Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Hansen: Brygger Vagn Jacobsen f100X75)
sit Folkevise-Hysteri. — Det historiske Maleri
repræsenteres i Aar som saa ofte før paa den ædrueligste Maade af
Chr. Mølsted. Hans store Arbejde, Dagen efter Slaget ved
Colbergerheide 24. April 1715 hører til den Slags, der males
mere for at forherlige Nationens berømmelige Bedrifter end
for at tilfredsstille en artistisk Trang til at skabe Kunst. Men
den Slags Billeder vil aldrig uddø. Det vil næppe nytte at
forklare, at det der sker og som de fleste Beskuere optages
af, ikke egentlig vedkommer Kunsten. Den Kategori af
Malerkunsten er den ekstreme
Modsætning til l’art pour
l’art. Men ret beset er der jo
heller ikke noget at sige til
det, naar Maleren i den Grad
bekender Kulør som Chr.
Mølsted. Man hører hvad
hans to andre udstillede
Billeder hedder: »Paa Kanoner
og Pokaler. Afslutningen paa
Vessels Kampe i Nordsøen
med en svensk Fregat 27. Juli
1714: Da Krudtet slåp op
drak Modstanderne
hinandens Skaal«. Hvem kan
modstaa en saadan Grad af
Kyndighed, der endogsaa
strækker sig til Datoen? Og hvem
vil det ikke interessere at se
hvorledes en saadan Situation
har udviklet sig? Naar Mol-
56
steds sidste Billede endelig forestiller: Fregatten
»Jylland« passerer Kronborgpynten for Hjemgaaende 1880,
saa maa vist de mest vidtrækkende Fordringer til Data,
Aarstal og historisk Sandhed siges at være sket Fyldest.
Historiemaleri af en hel anden Art ser vi hos Valdemar
Neiiendam. Thi ogsaa han maa kaldes Historiemaler. En
Historiemaler, hos hvem det billeddannende Moment
imidlertid spiller en langt større Rolle, uden derfor at trænge
Situationen eller Personerne, hvem Billederne omhandler,
i Baggrunden. Neiiendams Billede: Sommeraften i
Rungsted, Johannes Ewald mellem Fiskerne, er et lyrisk følt
Situationsbillede, som ogsaa malerisk set i sjælden Grad er
lykkedes for Kunstneren. Og Billedet: Ved Skolen i
Bedsted, Maleren I. Th. Lundbye bæres til Graven, er en saa
gribende Skildring af en for alle danske Kunstvenner
tragisk Begivenhed, at det ikke vil undlade at øve sin
Virkning. Indtil disse Linier skrives er dette Maleri ikke solgt.
Man kunde undres over, at ingen af vore Provinsmuseer
er faldet paa den naturlige Tanke, at netop et saadant
Billede hører hjemme inden for deres Mure.
Af Dyremalerne er Vilh. Th. Fischer nu efter
Therkildsens Død den ældste, og han møder da ogsaa som
sædvanlig med en Række Billeder. Men han følges af en
Skygge. En Efterligner, overordentlig dygtig og behændig, men
kun en Efterligner. Det er Victor Johansen, hvis Hejrer og
Maager i Graalysning vi afbilder. Et Billede, som trods
sine graa Toner ikke virker særligt fint eller harmonisk.
Maleren synes ikke at have været grebet af
Naturstemningen. Interessen for Dyrene har forlenet hans Arbejde med
noget zoologisk illustrationsagtig, hvad yderligere
understreges af Billedets Mangel paa fyldig billedmæssig
Komposition. Saa er der mere Kærne i Troels Triers Billeder.
Hos ham smelter Dyrene og Landskabet bedre sammen i en
Komposition, omend vi ærlig maa tilstaa, at vi i Aar synes
at Henrik Nielsen overgaar ham.
Wilhjelms Portrcet af Kammersangerinde Tenna
Frederiksen vil sikkert vække større og ogsaa mere berettiget
Interesse indenfor Musikkredse end netop blandt Venner af
dansk Malerkunst. Ganske vist forestiller det Kammer-
ValUemar Neiiendam: Ved Skolen i Bedsted. Maleren J. Th. Lundbye bæres til Oraven (105X165)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
