- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
48

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i fuldt saa stort Omfang som deres hidtidige Betydning i
dansk Malerkunst berettiger dem til. Navnlig da de begge
i Øjeblikket synes i rivende Tilbagegang.

Besøgende paa Den frie Udstilling vaktes til Eftertanke,
naar de ved jais Nielsens Billeder saa en Plakat: »Købt af
Ny Carlsberg-Fondet«. Da denne overordentlig fornemme
Institutions Museum Ny Carlsberg Glyptotek kun erhverver
moderne Kunst af udenlandske og gode Malere, følte man
sig noget desorienteret, men erindrer saa en i Dagspressen
flygtig omtalt Plan, gaaende ud paa, at den ligesaa
fornemme som velhavende Institution som en Slags
Hjælpekasse for de nødstedte Kunstnere har afsat et
Indkøbs-beløb paa Kr. 20,000 om Aaret, for hvilke man erhverver
moderne Billeder, der saa hvert Aar skal fordeles ved
Lodtrækning mellem de forskellige Provinsmuseer, i hvis
Magasiner de formodentlig vil faa rig Lejlighed til at samle
Støv, med mindre, at den mægtige Institution er i
Besiddelse af særlige Tvangsmidler overfor Museumslederne,
eftersom en dybere Forstaaelse af den moderne Kunst
næppe er naaet til Maribo og Ribe.

Foraarsudstillingen paa Charlottenborg har aabnet
Portene for Publikum. Det er ikke Hensigten her at komme
med en Forhaandsomtale af selve Udstillingen, den vil vi
i næste Numer hellige en særlig og rigt illustreret Artikel,
men der er vist Anledning til at gøre opmærksom paa, at
det nok er sidste Gang, Udstillingen bliver til under
l’ancien régime, d. v. s. under de gamle Regler og
Forordninger.

N. V. Dorph trækker sig tilbage som Udstillingsko-

IV

miteens Formand efter at han har siddet i 12 Aar.
Herregud, har Hr. Dorph virkelig ikke siddet længere,
spørger man sig selv —■ det kunde saamænd ligesaa godt
have været 50 Aar. Men sent er bedre end aldrig og Hr.
Dorphs Betydning er maaske den, at Forandringen netop
kommer ved hans Bortgang. Hvori Forandringerne
forøvrigt bestaar, er endnu ikke helt bekendt. U.C.-Systemet,
efter hvilket der ingen Grænser var for, hvor jammerlige
Billeder Udstillingens affældige Oldinge kunde fordre
Plads for -— og saa en Efteraarsudstilling.

Ja, hertil er jo bare at sige, at det sidste i hvert Fald er
prøvet før, og U.C. Billederne var vist allerede indskrænket
til eet — saa mon Fremskridtet og Forandringen bliver saa
revolutionerende?

Vi har før paa denne Plads berørt Spørgsmaalet om en
Omorganisation af Udstillingsvæsenet. Udstillingen af
moderne Kunst sidste Efteraar viste Vejen. De samhørende
Kunstnere bør slutte sig sammen og have Charlottenborg
overladt en Maaned eller to, saa først faar vi Udstillinger
med Helhedspræg og ordentlige Pladsforhold, saa
Billederne kan komme til deres Ret. Atter i Aar viser
Charlottenborg med sin uklædelige Sammenblanding af alle
Afskygninger fra Brasen over Einar Nielsen til de unge Moderne
péle-méle-Systemets Vederstyggelighed. Men desværre er
den Dag vistnok fjern, hvor de danske Kunstnere tager det
Hus i Besiddelse, som rettelig tilhører dem selv. Det skal
nok vise sig, at N. V. Dorph alligevel har siddet netop lidt
for længe. Til at forme Fremtiden hører friskere Syn og
stærkere Hænder, end dem, der nu bliver de afgørende.

Samleren.

NEYE

•VIMMELSKAFTET ’KØBENHAVN K •

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free