Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM ET PAR PORTRÆTTER
SOM TILSKRIVES RAFFAEL
Docent P. Johansen polemiserer mod Museumsdirektør Je n s T h i is’
Betragtninger over Raffael-Portrætter, og hævder al W an s c h e r s Synspunkter
som Jens Tiliis havde angrebet, i alt væsentlig er rigtige ag velunderbyggede.
I en Kronik i »Politiken« for 22. Oktober d. A. har den
norske Museumsdirektør Hr. Jens Thiis omtalt nogle
Portrætter af Raffael, som giver mig Anledning til et
Par Bemærkninger.
Hr. Th. bebrejder Villi. Wanscher, at denne med Hensyn
til et Dameportræt i Pitti, som kaldes La Donna Velata
(Damen med Sløret) »mener endog, at der under den graa
Dragt skjuler sig den
oprindelig malte røde
Brudedragt, som den sørgende
Brudgom efter hendes
Bortgang har forvandlet til
Sorgens graa Farve«. Fir. Th.
tilføjer let spottende: »Rent
bortset fra, at der skal
Seerblik til for at gjøre slige
Opdagelser, er dertil bare at
bemærke, at netop den graa
Dragt er malt med et
sprudlende Malerhumør, som
ikke tyder paa nogen Art af
Mismod«. Her er nu for det
første ingen Grund til at
spotte over Wansehers
»Seerblik«, eftersom han
ganske ligefrem har henholdt
sig til en Iagttagelse, som
jeg i sin Tid har henledt
hans Opmærksomhed paa,
nemlig en Artikel af den
tyske Maler og Konservator
Hermann Behmer i
Kunst-chronik 1899—1900, Sp.
339—46, hvori han
fortæller, hvorledes han under
Kopieringen af La Donna
Velata blev opmærksom paa
en stærk rød Farve langs
Oversiden af hendes højre Haand, og derved opdagede, at
der under den nuværende Dragt oprindelig har været malt
en rød Kjole af Datidens sædvanlige firkantede Snit.
Denne røde Farve skinner ogsaa lidt igennem paa en Del af
Halsen og visse Steder under det venstre Ærme. Og i det
hele er Farven i de nuværende store Ærmer af en anden
Consistens end i de oprindelige Dele af Billedet, mindre
porøs, mere fast, tør og haard. Man kan godt, ved nøjere
Betragtning af Billedet se, at Behmer har Ret. Naar Hr.
Th. betragter Wanscher og sig selv som »Kolleger i
Raffa-elstudiet«, er det paafaldende, at Behmers Artikel har
undgaaet ham. Flvorfor den oprindelige røde Kjole just skal
være en Brudedragt, ved jeg ikke. Den nuværende Dragt
skal jeg straks komme tilbage til.
Dernæst omtaler Hr. Th. det Portræt, som under Ver-
La_Donna Velata
denskrigen kom fra Czartoryski-Samlingen til Museet i
Dresden. Man har i lange Tider opfattet det som et
Selvportræt af Raffael, idet man mente at finde en betydelig
Lighed mellem det og de to Raffaelportrætter i Uffizi og
paa »Skolen i Athen« i Vatikanet. Hosstaaende har jeg
tilladt mig at give Omridstegninger af dispe tre Portrætter
og ved Siden af tegnet deres Profiler ud —saa kan enhver
let dømme om den
formentlige Lighed. I Parenthes
bemærket vilde det være
ønskeligt, om Kunsthistorikere
noget oftere klargjorde sig
Forholdet mellem et Hoveds
Udseende forfra og i Profil;
f. Eks. ved de mange
Sammenstillinger af antike
Buster, som siges at ligne
hverandre »slaaende«, vilde
man nok en Gang imellem
komme til en nøjagtigere
Opfattelse.
Hr. Th. sammenstiller med
Hensyn til Dragt og
Male-maade — i og for sig
træffende — som andre før ham
har gjort det, la Donna
Velata og
Czartoryskiportræt-tet med Portrættet af
Bal-dassare Castiglione i Louvre.
1 Anledning af dette sidste
knipser han ogsaa ad
Wanscher: »det kan lidet nytte
W. at komme med sin
Kæphest her og tilskrive Billedet
til Francesco Penni...... Her
er Mesterens Haand og
ingen andens!« Om W. nu
har Ret i just at tilskrive
Penni dette Billede er et Spørgsmaal for sig; men Hr. Th.
burde alligevel have været lidt forsigtigere med sin flotte
Gestus: »Mesterens Haand og ingen andens!« Man skulde
jo gerne kunne staa ved, hvad man siger, og en naiv
Person kunde f. Eks. ogsaa komme til at spørge, om la
Donna Velata nu virkelig er saa meget mere »værdig«
end mangfoldige andre Portrætter, og om hun ogsaa har
det »fyrige Blik«, som Hr. Th. tillægger hende.
Den »Haand« vi møder i disse tre Portrætter ligner
ialtfald for Dragternes Vedkommende ingenlunde den, vi
kender fra Raffaels utvivlsomt egenhændige Arbejder — som
f. Eks. i Portrætterne af Angelo Doni og hans Hustru eller
i det uforligneligt fine Cardinalportræt i Madrid. Her er
Farven, efter hine Tiders almindelige Teknik og Raffaels
sædvanlige Fremgangsmaade, lagt ovenpaa Undermalin-
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
