Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK PAA PARISERUDSTILLINGEN
Professor ved Akademiet Edvard Thomsen, der var Medlem af
Pariser-udstillingens Jury, giver her en kritisk Vurdering af de danske Arbejder og
afslutter dermed Samlerens Artikelrække om Kunstindustriudstillingen i Paris.
UDSTILLINGENS franske Program fortolkedes
paa Indbydelsen til danske Udstillende paa
følgende Maade: »Vi ønsker ikke aandløse
Gengivelser af gamle Modeller. Vi søger skabende
Kunstnere og ikke Efterabere. Men vi forkaster ogsaa
Arbejder, hvor Originaliteten er dreven ud over Skønhedens
Grænser — saadanne Besynderligheder, som intet har
med sand Kunst at gøre.
Naar vi afviser Plagiater
og aandløse
Reproduktioner, lader vi gerne
Fortiden tale sit eget Sprog
gennem Arbejder, som paa
sund og naturlig Maade er
befrugtede af dens bedste
Værker, saaledes at
Resultatet, idet det tjener
moderne Øjemed, fremstaar i
en ny og beaandet Form.«
Bedømmer man den
internationale Udstilling som
Helhed efter dette
Program, maa man indrømme,
at »Efteraberne« er blevet
udelukkede; men man har
ganske glemt at »forkaste
Arbejder, hvor
Originaliteten er drevet ud over
Skønhedens Grænser«. Den
Slags danner
Grundstammen paa Udstillingen.
Derimod synes de danske
Udstillere heldigvis ofte at
have stilet mod at naa,
hvad den sidste citerede
Sætning angiver, og vi har
sat en voldsom Energi ind
paa at kunne hævde os paa
det store Stævne. Resultatet er, at vi staar smukt paa
Udstillingen, og vi har naaet, hvad der er af større Betydning,
at vor Kunstindustri paa flere Omraader har gennemgaaet
en betydelig Udvikling. Ser vi paa Porcelænet er der næsten
Tale om en Fornyelse. Begge vore Porcelænsfabrikker har
samarbejdet med fremragende Kunstnere; Bing og
Grøndahl har valgt bedst — Gauguin og Kai Nielsen. Jean
Gauguins Keramik gør selv Navnet Gauguin Ære. Paa den
naturligste Maade arbejder han, tilsyneladende uden
Bestræbelser for at være moderne eller original, med og i et
ganske fantastisk Stof. Allerede da Udstillingen fandt Sted
i Kunstindustrimuseet, forstod man, hvad disse Arbejder
betød, og mange anser med Rette Gauguin for at være den
AAand, der er kommet ind som en fin Nummer eet ved
Nationernes Kapløb i Paris. Kai Nielsen har ganske vist, som
Fig. I. Interiør fra Udstillingen paa Invalidepladsen
den rige varmblodige Billedhugger han var, udført
fortræffelig Skulptur for Fabrikken, men han har ikke som
Gauguin arbejdet med Materialet paa en frugtbringende
Maade. Den Kgl. Porcelænsfabrik gør sig gældende
gennem Jais Nielsens og Gerhard Hennings Arbejder. Jais
Nielsens Stentøj er af fortræffelig kunstnerisk Kvalitet,
men ikke fribaarent som Gauguins; disse Kristusbilleder
m. m. er intet naturligt
Udtryk for vor Tids
religiøse Følelse. Gerhard
Hennings Arbejder, som
ofte er af et lidt kinesisk
Præg, er overordentlig
yndefulde, næsten for
raffinerede; maaske kan man dog
sige, at den
fintføIteModel-lering undertiden ikke
rigtig kommer til sin Ret paa
Grund af den malede
Dekoration. En Tallerken af
Kay Fisker findes blandt
de af den Kgl.
Porcelænsfabrik udstillede
Genstande; den er udført i et fint
graaligt krakeleret Stof,
som sikkert i særlig Grad
vilde egne sig for
Skulptur. Kähler udstiller
forskellig Keramik, deriblandt
Arbejder af Kai Nielsen.
Disse er udført i et
Materiale, der synes at klæde
hans Arbejder bedre end
det meget blanke
Porcelæn. Udover det nævnte
findes i denne Afdeling et
Par kraftige Krukker af
Bindesbøll, en Samling af
Carl Petersens sjældne Keramik og et karakterfuldt Hoved
fra Willumsens Haand; disse Ting bidrager i højeste Grad
fil at vise vor smukke Stilling paa det keramiske Omraade
— desværre findes ogsaa mange kedelige Underglasurer,
som Fabrikkerne til Skade for Flelhedsvirkningen har
und-gaaet at skjule.
Beundringen for det danske Sølvtøj beklager jeg (med
Undtagelse af enkelte Stykker) ikke at kunne tage Del i.
Alle disse forfladige Former med Ornamenter, der blot
fremhæver Formløsheden, og alt det overhamrede Væsen,
falder ganske sammen med, hvad jeg ser som det daarlige,
der er fremme for Tiden, d. v. s. med Størstedelen af den
internationale Udstilling i Paris. Det kan ikke ses som
noget moderne i god Forstand, at Sølvtøjet skal bære Præg
af at være hamret i Haanden, naar vi tager i Betragtning,
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>