Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEAN BAPTISTE NATTIER
1 6 7 8 - 1 7 2 6
Vor Medarbejder, Dr. Arist Panden tidligere Inspektor ved Museet paa
Gatsehina-Stottet ved St. Petersborg, giver i Anledning af Tohundredaaret for Jean Baptiste
Nattiers Dod en Skildring af hans bevægede Liv og en Karakteristik af hans Kunst.
MÆRKELIGT nok kan det selv i vore
museums-glade Dage hænde, at en eller anden
nævneværdig Kunstner ikke endnu findes
repræsen-L teret paa sit Lands Gallerier: vandrer man
saaledes gennem Louvre-Museets utallige Sale eller
opsøger man de franske Provinsmuseer med deres brogede
Samlinger, vilde man
forgæves lede efter Billeder af
Nattier l’aisné ■—- Nattier
den Ældre, som lian selv
plejede at kalde sig, hvis
tragiske omend
selvforskyldte Skæbne næppe i og
for sig er en tilstrækkelig
Begrundelse til en saadan
negligerende Stilling
overfor hans kunstneriske
Produktion. Det er ligesom om
Hævnens rastløse Gudinder
ved deres skaanselløse
Forfølgelse banlyser indtil den
Dag i Dag hans Værker fra
hans Fædreland! Om nogle
Maaneder vil der være gaaet
200 Aar siden J. B. Nattier
døde, men ikke desmindre
vil han i Frankrig næppe
faa den Oprejsning, han
som Kunstner har Krav paa,
idet Mindet om
Deschauf-iours og hans Medskyldige
— deriblandt Nattier —
kaster et altfor beskæmmende
Lys paa det daværende
Frankrigs jeunesse (og
vieillesse!) dorée.
Ganske vist har
Versail-Ies-Slottets fortjenstfulde Direktør, den finfølende
Inter-pret af det 18. Aarhundredes Kunst i Frankrig, Pierre de
Nolhac, i sin Bog om Jean Marc Nattier (3. Udgave, Paris
1925) kort omtalt dennes ulykkelige Broder, men de faa
Notitser om ham dør hen upaaagtede, fordi man savner
det fornødne reale Grundlag, for at kunne danne sig en
nogenlunde klar Forestilling om hans Liv og Virksomhed.
Først et Par Ord om Deschauffours (eller Duchoffour),
til hvis Navn J. B. Nattier’s Skæbne efter gamle
Vidnesbyrd er uløseligt knyttet.
Den 83-aarige Voltaire, som til Trods for sin høje Alder
selv syntes at være »å la fleur de mon åge«, spørger i et
Brev af den 20. Marts 17713 sin gamle Ven Greve
d’Argen-tal, om han kunde huske hvorledes en »medfølende Gnist«
tændte Jesuiterkollegiet, da Deschauffours blev brændt i
Stedet for Abbeden Desfontaines, som paa Grund af sin
Stilling formaaede at unddrage sig Straffen. — Den gamle
Filosof hentyder med disse spøgefulde Ord til en
Begivenhed, som paa dette Tidspunkt laa allerede 50 Aar tilbage,
den kendte Sædelighedsproces, som det Offentlige anlagde
imod Etienne Benjamin Deschauffours og hans
Medskyldige, hvis Hensigt det ganske simpelthen var at »genoplive
de athenske Sæder fra
AI-kibiades’ Tid eller fra det
kejserlige Rom«.
Der findes en temmelig
indgaaende Skildring af
denne Proces, »som i sin
Tid blev meget omtalt,
skønt Forbrydelsen i og for
sig langtfra var et
enestaaende Tilfælde«, hos
forskellige ældre franske
Forfattere, f. Eks.: M. de
Bois-jourdain, Mélanges
histori-ques, 2. Bd., 1807; Edm. J.
Fr. Barbier, Chronique de
la Régence et du régne de
Louis XV, 1. Bd., 1885,
eller hos ]. Buvat, Journal de
la Régence, udg. af E.
Cam-pardon, 2. Bd. (Tillæg),
1865. — Louis XV’s
Regering, som var helt klar over,
hvor ødelæggende en
saadan sædelig Forvildelse
maatte virke paa de i
Forvejen raadne moralske
Forhold indenfor bestemte
Sel-skabskredse, besluttede at
statuere et Eksempel for at
forebygge at lignende
Forseelser kunde gentages, i
det mindste i samme Omfang, idet der var over 200
Personer implicerede i denne Sag. Man lod Abbeden
Desfontaines slippe, men anholdt flere af hans mest berygtede
Fæller. Hovedophavsmanden, den ovennævnte Et. Benj.
Deschauffours blev dømt til Døden paa Baalet.
Straffen fuldbyrdedes den 24. Maj 1726 paa Place de
Gråve.
Iblandt hans Medskyldige nævnes i første Række Jean
Baptiste Nattier, »peintre des Gobelins et de i’Académie«.
Hvem er denne tilsyneladende ikke ubetydelige, men
uligevægtige Kunstner, som ikke formaaede at modstaa de
Fristelser, som mødte ham alle Vegne indenfor det 18.
Aarhundredes Selskab? Slaar man efter i de almindelige
Kunstnerleksika — fra Mariette til Bryan —, saa bliver
Udbyttet aldeles utilfredsstillende, idet de deri fremsatte
Notitser ikke giver nogen positiv Oplysning om ham og
13
J. Baptiste Nattier: Ridder af den tyske Ridderorden. (1723)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
