Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flg. -I
berstukket Titelblad. Og i Reglen et
ganske jævnt Bogomslag med paaklæbet
Titelseddel af Papir. Først i Fyrrerne
begynder en langsom Opgang med
Ornament-friser paa Papomslaget (som Eksempel I.
L. Heiberg: »Nye Digte« 1841) og
Titelrammer i Træsnit. Den dekorerede og
farvede Kartonage faar sit eget lille Kapitel
og sine egne Kunstnere.
Foran gaar imidlertid et Forsøg, hvis
Forbilleder synes at gribe tilbage til
Fortiden. Gang efter Gang fik jeg smaa
Papbind i Haanden, som tydeligt mindede om
Smagen fra det attende Aarhundrede.
Tilsammen vidnede de otn en Trang til med
smaa og billige Midler at gøre Bogen
festlig og smagfuld af Udseende. Det
sammenstillede Materiale fordelte sig tilsidst efter
fire, stadigt genkommende Typer.
Alle Bøgerne var naturligvis med løs
Ryg og lav Fals. 1 den første Gruppe
havde man øjensynlig forsøgt at virke
gennem Papirets Behandling og Farve. Et
ensartet og kraftigt farvet, i Reglen mørke-
rødt eller orangegult Papir, ganske glat
eller gjort ru ved Presning og med en
moiréagtig Glans, der stod godt til den
brede og stærkt forgyldte Randbort (Fig.
1). Alle Snittene ligeledes forgyldte og
navnlig Ryggen helt dækket med en rig og
afvekslende Forgyldning af rent dekorativ
Art.
Den anden Gruppe (Fig. 2) var den
tarveligste. Her var Virkningen af selve
Pa-pirmønstret Hovedsagen. Men den
afbildede Træstammetype, der gaar igen paa Bog
efter Bog, er overalt af en morsom og
virkningsfuld Holdning.
Af større Interesse var dog den tredie
og fjerde Gruppe, adskilt ved Formen af
Sidens Midtfelt, hvor »Spejlet« fra de
gamle Helbind tydeligt var imiteret i Papir.
Smukkest var næsten den rektangulære
Form (Fig. 3). Randborten er her
mørke-blaat, blankt Glanspapir, »Spejlet« af
tyrkisk Marmor, omrammet af en smuk
Guld-linie. I adskillige Tilfælde er Midtfeltets
lysere Papirtype tillige benyttet som
Forsats. Omvendt kan Borten være lysere og
Midtfeltet mørkere. Mere urolig virker den
rhombiske Fonn i den fjerde Gruppe og
underligt nok er Farverne her sjældnere vel
sammenstemt. I det udvalgte Eksempel
(Fig. 4) er Grundfarven for begge Felter
dog af samme rødlige Tone. Bogen har —
en passant — i sin Tid tilhørt
Bogsamleren F. S. Bang. Men andetsteds er Spejlet
f. Eks. lyseblaat og Bindet om det lyserød.
Fælles for første, tredie og fjerde
Gruppe er i næsten alle Tilfælde de lueforgyldte
Snitte og den heltforgyldte Ryg med sort.
grøn eller mørkerød Titelseddel, medens
Snittene i anden Gruppe er farvede i
samme, om end lidt lysere Tone som Papiret.
Og alle synes de at være i hemmeligt
Slægtskab med hinanden og saaledes
muligvis at stamme fra samme Værksted.
Man fornemmer stærkt, naar man holder
dem i Haanden, at disse Pap- og
Papirbind har været nødvendige, men ikke
yndede. En pudsig lille Forgænger (Fig. 5)
— Klistermarmor med femkantet, højrød og
guldtrykt Titelseddel midtpaa — viser
Bestræbelserne for at forene det nyttige med
det behagelige. Og selv blandt Luxdorphs
Fig. S
Bøger har jeg fundet en lille Oktav,
indbundet i broget, græsk Marmor og med
hans velkendte Super-Exlibris — det
forgyldte Elefanthoved — anbragt midt paa
Papsiden, skønt det jo i og for sig kræver
Helbind i Hellæder.
Men her lod sig nu opstille en Række
Bøger, der alle — saavidt man kunde
dømme — var indbundet i (med et rundt Tal)
Aarene mellem 1800—1830 og især
omkring 1820. Nogle viste kun, hvorledes man
paa den billigste Maade hjalp sig til et
enten morsomt elier festligt Bind (i flere
Tilfælde Dedikationseksemplarer). Andre var
højst sandsynligt tillige en Efterligning af
en bestemt Type — og efter alle Mærker
at dømme netop af vor eneste hjemlige og
nationale Type: Spejlbindet. Og alle viste
de i ethvert Tilfælde, at selv i de fattige
Aar efter 1813 var Trangen til den smukt
indbundne Bog ikke helt død, men rørte
sig nu og da i al Beskedenhed og
frembragte med ganske smaa Midler saa
kønne Resultater, at en Bogsamler i 1925
meget vel kan være bekendt at efterligne dem
paa sin Vis. Carl Dumreicher.
M. LORENZENS BOGSAMLING
Den gamle Samler, hvis store Bogsamling i disse Dage bortsælges hos Hee ved en Auktion Samleren
i næste Nr. skal bringe et udførligt Prisreferat fra, fortæller nedenfor om sin Samling og dens Tilblivelse.
GRUNDLAGET for mit Bibliotek er
dannet af den 1877 afdøde
Forlagsboghandler J. H. S. Langhoff,
der med Bistand af Boghandlerne Aarup
og M. P. Madsen i Løbet af faa Aar havde
samlet en stor Del udmærkede Værker, f.
Eks.: Originaludgaven af Reineeke Foss,
der hidrører fra Aarups smukke Samling,
og som jeg i det fine Eksemplar betragter
som et af mit Biblioteks største Skatte.
Endnu medens Langhoff levede
erhvervedes Christian Pedersens »Jertegns Postil«,
trykt i Paris 1515, der ve! nok er en Bog,
hvoraf Eksemplarer ikke findes udenfor
vore store Biblioteker, og som i alt Fald
ikke har været fremme paa nogen
Bogauktion i mange Aar. Den blev, foruden
adskilligt andet sjældent, købt paa
Justitsraad Bangs Auktion, og fra Auktionen over
Grundtvigs Samling fik Langhoff Hans
Mikkelsens ny Testamente fra Lybæk
(1524) og Chr. Pedersens ny Testamente
trykt i Antwerpen 1529 i et særlig
fortræffeligt Eksemplar.
Da Langhoff var død i 1877 faldt det i
min Lod at varetage lians smukke og
værdifulde Samling, der senere — i 1894 —
overgik til mit Eje efter Vurdering af den
ældre Boghandler Lynge, men allerede
forinden havde jeg haft Held til at komme i
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
