Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portræt af den unge anonyme Ridder, hvis Personlighed
det ikke er lykkedes mig trods gentagne Forsøg at
fast-slaa. Hvis der ikke fandtes paa Blindrammens Bagside en
gammel, næsten udslettet Paategning: »Ce portrait a été
peint par Jean Baptist Nattier en 1723 (cette indication se
trouvait sur la toile originale«), kunde man næppe komme
i Tanke om, at Portrættet skyldes J. B. Nattier. Dog
heldigvis behøver vi ikke at nøjes alene med denne utvivlsomt
rigtige Paategning, for at godtgøre Kunstnerens Navn.
Baade Manglen paa et tilsvarende
Sammenligningsmate-riale fra Portrætkunstens Omraade og den i Hovedsagen
akademisk-glatte og konventionelle Malemaade
vanskeliggør ganske vist Bevisførelsen for Kunstnerens Identitet,
men en Analyse for Eks. af den unge David paa det
autentisk signerede Billede i Gatschina overbeviser os om, at
begge Billeder er udførte af den samme Kunstner. Deres
Slægtskab fremtræder maaske stærkest i Lysets Fordeling
og Konturernes næsten altfor tørre Tegning. Behandlingen
af Davids Sværd og Ridderens store Ordenskors røber den
samme Kunstnerhaand, som forresten med fin Fornemmelse
af Stof og Farve har formaaet at gengive Panseret,
Kniplingerne og Ordenskaaben. Heller ikke i Detaillernes
maleriske Behandling afviger Billederne fra hinanden, f. Eks.
ved Øjnenes Tegning, som i begge Tilfælde minder os om
to smaa runde Glasperler med en mørk Plet i Midten, bag
hvilke der alligevel spores og skimtes et ulmende Liv.
Gengivelsen af Davids Sejrsglæde og Ridderens Selvglæde
betinger maaske i og for sig en lignende Holdning, men
Overensstemmelserne i deres psykologiske Karakteristik udgør
et yderligere Bevis for Kunstnerens Identitet.
Foruden dette Portræt, vistnok det eneste nu om Stunder
kendte Portræt af J. B. Nattier, kan der for Øjeblikket
paa-vises knapt nok en halv Snes Billeder af ham. Halvdelen
af disse Billeder er endnu bevaret, Resten kendes kun ■—
i hvert Fald foreløbig — af Stik; og dog betyder dette
Antal en ikke uvæsentlig Forøgelse af vort Kendskab til
hans Produktion, idet f. Eks. Benezit i sit fornylig
udkomne Kunstnerleksikon nævner kun et Billede af ham,
Pierre de Nolliac 4 (1 Billede og 3 Stik). Den her
fremsatte Liste derimod omfatter 10 Billeder af J. B. Nattier
(heriblandt Stikkene efter hans Billeder):
1) Josefs Kyskhed (c. 72X91 ctm.) — Nattier’s
Opta-gelsesbillede fra 1712, nu i Ermitagens Samling i St.
Petersborg (Nr. 1478). Til Trods for at dette Billede er det
eneste i den kunsthistoriske Literatur omtalte Værk af J. B.
Nattier, opføres dette i den nye Udgave af Salmonsens
Leksikon, Bd. 17, Side 713, som et Værk af hans Broder
Jean Marc. Billedet er blevet stukket i Kobber af Jaques
Firmin Beauvarlet.
2) David med Goliat’s Hoved (ca. 96X129 ctm.), nu i
Malerisamlingen paa Gatschina-Slottet (Inv. Nr. 5675),
nævnes allerede i gamle Fortegnelser fra Kejserinde
Elisabeths Tid (1741—1761). Billedet, som er fuldt signeret,
er tilsyneladende malet i 1719 og antagelig det samme,
efter hvilket L. Surugue fremstillede et Stik. Billedet er
gengivet efter en Reproduktion i A. Trubnikov’s Artikel om
nogle franske Billeder paa Gatschina-Slottet i det russiske
Tidsskrift »Starye Gody«, Juli—Sept. 1916.
