Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristian zahrtmanns ungdomsportræt
ET INDLÆG OO ET SVAR
Dr. M. K. Zahrtmann, Maleren Kristian Zahrtmanns Broder, betvivler Ægtheden af det i et tidligere
Nummer af Samleren gengivne Ungdomsportræt af Kr. Zahrtmann og anfører i sit Indlæg
Grundlaget for sin Tvivl — et Grundlag som vor Medarbejder Mæcenas ikke anerkender som fyldestgørende-
I »Samleren« 1924, S. 56, er gengivet et
Portræt, hvilket der fremføres som et
Selvportræt af Kr. Zahrtmann fra Tiden
omkring 1864. Den dertil knyttede Omtale
yder intet holdbart Grundlag for denne
meget tvivlsomme Paastand. At det
gengiver K. Z.’s Ansigtstræk, er uomtvisteligt,
men der er al Grund til at advare
alvorligt imod at lade det vandre ind i
Eftertiden som malt af ham selv.
K. Z. var tidligt en ret forfaren
Portrætmaler. 1 Efteraaret 1862 malte han et
Portræt af W. Meyer og fandt det værdigt til
at sende dennes Forældre som Julegave,
men dømte det 1869 til Baalet. Et
samtidigt Portræt af Chr. Hoppe synes at have
lidt en lignende Medfart. Derimod har han
ladet optage i H. Chr. Christensens
Fortegnelse over hans Værker syv andre
Portræter, malte af ham 1863 og 64. I denne
Fortegnelse findes først 1867 (Nr. 26) optaget
et Selvportræt af ham (gjengivet i F.
Hendriksen: Mindebogen K. Zv S. 78).
Det foregivne »Selvportræt fra 1864«
røber intet af K.Z.’s Omhu for trofast, ofte
gjennem langsommelig Udpensling, at
gjøre Rede for hver Enkelthed i Modellens
Træk. Strubehovedet, Næsespidsen, Øret
ere fortegnede helt ud i det vanføre,
Haaret overfladisk gjengivet. Derimod er selve
Udtrykket vakkert opfattet og dygtigt
fremstillet; den, der har malt det, har haft
Spiren til en duelig Kunstner i sig, men
endnu helt uudviklet. Man ser for sig en
frejdig, frisk og opvakt munter Knøs,
snarere under end over de tyve Aar; han
synes portræteret midt under en livlig,
aands-fro Samtale, saaledes som K. Z. kunde vise
sig, naar han sad opildnet i et Vennelag.
Ene med sig selv var K. Z. paa denne
Tid en ganske anden, som han har skildret
paa talrige Sider af sine nedskrevne
Minder og Breve. Den, som opmærksom
følger disse (i Mindebogen), ser for sig en
sent udviklet, provinsiel Rus, vaklende af
Helbred, kuet af sin kejtede Fremtræden i
Selskabslivet, usikker paa sit Livskald,
grublende over sin uvisse Fremtid, følende
sig sine livsglade Omgangsfæller dybt
underlegen. Tung Alvor skimtes endnu i hans
nævnte Selvportræt fra 1867, selv om
Gjen-nembrudet fra veg Yngling til maalsikker
Mand her tydeligvis er indtraadt og har
ladet hans Selvtillid og Livsmod skyde
frem.
Allerede de her fremdragne Forhold gjør
det utroligt, at det kække Knøsebilled fra
1864 er et Arbejd af K. Z. selv, og et Blik
paa Billedet slaar det usvigeligt fast, at
det ikke er et Selvportræt. Et saadant maa
nødvendigvis, — hvis det da ikke males
efter et Fotografi, hvilket her er
udelukket, — give Malerens Spejlbilled, i
hvilket højre Side træder frem som venstre,
og omvendt. Nu var K. Z. ikke kejthaandet
i Brugen af Lorgnetter og bar følgeligt
disses Gribeøsken med ihængende Snor
ud for sin højre Øjekrog. som det ses paa
Portræter fra 1866 (i F. Hendriksen:
Mennesker og Oplevelser, S. 56) og fra 1889
(Mindebogen, S. 461). Ganske saaledes ses
de ogsaa paa det foregivne »Selvportræt«,
som følgeligt ikke er malt af K. Z. selv
efter Spejlbilled, men af en anden
Malerknøs ud fra umiddelbar Iagttagelse.
