Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BILLEDHUGGEREN SVEND RAT HSACK
Samleren har allerede bragt selvstændige Artikler om Kai Nielsen, Utzon Frank og Johannes
Bjerg ligesom le an Gauguin baade selv har skrevet om sine nye Brændingsmetoder og været
Genstand for en illustreret Omtale af Prof. Edv. Thomsen i dennes Artikel om Pariserudstillingen.
I Rækken af nutidige danske Billedhuggere kommer Turen derefter naturligt til Svend Rathsack.
NAAR man vil gøre Krigsaarenes gode og daarlige
Sider op, bør man ikke glemme deres Indflydelse
paa vort Kunstliv. Enhver, der har Lejlighed til
at følge dette paa nært Hold, vil vide, at der her
i Landet altid findes et Overskud af udmærket Evne, som
lades unyttet og ikke faar
Mulighed for Udfoldelse paa
Grund af de smaa Forhold.
Pengerigeligheden dengang
skabte for en Stund gunstige
Vilkaar. Mange Rigmænd
gjorde store Bestillinger hos
Kunstnere og gav dem frie,
eller dog forholdsvis frie,
Hænder til at følge deres eget
Hoved, og mangen Idé lod sig
virkeliggøre, som ellers vilde
være blevet staaende som
Forslag paa Papiret, som
Skitse eller en overflødig Ting
i Gibs.
Ikke alle Kunstgrene var
rustede til at gribe det
gunstige Øjeblik. Maleriet befandt
sig saaledes i en Famlen og
Eksperimenteren, det
manglede den fornødne Modenhed.
Men især
Billedhuggerstanden stod rede. Den havde en
Række yngre Talenter, der
var sig Maal og Midler
bevidst og dertil kunstnerisk
velfunderede. De følte
pludselig Luft under Vingerne,
bares op og kæmpede sig
varigt frem i første Linie. En af
dem var Svend Rathsack.
Han begyndte som Maler
og erhvervede sig en komplet
Uddannelse som saadan,
d. v. s. han gennemgik
Kunstakademiets Skoler, tog
Afgangsprøven Foraaret 1907
og vandt den lille
Guldmedaille Foraaret 1910 for en »Samson og Dalila«, som
Charlottenborg-Udstillingen ikke vilde modtage. Her havde
han iøvrigt debuteret 1908, og her udstillede han nogle
Spanierinder og Tyrefægtninger, der blev til paa et Par
længere Ophold i Spanien.
Dette skete sidste Gang i 1912. Maleriet vilde nemlig
ikke rigtig føje sig for ham. Han følte det stivne under
sine Hænder og fulgte i Stedet den Lyst til at modellere,
han altid havde haft. Dristigt gav han sig straks i Lag med
en Statue i Legemsstørrelse, »Adam«, der nu er opstillet
Svend Rathsack: Ganymedes. Statuette. Lueforgyldt Bronze. 1917
foran Aarhus Museum. Uden nogen særlig Uddannelse og
uden nogensomhelst Forgængere blev den til, og ikke desto
mindre staar den indtil videre som hans Hovedværk.
Charlottenborg-Udstillingen kasserede Statuen 1914, men
Akademiet belønnede den med Eibeschütz’ Præmie og
foranledigede derved, at
Udstillingen bad om alligevel at
maatte faa den. Næste Aar
optraadte den, støbt i Bronze,
paa den Frie Udstilling, hvor
Rathsack sidenefter har hørt
hjemme.
»Adam« var — saaledes
som man ogsaa fornemmer
det over for Statuen — en
Kraftanstrengelse, hvorved
Rathsack klarede for sig selv,
hvad Plastik er, og hvilke
plastiske Principper der
havde Betydning for ham. Han
vandt den Klarhed, han havde
fornøden, og da han straks
efter Statuens Fremkomst tog
til Paris af Pligtfølelse for at
lære, viste det sig derfor, at
paa Kunstskole havde han
intet mere at gøre. Faa Dages
Besøg paa Académie
Cola-rossi under Bourdelle
overtydede ham 0111, at hans Vej
var Selvstudiet.
Ved første Øjekast er det
indlysende, at »Adam« er
bygget over visse kendte
ar-chaisk-græske Statuetter.
Figurens Balance og
Benstillingen, til en vis Grad Armenes
Holdning og helt Skikkelsens
Statur med de brede Skuldre,
smalle Hofter, har Rathsack
overtaget herfra. Alligevel
virker den ikke som
Stilstudium. Idet Hovedet bøjes
tilbage, bliver hele
Stillingsmo-tivet et andet end Forbilledernes, og man mærker stor
Bevægelsesfrihed paa alle Punkter, særlig i Modelleringen.
Man føler, at lian trods alt ikke har været bundet af sine
Forbilleder — deres Betydning var, at han i dem fandt
noget aandeligt beslægtet, som gav ham Nøglen til ham
selv. Han fik nemlig her Øje paa Holdning og Balance som
det vigtigste Middel til at omspænde en Figur fra Isse til
Hæl, til at skabe Helhed og til at give Udtryk med for egen
Fornemmelse og Følelse. Det blev den plastiske Værdi,
der er vigtigst og tillige mest karakteristisk for ham. Set
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
