Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 9. 1 Midien: Tabatiérc dekoreret med Watteanscener i grøn Camaiüu udvendig, polykromt indvendig, c. 1750. PaaLSiderne_ 2 \gemuschelte" Tabatierer
med Watteauscener og Slagbilleder ä la Wouvermann. i C. 1730
retter, Børneskikkelser efter Boucher o. a., som, naar de
udførtes i Under’glasurblaat, kaldtes »legende Børn å la
Raphael«. Ogsaa andre Figurfremstillinger, saaledes
Bonde-scener efter Téniers, Scener fra Æsops Fabler (Tavle II)
og Gengivelser af William Hogarths Sædebilleder, vandt
Indpas. Undertiden anvendte man ogsaa Camaieu-Maleri i
Blaat, i Purpur, som nu havde en
lysere, lettere Karakter (Tavle II),
og i en smuk kobbergrøn Farve,
som særligt benyttedes til det
saakaldte »grønne Watteau-Service«.
Efter 7-Aars-Krigeii ændrede
Forholdene sig atter betydeligt ved
Fabriken. I Mellemtiden var det
skønne Pate t end re fremstaaet i
Sévres. Den vidunderlige
Formæling, som Farver og Glasur hér
indgik, satte efterhaanden
Meissner-Malerierne i Skygge. Man følte sig
derfor foranlediget til at sende Folk
til Sévres-Fabriken for at
hjembringe nye Intentioner, og en fransk
Billedhugger, Acier, ansattes som
Modelmester i Meissen. Samtidig
blev Dresdenerakademidirektøren,
Chr. Willi. Ernst Dietrich (efter
Herolds Bortgang 1763) ansat som
Leder af Malerskolen. Vel bibeholdt
man endnu i nogen Tid de tidligere
maleriske Motiver, men den større Brogethed, som man
tilstræbte, vandtes kun paa Bekostning af den fine Afstemthed
i Farvesammensætningen, som hidtil havde været raadende
i Meissen. Efter mere end et kvart Aarhundredes Svælgen i
Rokokoens graciøse, men kunstlede Stil var man nu begyndt
at blive træt af denne. Smagen gik mere og mere i
Retningen af den antike Kunst. Ligesom Rokokoen var udgaaet fra
Frankrig, saaledes kom ogsaa Reaktionen herfra under
Louis XVI for at kulminere i Empiretiden. For at kunne
konkurrere med Sévres-Fabriken, som allerede i Tredserne hav-
Fig. 10. Jagt-Tubatiére med Cartoucher i grøn Fond og et
kamperende Par indv. i Laaget. 1730-35
de taget det kunstneriske Førerskab paa
Porcellænsfabrika-tionens Omraade, forsøgte Grev Camillo Marcolini, der i
1774 havde faaet Fabrikens Ledelse overdraget af Friedrich
August 111, at efterabe Sévres-Maleriernes Ornamentik. Selv
om det ikke lykkedes at naa op paa Højde med denne
Fabriks Frembringelser, lykkedes det dog at skabe en i
Meissen ny Fond-Farve, »Königsblau«, i
Lighed med den herlige »bleu
royale«. I denne Fond udsparedes
Me-dailloner til Anbringelse af
vellykkede Portræt- og Miniaturbilleder,
hvorved næsten hele den hvide
Por-cellænsflade farvedækkecles.
Ogsaa Wedgwood-Varerne, som
i sidste Del af 18. Aarh. vandt en
saa høj Folkegunst, eftergjorde
man i Meissen med Held, særlig
det saakaldte Wedgwood-Jasper.
Disse Frembringelser naaede dog
kun en forbigaaende Succes. Den
én Gang indtraadte Tilbagegang i
Meissens Porcellænskunst lod sig
ikke standse. Frembringelserne fra
Glansperioden blev vel nu atter
eftergjorte, men Farverne ejede ikke
mere den fine Sammenstemthed,
var uden Lyskraft og virkede alt
for uharmonisk broget. Særlig
yndede i Marcoliniperioden var
allegoriske, historiske og mythologiske Fremstillinger samt
Gengivelser efter hollandske og italienske Billeder i den
kurfyrstelige Besiddelse (se Fig. 8). Som Nyklassisismen
medførte en Ændring paa Porcellænsplastikens Omraade,
idet de dristige, skønt svungne Former, for hvilke netop
Porcellænet frembød et saa udmærket egnet Materiale,
opgaves til Gunst for Antikens rolige Linieføring, saaledes
forsvandt den vidunderlige Vekselvirkning mellem de
bemalede Overfladedele og det hvide Porcellæns lysende
Grund, der havde været det beundringsværdige Særkende
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