Kr. Zahrtmann: Selvportræt
(Større Gengivelse, se Samleren 1924, S. 56)
Skulde man herimod indvende, at
Lorg-nettesnoren let lader sig indmale
vilkaarligt paa den højre eller den venstre Side
i Billedet, kan denne Indvending roligt
afvises; thi Snorens Omflytning medfører
andre, dybtgaaende Indgreb, da dens Tyngde
tvinger Lorgnetterne nedad for højre Øje,
vipper dem opad for venstre Øje, —
ganske som Portrætet rigtigt har det. Altsaa:
intet Spejlbilled — intet Selvportræt.
Dette tidlige Ungdomsportræt af
Kristian Zahrtmann tør følgeligt ikke
indlemmes i Rækken af hans egne Arbejder.
Spørgsmaalet efter dets Maler maa
hen-staa aabent. Men lige som K. Z.’s
Omgangsfæller maatte være Modeller for hans
tidligste Portrætforsøg, saaledes har han
maattet sidde Model for dem. Wilhelm
Hauch tegnede ham 1861 (gjengivet i
Soranerbladet 1917), Wenzel Tornøe malte
ham i Vinteren 1862—63; ogsaa den
svenske Kunstner Anders Ohlssøn Montan
malte ham i hel Figur. Muligvis kunde
Portrætet være en første, senere forladt
Udkastskitse fra Tornøes Haand; det viser
ungdommeligere Ansigtstræk end dennes
fuldførte store Olieportræt, og dets
Tilblivelse synes at maatte sættes senest til
Aaret 1862. Andre Muligheder kunne dukke
op, og da Portrætet er hidkommet fra Nor-
ge, kan peges paa, at K. Z., dog næppe
før 1864, færdedes sammen med
Normanden J. J. Broch, med hvem han vekslede
Gaver (Mindebogen, S. 572).
I ingen af de to Udgaver af H. Chr.
Christensens Fortegnelse, 1905 og 18, har
K. Z. vedkendt sig dette Portræt som sit
Arbejd. Vilde man nu i Trods heraf
tillægge ham det, burde man dog have et
mindre skrøbeligt Grundlag, end det
eneste hidtil paa Tryk givne: »Portrætet har
tilhørt en af Zahrtmanns norske Elever.«
Denne, hvis Navn er mig opgivet til Asor
Hansen, var uddannet paa Kunstakademiet
1882—83 og Udstiller paa Charlottenborg
1886. Hans væsenlige Uddannelse ligger
uden for Den frie Malerskole, som først i
1885 fik den fra to Aars Udenlandsrejse
hjemkomne K. Z. til Lærer, og hvis nemme
Adgang til nøgen Model Asor Hansen da
søgte. Fast knyttet ind i Skolen og en K. Z.
nærstillet Elev var han ikke. Hvad Vægt
man vil lægge i hans Egenskab af det
gamle Portræt er ganske ufatteligt. Det
gjøres dog ikke derved og vil aldrig kunne
blive »Kristian Zahrtmanns Selvportræt«.
Dets ærlige Titel er: — Ukendt Maler:
Ungdomsportræt af Kristian Zahrtmann.
Af. K. Zahrtmann.
SVAR TIL DR. ZAHRTMANN
Det er en besyndelig Fejltagelse Dr. M.
K. Zahrtmann gør sig skyldig i, naar han
ikke vil anerkende ovenstaaende Billede
som et Selvportræt af sin Broder.
Bortset fra, at Doktoren udmærket kunde
forudsætte saa megen Intelligens hos Kristian
Zahrtmann, at han kunde tegne
Lorgnetsnoren omvendt i Spejlet, saa bærer Z. paa
en Tegning af Jerndorff i Mindebogen
netop Lorgnetsnoren paa venstre Side. Men
Hovedsagen er, at baade Kr. Z. selv og
Kontorchef H. Chr. Christensen begge har
set og anerkendt Billedet, og enhver der
har blot en Smule Øje for en Malers Stil
og Ejendommeligheder vil, naar han ser
Billedet, straks kunne se, at det i sin
Kolorit og Teknik er ganske karakteristisk
og nøjagtig i Traad med Zahrtmanns
tidligere Billeder. Ingen anden Maler har paa
den Tid benyttet den brune, tyndskrabede
Undermaling med de kolde Lys og den
dybrøde Kraplak i Mund og Øren. Man ser
det straks med »et Blik paa Billedet«, som
Doktor Zahrtmann skriver, — mærkeligt
nok uden nogensinde selv at have set det.
Det havde dog vist været rimeligt om
Doktoren, før han udtalte sig offentligt, havde
gjort sig den Ulejlighed at kaste et Blik
paa det, han havde uden Tvivl da erkendt
at Billedets ærlige og rette Titel er:
Kristian Zahrtmann: Selvportræt.
Mæcenas.
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
