaget med den Angrebnes Sanktion og samtidige
Svar. — For Gensvar har Samleren altid staaet aaben, og
Fremtiden vil ganske givet ikke bringe nogen Ændring i dette
Forhold.
156
At Samleren paa den ene eller anden Maade skulde være
afhængig af bestemte Interesser, har jeg allerede engang kategorisk
afvist her i Bladet, men for endelig at ramme en Pæl gennem
disse Rygter, stempler jeg nu enhver, der siger, Samleren
nogensinde har modtaget Tilskud — det være sig direkte eller indirekte,
højere Annoncepriser eller blot særlig stor Avertering fra enkelte
Firmaers Side, Tilskud, det være sig under hvilken Form nævnes
kan, her skal ikke være den Revne saa lille, at en Sigtelse kan
slippe ind — som farende med bevidst Usandhed! Løgn! for at
tale dansk. Er det tilstrækkelig tydeligt?
Hvad Bladets Format angaar, er det valgt netop med dets
Udbredelse hos et stort Publikum for Øje. Dette fordrer nemlig
Vægten afgjort lagt paa Ulustrationsstoffet, som i den
foreliggende Størrelse har bedre Betingelser for at komme til sin Ret end
i de tidligere danske Kunstblades mindre Formater. Den
Bebrejdelse fra Abonnenterne, at de faar for meget for Pengene, er
ikke den, der tynger min Samvittighed stærkest. Bladets Hoved
er ikke Bogtrykkertyper, men tegnet af Maleren Magnus
Bengtsson og formet paa en udtrykkelig Opfordring om Tydelighed og
Afstandsvirkning. Bladets Sælgere, Boghandlerne, anerkender i
fuldeste Maal, at denne Hensigt er naaet. Forøvrigt viste
Formatet sig ved Indbinding af den første Aargang at have skabt
en baade smuk og ogsaa praktisk haandterliig Bog, om hvis indre
Vægt det dog maa være overladt andre at udtale sig. Trykfejl
kan intet Blad gardere sig imod. At der i Samleren har været
for mange, skal villigt indrømmes, samtidig med, at det skal
forsikres, at der vil blive draget Omsorg for i Fremtiden at
nedskrive denne Konto til det mindst mulige. Naar den ærede
Indsender anker over Manglen paa Aktualitet, har dette Punkt
selvfølgelig været Genstand for alvorlige Overvejelser, men Principet
har været ikke at tage Stof, der som Følge af en indgaaende
Bearbejdelse i Dagspressen i Samleren maatte virke som en
forsinket og overflødig Gentagelse. Forøvrigt har jeg for at raade Bod
netop paa denne en Maanedspublikations svage Side allerede for
et halvt Aar siden oprettet Rubriken Maanedens Kronik, som
aabenbart har undgaaet Indsenderens Opmærksomhed. Man maa
endelig forbavses over Brevskriverens Hib til Journalistiken. Er det
ogsaa undgaaet hans Opmærksomhed, at Kunstens Omraader i
Dagspressen nutildags behandles af de kyndigste Penne,
forøvrigt burde det maaske ikke være overflødigt at gøre
opmærksom paa, at selv det bedste Kenderskab er omsonst, saafremt
Evnen til at kunne meddele sig videre ikke er til Stede. Mine egne
Artikler om vore Udstillinger fremkom paa talrige Opfordringer
fra Provinsabonnenter om en rigt illustreret Gennemgang af
vore Foraarsudstillinger. En Redaktør maa under Redaktionen af
sit Blad ogsaa tage et vist Hensyn til Ønsker fra de, der læser
det, naar disse Ønsker da falder indenfor Bladets forsvarlige
Rammer.
Jeg skal forøvrigt i denne Forbindelse tillade mig at gøre
opmærksom paa, at ogsaa det udmærkede Foreningsblad:
Kunst-bladet indeholdt Kritik og Angreb. Bl. a. var Redaktøren, Hr.
Leo Swane, som bekendt her Banebryder for sin Broder og
nedsablede Kai Nielsens Udstilling saaledes, at den krænkede
Kunstner demonstrativt udmeldte sig af Kunstforeningen.
At der med gennemgaaende Artikelserier ofte vil vise sig
Vanskeligheder for selv en energisk Redaktør, naar Forfatterne er
stærkt optagne paa andre Felter, siger sig selv, inen ogsaa paa
dette Omraade haaber jeg Fremtiden skal vise en hurtig og
afgørende Bedring. Og endelig den sidste og vægtigste Indvending.
Forsinkelsen. Der tror jeg, at Vanskelighederne ved
Fremskaffelsen af en for Bladet egnet Papirkvalitet i Forbindelse med
For-aarets urolige Arbejdsforhold nu endelig er overstaaede Stadier,
og Samleren maaske allerede med dette Nummer glider ind i en
normal og regelbunden Udsendelse.
Jeg haaber, at Svaret har været den ærede Indsender, hvis
Anonymitet jeg altsaa respekterer — til nogen Tilfredsstillelse.
Og saafremt han efter at have læst Samleren med forøget
Opmærksomhed atter skulde føie Trang til at fremtræde, haaber
jeg det af Hensyn til Læserne, ogsaa overfor dem, maa blive under
aabent Visir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
