Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Kiærskous: Rytter i Gibs, som har faaet tildelt den
Eibeschützske Præmie. Figuren, som forestiller en Rytter
paa en Hest, er udført i en stærkt vinklet og kantet Stil,
der vidner oni, at Kunstneren indgaaende har studeret
ultramoderne Kunst. Figuren har en vis Holdning, men
Samspillet mellem Rytter og Hest føies ikke umiddelbart
som rigtig. Ogsaa med Hensyn til Udførelsen er disse to
Faktorer ganske forskellige. Der er noget virkeligt smukt
i Hesten, medens Figuren mest minder om en Gliedermann.
Og hvad Figuren har at skaffe med det i Kataloget
aftrykte Vers af Samuels Bog, vil sikkert forekomme de fleste
en Gaade. Burde der ikke netop naar et Arbejde tildeles
en Præmie som her, være i hvert Fald en vis logisk
Forbindelse mellem Figuren og dens Motiv? Rytter i Gibs
kalder Kunstneren den kort og godt. Og det er ogsaa den
rigtige Titel. Men naar Kunstneren saa tilføjer: »Fra den
Tid levede David som landflygtig og blev Høvding for en
Flok, der førte Krig paa egen Haand. Iste Samuels Bog.
Kap. XXIV—XXIX, saa vil den, der slaar efter og læser
disse Kapitler, med Undren spørge sig selv, hvilken
Forbindelse Rytteren paa Hesten kan have med alle de
dramatiske Begivenheder, der foregaar.
Det største Arbejde er i Aar Carl I. Bonnesens
Spring-vandsfigür. En Mand med en Bjørneunge under hver Arm.
Et godt Kup kalder Kunstneren den. Vi vil være tilbøjelig til
som Springvandsfigur at kalde den et mindre godt Kup. I
sit Motiv maa en Springvandsfigur altid have en naturlig
Forbindelse med det Element hvori den skal virke, nemlig
Vandet. Vi foretrækker saa langt Max Andersens Triton.
Det er mærkelig som Tiden og Fordringerne til Skulptur er
løbet fra en Statue som Brandstrups af Ole Rømer, der
staar og kigger op i Luften, og rent ud uhyggelig i sin
Virkning er Axel Lochers legemsstore Statue i farvet Gips
af Olaf Poulsen som Tobias Hikke. Den synes ikke at høre
hjemme paa en Kunstudstilling.
Carl Martin Hansens Buster udmærker sig hverken ved
god Lighed eller fin Form. Og den engang saa lovende
Axel Poulsens Arbejde: Kentaurføl kan kun skuffe.
Statuarisk set er den ikke god, og den virker affekteret. En
//. Henningsen: Portnet af Professor ved Universitetet Dr. med■ Vatd. Henriques
Udført for Carlsberg Laboratoriet (97X76)
god Barnebuste af Svend Jespersen og Jenø Meisters
Bron-cebuste af Lensgreve Moltke. Bregentved, hævder sig paa
Baggrund af de andre Arbejder som noget udmærket.
Af norske Kunstnere udstiller Johan Fahlstrøm to
Bron-cebuster. En af Chr. Krogh og en af Kapelmester Johan
Halvorsen. De ligner begge i deres Rodin-paavirkede Stil
de Skulpturarbejder, som Malerne plejer at frembringe,
naar de tager Modelerpinden i Haanden.
Foraarsudstillingen kan dog
alt i alt i Aar paaregne større
Interesse end ifjor. Men det
er saa absolut Malerne, der
bærer Udstillingen i denne
Omgang. Og spørger man
saa endelig, hvem der først
og fremmest blandt disse
præger Charlottenborg i Aar,
saa maa Svaret blive, at det
sandt at sige er de, som i
de fleste Folks Bevidsthed
staar som de rigtige
Charlottenborg-Kunstnere. Det er
utvivlsomt Malere som L. A.
Ring og Viggo Johansen, som
vejer til og bringer
Vægt-skaalen til at synke.
Troels Trier: Efteraarsbillede (85X135)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
