Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIDT OM MINE EXLIBRIS
Exlibris-Experten Dr. V. J. v ort Holstein Rathlou fortæller her om sine
egne Exlibris og viser sig som en habil Kunstner paa dette lille Omraade.
IKKE af Ubeskedenhed, men efter manges Opfordring,
skal jeg tillade mig at sige nogle faa Ord om et Par
af mine egne Exlibris. Jeg har valgt fire fra de senere
Aar 1921—1924 og haaber, mine Commentarer maa
finde Velvilje hos »Samleren«s Læsere.
Det første er
Monogrammet til Frøken Marita
Pedersen Eberhard, 1921. P. (den
afdøde Faders Initial) og E
(Adoptivforældrenes Initial)
har jeg slynget jævnbyrdigt i
hinanden, medens jeg i
Underskriften har ladet den
Afdødes mindre karakteristiske
Navn træde i Baggrunden for
det nugældende. At det
ejendommelige Fornavn staar
størst i Underskriften og
dekorativt kroner
Monogrammet, er Udslag af bevidst
Logik. Skønt Bogstavfyldningen
er Hjærter (skraveret rødt)
og Kors (blaa), men ingen
Ankre, skal det dog ikke
betyde, at her lades Haabet ude;
det er kun dekorativt, ikke symbolsk.
Det andet er et AIIiance-Exlibris 1922, sammensat af
Slægten Bayers Bomærke (Vildmanden) og Slægten
Schmidt-Phiseldeck (egentlig: von Schmidt genannt
Phi-seldek), udført i kraftig Træsnits-Stil, mindende om von
Hegardts fra 1510 (afbl. Ex. Rev.
1920, S. 55) eller Valkendorfs fra
1595.
Det tredje er tegnet til Tønning
Bogsamling 1923. Den
dansksindede, frisiske Befolkning i
Tønning ved Ejderen fik efter sit
Ønske oprettet en dansk Bogsamling
i Efteraaret 1923. I Mærkets Midte
ses Tønnings Byvaaben (efter Segl,
afb. i »Haandb. i det nordsl. Sp.
Hist.« 1901, S. 547). Mærket er i
Lighed med det danske
Rigsvaa-ben firdelt af et Kors, der forneden
hviler paa Ejderstenen (forhen i
Rendsborg Byport, nu i
Kjøbenhavns Tøjhus; se Arkivar A. Holst
Jørgensens Afhandling i »Rigets
Sydgrænse« 1919), og foroven har det danske Mundheld:
»Kundskab er Magt«. I de to øverste Felter ses Frislands
og Danmarks Vaabner broderligt Side om Side; forneden
Husums Vaaben (Hus med 3 Danebrogsflag paa; se:
»Haandbog« S. 182) og Cardings (Lam med Korsfaner;
se »Haandbog« S. 525). Nederst til Venstre Torvet i Tøn-
216
ning med det smukke Kirkespir, til Højre »Set. Peter«, den
historisk berømte Kirke vestligst i Ejdersted. Paa et Baand
læses det gamle frisiske Mundheld: »Liewer diid as Slav«
(»hellere død end Træl«), Som Curiosum kan bemærkes,
at da Tønnings Knald- og altyske Borgmester med det
betegnende Navn
Schlimm saa dette
Exlibris, konfiskerede han
hele Bogsamlingen den
3. Januar 1924. Paa
Slæder transporterede
Betjentene den til
Raadhuset, men den 7.
maatte de i Skumringen,
efter Landraadens Ordre,
levere den tilbage, mens
man i dansksindede
Kredse smilede højt. (Se
f. Eks. »Flensborg Av.«
5.—10. Jan. 1924, og
»Schleswig-Friesischer
Volksbote« 1924, S. 76:
»Ein gefährliches
Bitch-zeichen.«).
Det fjerde her ikke
gengivede er tegnet til
Den Slesvigsk-Frisiske
Forening. Det er bygget over det gamle Bøging Herreds
Segl (afbl. i Al. J. Michelsen: »Nordf riesland«, 1828).
Ploven og Skibet er netop de rette Symboler for det vestlige
tSydslesvig. Paa det gamle Segl fra
1377 fører Skibet Splitflag, hvad
jeg naturligvis gengiver som
Danebrog, hvorimod de to slesvigske
Løver i Sejlet er indsat af mig, i
Lighed med Husums og Tønnings
Vaabner. Gaarden paa sit Varf
med sin Hatiborg (Hø-Bjerge) og
de smaa Møller viser tydeligt, at
det er Frisland. — I Kanten staar
paa Frisisk: »Gud skabte Søen —
Friserne Stranden«. Dette Mærke
er altsaa et symbolsk Landskab,
der er omformet Heraldik.
Schmidt-Phiseldecks Exlibris er
ren Heraldik, medens Tønning
Bogsamlings er baade Symboler,
Landskab og Heraldik. Frøken
Eberhards er et rent Monogram, dekorative Bogstaver. Det
forekommer mig, at disse Former er dem, der bedst
rammer Exlibris’ets Idé, hvorimod Exlibris med Portræter,
store Landskaber o. s. v. — hvor smukke og veludførte de
end kan være — mindre er rigtige Exlibris, end de er
Bogillustrationer, Vignetter o. lign.
Exlibris
Exlibris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