3) Allegorisk Fremstilling af Musikken og
4) Allegorisk Fremstilling af Skulpturen -— begge Bil-
leder, middelstore, det sidstnævnte fuldt signeret, har
allerede siden Midten af det 18. Aarhundrede hængt i det
»Store Palæ« i Zarskoe Selo (Nr. 86 og 109 efter E.
Goller-bach’s Fortegnelse af 1922).
5) Det ovennævnte Portræt af en Ridder af den tyske
Ridderorden fra 1723, i dansk Privateje. Skønt den
fremstillede bærer Storkorset var det umuligt at faa ham
identificeret. Det er i hvert Fald hverken Ordens daværende
Højmester, den 59-aarige Franz Ludwig von
Pfalz-Neu-burg (1694—1732) eller hans Efterfølger, den 23-aarige
Clemens August von Bayern (1732—1761), som fik
Ordenen tildelt først i 1732. Muligvis drejer det sig om en
fransk Adelsmand, skønt Udlændinge kun yderst sjælden
plejede at faa denne Orden. I hvert Fald er Portrættet
malet i Paris, da Nattier’s Underskrift findes gentagne
Gange i Protokollerne for Akademiets Møde for Aaret
1723.
6) David med Goliat’s Hoved, og
7) Judit med Holofernes’ Hoved — begge Billeder (ca.
120X150 ctm.) blev erhvervede omkring 1760 af den
kendte Møbelsnedker, Billedhugger og Samler Charles
Cressent (1685—1768) og findes nævnt i en Fortegnelse
(Nr. 17 og 18) over en Auktion, som denne Cressent lod
afholde i Paris i 1765 (Fortegnelsen findes aftrykt i
»Ar-chives de l’art français. Nouv. Periode.« Tome 10. 1919).
Billedet med David er — efter Beskrivelsen at dømme —
en egenhændig Gentagelse i lidt større Format af Billedet
i Gatschina. Cressent fortæller, at Akademiet har udtalt sig
meget rosende om disse Billeder. Muligvis skjuler de sig
den Dag i Dag i en eller anden fransk Privatsamling —
eller skulde de være gaaet til Grunde under den store
Revolution, som saa mange andre Kunstværker?
8) Jupiter og Antiope — kun kendt fra et Stik af
Nico-las-Dauphin de Beauvais.
9) Danae.
10) Satyr og en Nymfe — de to sidstnævnte ligeledes
stukket af Beauvais (jfr. P. de Nolhac’s ovenciterede Bog
Side 19) og heller ikke bevarede.
Jean Baptiste Nattier har ingenlunde været hverken et
banebrydende Talent, som Watteau, eller en toneangivende
Modemaler for Samtiden, soin hans Broder Jean Marc;
derimod bør han værdsættes som en dygtig Repræsentant
fra hin Overgangsperiode, da Drejningen fra den tunge
Barok til den lette Rokoko kan iagttages i den enkelte
Kunstners Værk. Mens Billedet med Josef’s Kyskhed og
selv David med Goliat’s Hoved i deres svære Former og
med deres mørke Farveskala tydeligt røber
Sammenhænget med den ældre Malergeneration, f. Eks. Charles de la
Fosse, Louis Boullongne og François de Troy, opviser
Ridderportrættet fra 1723 allerede forskellige Tegn, som
peger paa Fremtiden: baade de sartere Former, Sødmen i
Udtrykket og de lysere Farver gør dette beslægtet med
Billedet af den yngre Generation, f. Eks. Jean François
de Troy, Charles Antoine Coypel og François Lemoine.
Som det kan ses, har det saaledes ikke været min
Hensigt at hæve en middelstor Begavelse til Skyerne. Geniet
og de store Talenter angiver en ny Tids Strømninger, men
de bæres af de dygtige Geiinemsnitskunstnere, og som
saadan har Jean Baptiste Nattier Krav paa at blive bevaret for
Forglemmelsen. Arist Pander.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
