Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot et fuldt autentisk, men et fremragende Studie fra
Mesterens unge Aar. Og Breugels Skitse kan gøre Krav paa at
regnes mellem Museets Perler.
Unægtelig gør Fremstillingen den lidet egnet til at
smykke en Sal i et kongeligt Slot. En radmager Mand med
vidt-opspilede Ojne og strittende Haar sætter i glubende
Vildskab sine Tænder fast i den tykke Kind paa en velnæret
Herre med gejstlig Kalot, en udtæret gammel Kvinde
aabner sit tandløse Gab for ogsaa at faa en Bid af denne
fristende Bolle. Hvad
betyder det? Et
det en Allegori
paa Fastens Strid
med Fastelavn, et
Breugel kært
Emne? Eller kun et
spøgefuldt Indfald
som hans
Fremstillinger af det
fede og det
magre Køkken? I hvert
Tilfælde har
Spøgen en bitter
Bismag.
En sær Person
har han været,
denne store
Kunstner, den største
mellem det 16de
Aarhundredes
Nederlændere. Hans
Omraade er
vidtstrakt. Han har
skildret sit
Hjemlands jævne
Natur og fjerne
Bjergegnes
imponerende Mægtighed, arvet
Hirony-mus Boschs Evne
til at danne de besynderligste Fantasiskabninger, men
ogsaa fremstillet de flamske Landevejes fuldt saa uhyggelige
Krøblinge og Epileptikere. Han har udspekuleret Allegorier
paa Dyder og Laster, illustreret Ordsprogets Platheder og
dybsindige Visdom, endelig i nogle af sine seneste og
ypperste Billeder givet Folkelivsskildringer med en magtfuld
Karaktertroskab, som aldrig forhen var set og ingensinde
senere er overgaaet. En net, om end svag Efterklang af
disse Værker findes i Museets smaa Rundbilleder af Lucas
van Valckenborch med Bryllupsgildet og Bøndernes Dans.
»Bonde-Bretigel« opfattedes af sin Samtid som en
Spasmager og kaldtes »Pier den drol«. Et Portræt viser ham
som en ærværdig Herre med et ædelt formet Hoved, en
Filosofs lange Skæg og en Filosofs alvorlige Mine. Som
en Filosof har han ogsaa betragtet Menneskenes støjende
Glæder og Uligheden i deres Kaar, Naturens vekslende
Former, Slynglernes Svig, Verdens skæve Gang og
Dødens Gru. Frygtløs har han skuet ned i den Afgrund, mod
hvilken de Blinde stavrer frem. Som Narren i de gamle
Skuespil fik han Frisprog til at sige beske Sandheder,
Lucas van Valckenborch: Bondebryllupet
Fra nogle af hans Fortolkninger af Bibelen synes der for os
at tone en Veklage over hans Fædrelands Trængselstid.
Han lader spanske Soldater myrde de værgeløse Smaa i et
Betlehem med en nordisk Vinters Tristhed og Sne; han
lailer deres skumle Skikkelser ride forrest med det
kejserlige Banner i det brogede Menneskemylder, der fører eller
ledsager den uskyldige Kristus til Retterstedet. Det
sidstnævnte Emne, — som iøvrigt allerede Harry met de Bles
(Harry Patenier) havde opfattet paa lignende Vis, — er
fremstillet i et
stort Maleri i vort
Museum af Pieter
Breugels Søn, der
havde det samme
Navn som sin
Fader og malte
Kopier efter hans
Billeder.
Originalen for vort Maleri
antages
forsvunden. Røsten er
tydeligt nok Jakobs,
men den grove
Haand kun Esaus.
Og da den
gamle, den rigtige
Pieter Breugel ikke
alene var en stor
Filosof, men
ogsaa en stor Maler,
har vi Grund til at
være
taknemmelige for at eje et
egenhændigt
Ar-bejdeafham. Modsætningsforholdet
mellem den rige
Fraadser og de
fattige Stakler, den
evige Strid
mellem den mætte og den sultne, er her udtrykt med en Kraft,
der næsten virker som et kommunistisk Oprørsmanifest.
Farveantydninger er kun faa, og Skitsen saa let malt, at
Rødkridtstegningen skinner igennem. Men den friske,
aandfulde Behandling er en Mesterhaands. Den har ikke de
gainle Nederlændingers spagfærdige Forsigtighed, men
synes at vise fremefter, mod det 17de Aarhundrede, mod
Rubens. Rubens skattede Breugel, hentede undertiden
Inspirationer fra hans Arbejder og har i en Skitse anvendt en
Figur fra hans Billede af Barnemordet. Breugel brød med
Fortidens Stil og Udtryksformer og kom til at staa i Pagt
med Fremtiden.
Med Rette har Max J. Friedländer i en fortræffelig lille
Bog om Breugel fundet, at Museets i sit Indhold og i sin
Form lige djærve Skitse kan minde om en anden
»sorg-munter« Kunstner fra nyere Tid, en af det 19de
Aarhundredes største, nemlig Daumier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
