Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET VÆRK OM
I Begyndelsen af det
19de Aarhundrede gjorde
Hain det første Forsøg
paa at udgive en
Bibliografi over Inkunabler.
Allerede længe før hans
Tid var det blevet klart
for Samlerne, at
Inkunablerne udgjorde en
afgrænset Gruppe indenfor
Bøgernes Verden, som i
høj Grad fortjente et
nøjere Studium og
forskellige Forsøg var
blevet gjort paa at
katalogisere dem. Men da kun
forholdsvis faa
Eksemplarer vare bevarede af
de henimod 38,000
Titler, som nu kendes, og
disse var spredte over
hele Europa, blev
Resultaterne af disse Forsøg
meget begrænsede og
utilfredsstillende.
Desværre blev Hain’s
Reper-torium Bibliographicum
aldrig fuldført. Med
fjerde og sidste Bind var
han kun naaet til at have
katalogiseret og
beskrevet 16,299 forskellige
Titler. Hain’s Virksomhed
bidrog i høj Grad til at
vække Interessen for In-
PAhDETIKOh
reparerer alt
/ I I IIM I LI I R
<t7brce.lam ’fajance. C/?a3
^Keramtk. A/arm or Jivefoi
^/ræ å/féober>
INKUNABLER
kunablerne og en lang
Række Skrifter saa
efterhaanden Dagens Lys, der
paa forskellig Maade
supplerede Hain’s Værk.
Studiet blev nu
organiseret paa en streng
videnskabelig Basis og ved
Hjælp af Prodofs og
Haebler’s Type-Systemer
lykkedes det at
identificere en Mængde Værker fra
anonyme Trykkerier og
tilnærmelsesvis at
fast-slaa deres Alder.
Et første Bind,
omfattende1 3645 Titler af
et paa ti store Bind
planlagt Katalogværk over
samtlige Inkunabler,
ordnet efter Forfatternes
Navne i alfabetisk Orden
og med Angivelse af
hvem der ejer dem
foreligger i disse Dage
under den tyske Bibliograf
Dr. Conrad Haebler’s
Redaktion. Alle Værker,
hvoraf kun indtil ti
Eksemplarer eksisterer,
redegøres der for, hvor
disse findes. Om alle andre
berettes der, hvor særlig
smukke Eksemplarer er
at finde.
talrige uelskværdige Røster forstumme, der paastaar, at
Frems glade Abonnenter ikke faar noget positivt for deres
Penge. ■— For det er vel utænkelig, at denne
Reklamesten nogensinde kommer indenfor Nationalmuseets Mure.
Ganske vist har det baade fremskuende og kyndige
Udvalg, der tilrettelægger Rundskuedagen i denne Dags Hefte
startet en Konkurrence under selve Direktør Dr.
Macke-prangs Forsæde om den smukkeste Genstand i
Nationalmuseet. Men det har jo næppe været Meningen at
Opgaven skulde være saa altfor ligetil.
Antagelig skyldes det ogsaa den almindelige Interesse
omkring Nationalmuseet, at Forlaget Danmark har
proklameret et, selv efter europæiske Forhold, stort anlagt
Værk om vore Museer. En Række digre Bind, rigt
illustrerede og under Palle Rosenkrantz’ kyndige Redaktion.
Selvfølgelig kan man kun med Tilfredshed hilse ethvert
Forsøg paa at popularisere vore Museer, men om det netop
er det Publikum, der er modtagelige for Salgsmetoder, der
indleder med gratis Tilbud mod at løse en Rebus og ender
med at kræve en Bagatel af et Par Kroner eller saa for
Indpakningspapir og Seglgarn til hvert tilsendt Kilo
Avispapir, man i denne Forbindelse har noget Udbytte af at
faa i Tale, er et andet Spørgsmaal.
Et Par gamle, veltjente Kunstnere er afgaaet ved Døden.
Hans Agersnap var den typiske Naturbegavelse, der vel
i de senere Aar var gledet ud i en aandløs Gentagelse af
tidligere Motiver, men som i sine første Skaberaar gav
mange og fuldgode Beviser for et følsomt og ægte
Kunstnersind.
Marie Luplaa var et elskeligt Menneske og en ærlig og
stræbsom Kunstnerinde, der uden Predentioner altid ydede
det bedste, hun formaaede og hvis talrige Smaabilleder
derfor ogsaa har vundet hende Venner, hvor de er naaet
frem.
Erik Henningsen fyldte 70 og blev med Rette hyldet af
den kjøbenhavnske Presse. Ikke mindst Døgnets
Ulustra-tionskunst staar i en betydelig Gæld til denne Kunstner,
hvis fremragende Evne til at opfatte og gengive Typer og
Situationer fra Hverdagslivet, ingen kan bestride, og man
kan kun beklage at hans maleriske Fornemmelse og
Selvtugt kun saa sjældent har staaet Maal med hans
Fortæller-snille.
Fra Oslo kom der Meddelelse om at Striden om de
go-thiske Hoveder — som Samlerens Korrespondent udførlig
gjorde Rede for i forrige Nummer — nu er endt med en
Sejr for Thiis. Et Resultat, der her i Landet, hvor den
norske Nationalmuseumsdirektør har saa mange Venner, vil
blive hilst med almindelig Glæde.
Sophus Clausen, den udmærkede Lyriker, fyldte 60 Aar.
Svigtet af sine yngre Profeter har Publikum beredt den
gamle Digter en Renaissance, en velfortjent Tak for saa
mange skønne Ungdomsvers. I de senere Aar har Sophus
Clausen ogsaa øvet en Indsats som Maler og i adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
